Nicki har læst statskundskab. Nu overvejer han at blive lagermedarbejder

”Jeg har ikke noget job og ikke nogen stabil indkomst,” fortæller Nicki Mathis Møller Just, da jeg ringer til ham for at høre, hvordan det er gået ham under corona-krisen. Sidste år gav pandemien ham ellers arbejde som vikar i Erhvervsstyrelsen. Her udbetalte han corona-støtte til virksomheder hen over sommeren.

Hans to måneder i styrelsen blev forlænget til tre, men derefter var der ikke nok opgaver til Nicki og mange af hans kolleger. Siden da har han ikke haft held til at finde et job, og han har stadig sit første faste job inden for statskundskab til gode. Det er snart tre år siden, han blev færdig på studiet.

”Jeg har studereret en af de mest prestigefyldte uddannelser, været i Paris og Bruxelles på udveksling og i praktik, og jeg har lavet alle mulige ting ved siden af. Hvorfor skal det være så svært? Jeg sidder tilbage med halv selvmedlidenhed – halvt undren. Det kan godt være lidt hårdt nogle gange, men det nytter heller ikke noget at klynke.”

Samtidig er det heller ikke sjovt for ham at se tidligere kammerater fra studiet og gymnasiet, som alle er kommet videre med fast arbejde, børn, ’dejlige huse’ og styr på økonomien.

”Jeg bliver snart 32. Min kæreste, Gwen, er noget yngre, men vi vil godt have børn på et tidspunkt. Det er et kæmpe pres på mine skuldre. Gwen er studerende og har et fritidsjob og tjener faktisk mere, når alt er betalt, end jeg gør på mine dagpenge.”

Ender måske på et lager

Nu overvejer han kraftigt at tage et job som lagermedarbejder i det firma, hans far arbejder i. Arbejdet går ud på at pakke medicin i kasser ved et samlebånd. Nicki er bange for, at han ikke har overskud til at søge mere relevante job, hvis han ender på lageret.

”Jeg står lidt med følelsen af, at jeg ikke kan bruges til noget. At jeg har spildt alle de år på universitetet, og nu kan jeg så gå ud og arbejde på et lager resten af mit liv. Det er jo ikke det, jeg vil lave med mit liv,” siger han og understreger straks, at han har den største respekt for lagerarbejdere og den vigtige samfundsfunktion, de udfører.

Nicki har en stærk formodning om, at hans manglende relevante studiejob er en del af forklaringen på, hvorfor han stadig er arbejdsløs. Mens han studerede, var han souschef i moderens grillbar og arbejdede også på lager.

Særligt jobbet som souschef ser han selv som solid og relevant arbejdserfaring, men det tror han ikke, potentielle arbejdsgivere gør. Han vil derfor råde alle studerende til ’død og pine’ at finde et relevant studiejob, inden det er for sent. Han fortryder, at han ikke selv gjorde det.

”Og så begynder min alder jo også at trække i den forkerte retning. Jeg tror, at arbejdsgiverne vægter en nyuddannet på 26 med relevant studiejob højere end mig på næsten 32, der ikke har haft det. Det er sgu bare lidt op ad bakke. Jeg prøver selvfølgelig at holde humøret oppe, men det er svært.”

Han har et år tilbage på dagpenge, så der er ikke oceaner af tid til at finde et fast job. Heldigvis har han en plan. 

Planen…

Nicki og Gwen har indrettet hjemmekontor i deres kolonihavehus i Ishøj. De deler det med et marsvin, en kanin og hunden Honey. Gwen studerer på Roskilde Universitet, mens Nicki søger job. Ved siden af driver de coronaindenmark.dk, hvor de gratis oversætter myndighedernes corona-kommunikation til engelsk. På den måde har de opbygget et solidt netværk af udlændinge bosat i Danmark. 7.500 mennesker følger deres side på Facebook.

”Der er så mange udlændinge i Danmark, som ikke taler eller forstår dansk. De føler sig så meget hægtet af, at man tror, det er løgn. Forleden blev vi stoppet af en mand på gaden i København, der sagde: ’Tak for det, I gør.’ Det sker en gang imellem.”

Nicki overvejer derfor at stifte et firma, hvor han og Gwen kan hjælpe udlændinge, der ikke kan dansk, med at afklare tvivlsspørgsmål, oversætte og gøre det nemmere for dem at flytte her til landet. Gwen er selv udlænding i Danmark og kommer oprindeligt fra Frankrig.

”Det, der skal differentiere os fra andre tilbud til samme målgruppe, er, at Gwen og jeg er ansigtet udadtil. Folk kender os allerede, og vi brænder for at hjælpe dem med at gøre deres hverdag nemmere.”

Muligvis vil de afprøve en abonnementsordning, hvor man for få penge kan få hjælp til de udfordringer, der er ved at flytte til et nyt land.

Her til sidst, hvordan vil så du opsummere dit år under corona?

”Meget op og ned. Mentalt udfordrende. Til tider håbløst og uoverskueligt. Der er mange andre, der har det sværere end mig, men det er sgu hårdt at have brugt så mange år på studiet på at komme ud og føle, at jeg er ubrugelig.” 

Efter vi talte med Nicki, har han underskrevet en tidsbegrænset kontrakt med Mortang Advokater, hvor han fra marts til september skal være inkassosagsbehandler. Jagten på den første faste kontrakt fortsætter ved siden af.