Skal kvinder tale som mænd for at blive hørt?

Sådan lyder det fra Nanna Vestgård, der har gjort det til sin mission at hjælpe kvinderne på den front. Hun er retorisk rådgiver for politikere og ledere og ekstern lektor i retorik på Københavns Universitet. Hun har også været taleskriver – bl.a. for fem forskellige ministre.

Hård bedømmelse

Nanna Vestgårds erfaring og hendes egen forskning viser nemlig, at kvinderne bliver bedømt hårdere end mænd, når de åbner munden i plenum. Det samme viser andres forskning.

Her pinder Nanna Vestgård nogle af de forskellige forskningsresultater ud:

• ”Når kvinder tager ordet, har de sværere ved at overbevise et publikum end mænd.”
• ”Tilhørere vil hellere lytte til en mand, der taler.”
• ”Vi er hårdere ved den kvindelige taler, hvis hun begår fejl – særligt kvinder dømmer kvinder hårdere end mænd.”
• ”Vi er generelt mere kritiske over for kvindelige talere – enten fordi de er for bløde eller for hårde.”

Kampen om de få pladser på toppen

Men hvorfor har vi de bias over for kvinderne? Nanna Vestgård peger på særligt én forklaring: Kvinderne er en minoritet på talerstolen, fordi der stadig er langt færre kvinder på topposterne.

”Det kan godt være, at vi har en kvindelig statsminister. Men grundlæggende er det ’normalen’, at det er en mand, der står på talerstolen. Og når kvinden er noget, der ligger uden for normalen, er vi mere kritiske over for hende. Her har vi fat i noget psykologisk – dét, vi ikke kender, er vi mere skeptiske over for og ikke så trygge ved.”  

Så kvinder skal faktisk være bedre talere end mænd, hvis de skal opfattes på lige fod med mænd?

”Ja, det skal de. Og hvis de er rigtig gode på hårde emner som fx økonomi og videnskab, skal de være opmærksomme på, at de også aktivt skal vise, at de er empatiske. Et amerikansk studie viser nemlig, at vi har en tendens til at tænke om stærke, kvindelige ledere: ’Hun er garanteret en kold skid og en dårlig mor.' Og hvis kvinder taler om et blødt emne, skal de til gengæld ikke virke for empatiske, for så tror vi ikke, de kan det der med tal og statistik."

Nanna Vestgård peger på statsminister Mette Frederiksen som et eksempel.

”I Socialdemokratiet arbejder de dygtigt med begge sider af Mette Frederiksen. Hun står frem som en kontant autoritet med stramt tilbageredt hår og jakkesæt, men hun har også en Instagram-profil, der fylder rigtig meget i den samlede kommunikation – her laver hun frikadeller og danser med sine børn.”

Stop med at undskylde

Men skal kvinder så være som mænd, når de står på talerstolen?

Nej, siger Nanna Vestgård. Det vil fremstå utroværdigt.

”Kvinder skal ikke være mænd – de skal være sig selv. Men de kan selv være med til at bryde de gamle strukturer ved at blive bedre til at udvise autoritet, når de taler."

Og så kan kvinder med fordel blive bedre til at acceptere, at alle ikke kan lide dem.

”Indtil vi får endnu flere kvindelige statsministre og mange flere kvindelige topledere, er de nødt til at leve med, at nogle tror, de er nogle kolde skiderikker, bare fordi de er ledere. For helt ubevidst er det det, der løber gennem hjernen hos selv det mest veluddannede publikum og på selv de mest progressive arbejdspladser," siger Nanna Vestgård.

De skal turde lede deres publikum og holde op med at undskylde for sig selv, når endelig de har ordet. For det har kvinder helt generelt en tendens til, siger hun.

”De undskylder, at der står for meget på deres slides. De undskylder, at de er kommet lidt for sent i gang. Men det er med til at pille autoriteten ud af dem. Publikum vil have talere, der nyder at stå der og signalerer: ’Det er en gave til jer, at jeg står her’. Så det med at undskylde sig selv er rigtig skidt.”

Kvinderne har også en tendens til at tale hurtigt og skynde sig op på talerstolen – og ned igen. Men det signalerer jo, at de dybest set ikke tror, publikum er interesseret i det, de har at sige, siger Nanna Vestgård.

Fyr en joke af

Så selv om kvinderne ikke skal spejle mændene, kan de godt aflure et par tricks.

”Min oplevelse er, at rigtig mange kvindelige talere er bange for at bruge humor. Det er ellers et af de stærkeste greb til at vise, at man føler sig tryg, har autoritet og til at bygge bro til sit publikum.”
Især selvironi er et godt greb, siger hun.

”Det er den ultimative styrkeudstråling. For hvis man kan pille sig selv ned på talerstolen, må man godt nok være ovenpå. Der er overskud i at tale sig selv ned og publikum op, og det er noget, mange især gode mandlige talere mestrer. Det trick vil jeg gerne se mange flere kvinder bruge.”

Men mændene kan bestemt også lære noget af kvinderne – for vi skal holde fast i, at kvinderne ikke er dårligere talere end mændene – de bliver bare bedømt hårdere, understreger Nanna Vestgård.

Mændene kan fx lære af de kvindelige talere, når det gælder om at læse publikum. Her henviser hun til forskning, som viser, at kvinder generelt set har flere empatiske træk, end mændene har.

”Mange mænd har en tendens til at være for optaget af sagen – det er vigtigt for dem, at alt kommer med, men det betyder, at deres tale nemt bliver en forelæsning. Jeg oplever, at de i højere grad kører ud ad en tangent, så publikum står af undervejs. De fornemmer ikke i samme grad, hvornår de skal holde pause, om folk stadig er med, eller om de taler i øjenhøjde og matcher publikums vidensniveau.”

Fokus på publikum gælder både på talerstolen, men også i forberedelsen.

”Hvis du som 50-årig advokat skal holde tale for en flok kvindelige advokatfuldmægtige i 20'erne, er det vigtigt, at du overvejer og tænker ind i din tale, hvad der motiverer og interesserer dem. Det oplever jeg oftere er sværere for mænd end for kvinder,” siger Nanna Vestgård.

Kvinder i særklasse

Hun har som nævnt været taleskriver for fem toppolitikere: Ulla Tørnæs, Jakob Ellemann-Jensen, Lea Wermelin, Esben Lunde Larsen og Mogens Jensen.

Er der forskel på de taler, du skriver for kvinderne, og dem, du skriver for mændene?

”Ja. Hos mændene har der været carte blanche til at give den fuld gas på humoren. Til gengæld har jeg brugt tid på at skrive empati ind i mændenes taler – nok også mere, end de selv ville have gjort.”

Kan du komme med nogle eksempler på kvindelige talere i særklasse?

”Johanne Schmidt-Nielsen er et godt eksempel. Hun formår meget af det, som mange kvindelige talere i min optik har svært ved at forene: Styrke, empati og humor. Som politisk taler kunne hun både være hård og strid, hun kunne være blød og være indigneret, og så kunne hun være sjov samtidig.”

Nanna Vestgård peger også på Michelle Obama som en kvindelig taler, der kan sit kram.

Mindre kan også gøre det, og træning er vejen frem, siger Nanna Vestgård.