Har jeg en udløbsdato som jobsøgende?

Nu, to år senere og stadigvæk på udkig efter et job, ulmer en tanke inde i mig. Nærmer jeg mig min udløbsdato?

Da jeg afsluttede min kandidatuddannelse i Udvikling og Internationale Relationer, overbygningen på min bachelor i Indien- og Sydasienstudier, stod jeg som færdiguddannet cand.soc. med et 12-tal for mit speciale, en unik studiekombination og erfaring fra udlandet efter semestre i Indien, Vietnam og Kina. Jeg følte mig som en eksotisk frugt med generalistkompetencer, specialviden om de største økonomier øst for Danmark – og et arbejdsmæssigt metodesæt, der forenede humanioras menneskelige og kreative tilgang og samfundsvidenskabelig kausaltænkning. Det kunne ikke gå galt.

Hvad er mine to år så gået med? Jeg har været fire måneder i løntilskud på et EU-kontor i Bruxelles, tre måneder i virksomhedspraktik – en måned i Region Midtjylland og to måneder i NGO’en Humanity in Action, arbejdet et år som frivillig i NGO’en Aktion Børnehjælp, taget et seks-ugers-kursus i kommunikation og søgt jobs og atter jobs. Alt sammen givende erfaringer, måske endda mærkater, der forlænger holdbarheden, men som ikke har givet mig det, jeg higer allermest efter: Et job.

Tanken kryber tættere. Hvert år fyldes hylderne med spandevis af frisk frugt, og jeg ryger længere tilbage i bunken. Spørgsmålet er, hvilke frugter arbejdsgiverne vælger. Den friske med masser af motivation og uden huller i cv’et eller den fuldmodne med fem til ti års erfaring inden for faget eller den let overmodne, som – til trods for nogle pletter – også har en række mærkater: EU’s økologimærke og Fairtrade.

Jeg slår tanken om udløbsdato væk og husker på, at de fleste producenter skriver ’mindst holdbar til’ og tilføjer ’ofte god efter’, mens jeg ivrigt skriver endnu en ansøgning og vælger at tro på, at arbejdsgiverne tør række dybt i bunken, tage den eksotiske frugt op og skrælle det øverste lag af.