Ulovlig ordre

Insisterende minister fik embedsmænd i fedtefadet

29.4.2021

af

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Fem embedsmænd risikerer personalesager for ikke at have sagt nok fra over for Inger Støjbergs klart ulovlige ordre. Djøf-formand Henning Thiesen siger, at den alvorlige kritik kalder på selvrefleksion hos både embedsværk og politikere.

I december stemplede Instrukskommissionen det som klart ulovligt, at daværende udlændingeminister Inger Støjberg i februar 2016 gav en instruks om en undtagelsesfri adskillelse af alle asylpar, hvor én af parterne var under 18 år. Dermed blev Støjberg kandidat til en rigsretssag. Nu kan fem embedsmænd måske se frem til, at der skal føres personalesager mod dem for deres rolle i sagen.

Embedsmændene advarede godt nok Inger Støjberg om ulovligheden, men de sagde ikke tydeligt nok fra i forhold til en klart ulovlig ordre og gik efterfølgende for langt med at imødekomme hende og udføre ordren administrativt.

Kort sagt: Embedsmændene reagerede ikke, som de burde. Det er en så grov tilsidesættelse af embedspligterne, at de kan drages ansættelsesretligt til ansvar.

Det fastslår Instrukskommissionen i sin sidste delrapport – bind seks – som kom mandag i denne uge med en knap 400 sider lang vurdering af de enkelte embedsmænds ansvar i sagen.

De fem var chefer i det daværende Udlændingeministerium og Udlændingestyrelsen, men ikke øverste chefer, da forløbet udspillede sig. Departementschefen og styrelseschefen fra dengang er udeladt af vurderingen, fordi de ikke længere er ansat i staten.

Djøfs formand, Henning Thiesen, kalder det alvorligt, at kommissionen vurderer, at der er blevet administreret i strid med gældende lovgivning.

"Det er en alvorlig kritik. Jura er ingen eksakt videnskab, men når Instrukskommissionen er så tydelig i sin konklusion om, at der begået fejl fra embedsværkets side, så lytter vi," siger han.

Han understreger: Der er ingen embedsmænd eller -kvinder, der går på arbejde for at bryde loven eller lave et dårligt stykke arbejde. Tværtimod.

"Embedsværket er drevet af en stærk ambition om at løse opgaverne ordentligt, sagligt og lovligt og med et højt fagligt niveau. Og det sker heldigvis hver eneste dag året rundt. Men der bliver begået fejl. Sådan er det alle steder, og sådan kan det desværre også være i embedsværket. Kommissionen konkluderer, at det er sket i denne sag, og det er naturligvis beklageligt."

En meget insisterende chef

Henning Thiesen betegner kommissionens ansvarsvurdering af embedsmændene som hård.

"Sådan læser jeg umiddelbart delrapporten. Fra Djøfs side vil vi gerne understrege det dilemma, som man som embedsmand kan stå i, hvis man har en meget insisterende chef."

Derfor kalder den alvorlige kritik af embedsmændenes ansvar i sagen på kritisk selvrefleksion, ikke kun blandt embedsmænd, men også blandt politikerne, fastslår han.

"Der er brug for ekstra fokus på de klassiske embedsdyder, som måske ikke altid bliver værdsat i en hektisk politisk hverdag, og der må være respekt om, at embedsværket har både ekspertisen og pligten til at sætte en juridisk grænse, når det er nødvendigt. Det skriver kommissionen også selv: At politikerne godt må udfordre embedsværket, men at de er nødt til at lytte til det ubelejlige synspunkt."

Sagen viser vigtigheden af, at alle embedsmænd uanset placering i hierarkiet er opmærksom på deres ansvar og pligter. I praksis er det bare ikke altid let at vurdere, om noget er klart ulovligt

Henning Thiesen, formand for Djøf

Til Altinget.dk siger professor, dr.jur. Michael Gøtze, bl.a., at delrapporten i flere tilfælde 'sætter barren relativt højt' og kræver ret meget af nogle embedsmænd, som stod i en tilspidset situation med konfrontation, kampe og dårlig stemning i forhold til ministeren.

Er det bl.a. dét, du – mere populært udtrykt – mener med, at kommissionens ansvarsvurdering er hård?

"Sådan kan du godt udtrykke det, ja."

Er kommissionen for hård i sin ansvarsvurdering af de fem embedsmænd?

"Det kan jeg ikke svare dig på endnu. Nu skal vi i Djøf først nærlæse delrapporten, for det kræver mere dybtgående studier. Men kommissionen skriver selv, at de jo ikke skal afgøre de eventuelle disciplinære sager, men at hvis de skulle have gjort det, så ville deres kritik nok have set knapt så hård ud. Så kommissionen er selv klar over, at deres ansvarsvurdering fremstår hård."

For tidligt at trække nye streger i sandet

Er det ikke en 'systemfejl', hvis en minister kan presse sine embedsmænd så meget, at de ikke får sagt fra og kommer til at administrere ulovligt?

