Voldsom mental corona-nedtur hos både ledere og medarbejdere

Nu står det for alvor sløjt til med den mentale sundhed hos både medarbejdere og ledere. Vi orker bare ikke mere. Og det er uanset, om vi sidder alene hjemme eller har en familie på fem omkring os – trivslen er dalet over hele linjen.

Samtidig med at vi har meget svært ved at holde gejsten oppe, har mange en større arbejdsmængde end normalt. Over halvdelen af lederne oplever, at de har flere opgaver end tidligere, mens det gælder for knap hver tredje uden ledelsesansvar.

Og så er det for alvor tungt. For den mentale sundhed er samtidig lavere hos dem, der har en uvant stor arbejdsmængde. Det gælder dog også for medarbejdere, der har mindre at lave end ellers.

Det viser en ny undersøgelse, som Center For Ledelse (CFL) har gennemført i samarbejde med konsulenthuset Human Engage. 

Resultaterne er baseret på svar fra over 3.800 medarbejdere og ledere i 20 forskellige offentlige og private virksomheder.

Vi har det klart værre end i maj

CFL har fulgt op på en tilsvarende undersøgelse fra maj måned sidste år. Siden da er det kun gået ned ad bakke.

Spørgsmålene tager afsæt i WHO's trivselsindeks, hvor den højeste score er 100. Før corona-krisen lå den mentale sundhed i snit på scoren 72. I maj sidste år var den røget ned på 69, mens den nu er helt nede på 62. Nogle grupper nærmer sig de 50 – tal under 50 indikerer, at der kan være risiko for stress og depression.

Metaltrætheden har virkelig meldt sig, siger Lars Hemmingsen, seniorrådgiver i CFL.

”Vi gik ind i det her sammen og med høj autoritetstro og fællesskabsfølelse. Men det kræver et vist overskud stadig at vise samfundssind og overbærenhed, og i den henseende er hvedebrødsdagene ovre. Det kan i højere grad blive opfattet som et krav nu end noget, vi selvfølgelig bare gør,” siger Lars Hemmingsen.

Medarbejderne har det værst

Over en bred kam er medarbejdere uden ledelsesansvar lidt hårdere ramt end lederne. Det er der formentlig en naturlig forklaring på, mener Lars Hemmingsen.

”Ledere er organisatorisk placeret på en måde, hvor de har mere medindflydelse og nemmere adgang til information. Og de er tættere på der, hvor beslutningerne bliver taget. Det kan give en højere følelse af tilknytning til virksomheden eller organisationen, hvilket er noget, mange af os savner – særligt lige nu.”

En del af lederne har det rigtig slemt

Selv om lederne generelt trives lidt bedre end ikke-ledere, er de 19% af lederne, der har et meget større arbejdspres end normalt, faretruende tæt ved at nå indeks 50.

”Dem skal vi virkelig passe på, for lederne er helt centrale i den her krise. Det er dem, der skal sørge for at holde modet og motivationen oppe hos medarbejderne, så de fortsat kan levere,” siger Lars Hemmingsen.

Han mener, det er helt naturligt, at mange ledere tilkendegiver, at de arbejder mere end før.

”Samtidig med deres egne opgaver skal de drive distanceledelse og holde nærværet med deres medarbejdere, og det kan føles som en virkelig stor og tung opgave.”

Det med nærværet er en udfordring, viser undersøgelsen. For ganske vist har arbejdsbyrden helt klart indflydelse på den mentale sundhed lige nu. Og der er også andre faktorer, der får den til at trække i den forkerte retning. Men de sociale afsavn spiller en helt afgørende rolle.

Langt de fleste af deltagerne i undersøgelsen mener, at de i lavere eller meget lavere grad end før krisen har tilstrækkelig kontakt til deres kolleger i hverdagen. 

De introverte er hårdest ramt

Måske lidt overraskende for nogle er det dem, der betegner sig selv som indadvendte, som lider mest under hjemmearbejde. Siden maj 2020 er deres trivselsscore faldet fra 67 til 58. Hermed bliver der slået en pæl igennem myten om, at hjemmearbejde er en fest for de introverte.

Lars Hemmingsen ser de virtuelle møder som en del af forklaringen.

”Vi har igen og igen sagt: ’Sørg nu for at tænde kameraet, for så fornemmer vi bedre nærvær.’ Men det kan godt opleves intimiderende, når man føler, at man dybest set er en halv meter fra de andres ansigter – alle kan se alle på én gang, og man kan også se sig selv. Og det kan være hårdt og trættende for alle at være eksponeret så meget – men måske allermest for den introverte.”

Hans råd er, at vi ikke bare i bedste mening sender den ene Zoom- eller Teams-invitation ud efter den anden. Måske skulle vi i stedet indimellem overveje at tage telefonen eller måske være mere fleksible med, hvornår kameraerne skal være tændt.

Børneforældre har taget et stort dyk

I maj sidste år havde medarbejdere, der bor alene, det laveste trivselsniveau. Nu viser der sig også en anden tendens.

”I dag er dem i børnefamilierne lige så hårdt ramt. Vi kan se, at jo flere der er i husstanden, desto mere falder trivslen. Formentlig fordi de nemmere bliver forstyrret og har sværere ved at finde roen til at fordybe sig og yde et godt stykke arbejde,” siger Lars Hemmingsen.

Både de, der er alene, og de, der lever i en familie på fem eller flere, ligger nu på indeks 59.

Fire råd til ledere

Der er flere grupper, der nærmer sig det kritiske indeks 50.

”Og hvis progressionen siden maj 2020 fortsætter, skal vi ikke længere end tre måneder ud i fremtiden, før det bliver alvorligt. Udfordringen er, at vi forsøger at være lige så effektive som før, selvom det mentale overskud bliver mindre,” siger Lars Hemmingsen.

Som nævnt er nogle ledere hårdt ramt, men de står også med et stort ansvar for, at deres medarbejdere trives, hvilket kan være noget af en udfordring lige nu. Og som Lars Hemmingsen siger, står de måske med en følelse af utilstrækkelighed.

Derfor har CFL følgende fire anbefalinger til lederne:

1) Gå fra effektiv til affektiv ledelse. Vi skal sænke performancemål i en periode alene for at sætte mere fokus på den affektive ledelse, hvor vi fornemmer stemningen og får afstemt forventninger. Det kan vise sig lønsomt lige nu at skabe rammerne for at stoppe den negative udvikling. Det kan blive dyrt, hvis den mentale sundhed falder til et lavere niveau end i dag frem mod genåbningen af samfundet. Det drejer sig formentlig om endnu tre måneder, så det er relativt overskueligt at skulle sænke målet i den periode.

2) Afstem dine egne opgaver som leder. Prioritér din lederrolle og fokusér på, hvordan du sikrer, at dine medarbejdere bevarer deres mentale sundhed gennem de næste seks måneder, så de hurtigst muligt kan komme tilbage og blive de effektive og motiverede medarbejdere, som både du og de gerne vil være.

3) Så snart der er mulighed for at sende medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, så brug det aktivt. Få dem tilbage i en turnusordning, så ingen bliver forfordelt. Det styrker tilhørsforholdet og vi-følelsen.

4) Identificér de mest udsatte. Hvis du som leder kan mærke, at der er metaltræthed, så fornem stemningen. Det kræver noget. Hvis det ikke ligger til dig som leder, så få hjælp af andre. Tag fat i dine lederkolleger, brug rådgivere. Ledelse er et helt centralt værktøj i den her fase.