"Nej. Systemet er klart. Hvis man som embedsmand oplever at blive bedt om at udføre en klart ulovlig ordre, skal man reagere og nægte at udføre ordren. Så sagen viser vigtigheden af, at alle embedsmænd uanset placering i hierarkiet er opmærksom på deres ansvar og pligter. I praksis er det bare ikke altid let at vurdere, om noget er klart ulovligt."

Men hvad indebærer delrapporten for kravene til embedsmændene på den mere generelle bane?

Trækker den nye streger i sandet, ligesom det skete i sin tid med den 30 år gamle Tamil-sag? Dengang fik embedsværket i Justitsministeriet en brat opvågnen: De skulle have lagt deres lydighedspligt til side over for en frygtet og dominerende minister.

Om noget tilsvarende sker her, mener Henning Thiesen også er for tidligt at sige. Men Djøf kommer i den kommende tid til at diskutere de principielle konsekvenser af Instrukskommissionens beretning, understreger han.

"Og jeg har noteret mig, at Justitsministeriet er af samme opfattelse."

Justitsministeriet skriver nemlig i en pressemeddelelse, at ministeriet nu vil overveje, hvad kommissionens 'mere generelle bemærkninger om forholdet mellem ministre og embedsmænd og rammerne for embedsværkets arbejder giver anledning til'.

Men lægges der fx ikke allerede en ny linje om, at man skal sige skriftligt fra – også selvom det måske gør en dårlig stemning rigtig dårlig – for ellers kan man risikere en personalesag?

"Igen: Det er for tidligt at komme med skråsikre svar på, om der nu er krav til embedsværket, som er skærpet. Det er min forsigtige fornemmelse, at det er der, men det er som sagt noget, som Djøf nu skal nærlæse på og drøfte. Et endeligt svar får vi ikke, før der er faldet dom i Rigsretten, til eventuelle personalesager er afsluttede, og til Justitsministeriet er kommet med sine overvejelser."

Skarp kritik fra bisidderne

Bisidderne for de fem embedsmænd har i høringssvar gjort indsigelse mod kommissionens vurderinger.

De rejser i flere tilfælde en ganske hård kritik af de enkelte vurderinger, som man kan læse i bind seks. De mener ikke, at kommissionen udviser forståelse for de vilkår, som embedsværket udfører dets arbejde under.

Som en af bisidderne skriver: Kommissionen har ikke været i stand til at sætte sig ind i 'arbejdsvilkår, adfærdsnormer og handlepligter, der i praksis gælder, og må gælde, i det departementale, hierarkiske og funktionsopdelte system i Danmark'.

De fem og deres bisiddere tror dog ikke på, at de kan ændre noget i kommissionens opfattelse.

Henning Thiesen vil ikke kommentere kritikken fra de fem embedsmænds bisiddere.

"Det synes jeg ikke passer sig."

Personalesager først efter Rigsretten

Det er nu op til de fem embedsmænds ansættelsesmyndigheder at beslutte, om der skal rejses disciplinærsager mod dem.

Embedsmændene vil i givet fald ikke få afsluttet deres sager, før Rigsretten har fældet dom i slutningen af 2021. Det har Justitsministeriet allerede fastslået, og det glæder Henning Thiesen.

"Det andet ville jo være noget regulært juridisk rod, fordi Rigsretten foretager en ny, selvstændig både bevis- og ansvarsvurdering af sagen."

Sådan gjorde man også i Tamil-sagen. Først efter Rigsrettens dom til Erik Ninn-Hansen blev der ført tjenestemandssager mod tre højtplacerede embedsmænd.

Hvad der til gengæld ikke er set før i sådanne kommissionsrapporter, er, at tre af sagens hovedpersoner på embedsside – departementschefen, styrelsesdirektøren og Inger Støjbergs særlige rådgiver – er trukket ud af ligningen.

De blev afhørt af kommissionen, og deres forklaringer er med i rapporten. Men fordi de ikke længere er ansat i staten på grund af hhv. pensionering og jobskifte ud af staten, er de ikke medtaget i ansvarsvurderingen. For i forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner står der, at man ikke kan gøres til genstand for en ansvarsvurdering, hvis man ikke længere er ansat i staten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Lill-Jana Vandmose Larsen
2 år siden
Vi bør som DJØF’ere bakke op om, at barren sættes højt ift. embedsmændenes rolle. Alt for ofte har jeg selv oplevet, at ministre og ordførere presser embedsmændene til ulovlige konklusioner eller andre beslutninger, der er “på kanten” uden, at der må gøres opmærksom på problemstillingerne. I ministerier og styrelser med ministerbetjening er det et udbredt problem, at medarbejdere lavest i hierarkiet presses til at udføre ulovlige ordrer for chefer, der hele vejen op i systemet har ambitioner om at avancere eller ikke tør sige det politiske niveau imod. Jeg hilser samtlige undersøgelser og whistleblowerordninger særdeles velkomne.
Rikke
2 år siden
Bedre sikring af embedsmænd, når de siger fra, er vejen frem.