Økonomi

Da dine feriepenge blev skåret over

29-03-2021
5 min.
'Hvis vi giver folk deres indefrosne feriepenge, gemmer de dem så til dårligere tider, eller bruger de dem nu og sætter gang i økonomien?' Det var essensen i det spørgsmål, professor Claus Thustrup Kreiner fik en sommerdag sidste år. Illustration: Olivia Waller/FolioArt

Et 10 år gammelt studie blev hevet op af skuffen, da de 100 milliarder kroner i indefrosne feriepenge pludselig blev del af en økonomisk modoffensiv mod corona-krisen. Forskeren bag studiet, Claus Thustrup Kreiner, fortæller her, hvad der skete.

Da professor Claus Thustrup Kreiners telefon ringede i juni 2020, blev han mødt af en velkendt røst. Stemmen i den anden ende af røret tilhørte afdelingschef i Finansministeriet Mads Kieler.

Claus Thustrup Kreiner er ikke uvant med at blive taget med på råd. Han har siddet med i følgegrupper i Finansministeriet, har siddet i Skattekommissionen og været økonomisk vismand. Og så har han været med til at forske i forbrugseffekten af udbetalingen af SP-midlerne – den særlige pensionsordning – under finanskrisen i 2009.

Og det var netop den forskning, der pludselig blev relevant midt i corona-krisen. Da SP-midlerne blev udbetalt, gik 60% af pengene til forbrug. Kunne man bruge de erfaringer i forbindelse med overvejelserne om at udbetale de godt 100 milliarder kroner i indefrosne feriepenge?

Det var derfor, at afdelingschefen ringede til Claus Thustrup Kreiner. Kunne man bruge analyserne om SP-midlerne nu? Og skulle feriepengene frigives, som man havde gjort med SP-midlerne?

Penge på lommen efter krisen

Claus Thustrup Kreiners vurdering til Finansministeriet i sommer var, at en frigivelse af feriepengene ville føre til et forbrug på 30-60% af midlerne. Men der var også spørgsmålet om timingen.

”Jeg mente ikke, at man burde bruge pengene, før vi var ude over corona-restriktionerne. I det øjeblik du smider penge ud til folk for at stimulere økonomien, så er det et godt instrument på ’den anden side’, hvor folk også har mulighed for at bruge pengene.”

Beslutningen blev dog overhalet af smittetallene, og den første del af feriepengene blev frigivet i efteråret 2020, hvor både restriktionerne og hjælpepakkerne samtidig blev forlænget. Men det var ikke til at vide i foråret 2020, konstaterer Kreiner.

”Kunne man have timet det bedre? Retrospektivt tror jeg, at det har været med til at stimulere forbruget i efteråret.”

Folketinget har senere besluttet, at resten af de indefrosne feriepenge kan udbetales i løbet af foråret. Netop opdelingen af udbetalingen i to portioner var en af Kreiners anbefalinger i forhold til at få mest muligt forbrug ud af indgrebet.

Det tidligere studie af SP-udbetalingen viste, at andelen, som forbruges, er faldende med udbetalingens størrelse. Altså hvis du får 1.000 kroner udbetalt, så vil du forbruge en stor del af pengene nu, men hvis du får 100.000 kroner, så vil du forbruge en mindre del nu og spare en større andel op til fremtiden.

 "Man kan sige, at bang for the buck er større ved udbetaling af små beløb end store beløb. Da feriepengene til rådighed var større end SP-udbetalingen, ville jeg forvente en mindre forbrugseffekt, hvis man besluttede at frigive alle feriepengene på én gang."

Claus Thustrup Kreiner understreger samtidig, at der også ligger andre politiske overvejelser bag beslutningen, som afvejes i den politiske forhandling, han ikke var en del af – fx hvornår man gerne vil stimulere økonomien.

Hvor hurtigt er vi tilbage i en normal situation? Det er spændende. Jeg tror, at det kommer til at gå stærkt

Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi
(U)normal økonomisk adfærd

Til daglig arbejder Claus Thustrup Kreiner ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, hvor han forsker i offentlig økonomi. Ved siden af sit professorat leder han instituttets Center for Economic Behaviour and Inequality, der har 39 forskere ansat.

Normalt forsker de især i økonomisk adfærd og ulighed, og hvordan mennesker opfatter fairness i økonomiske sammenhænge. Men en stor del af forskningen på centeret er påvirket af, at økonomien ikke fungerer som normalt.

”Ud fra et forskningscenters betragtning, glæder jeg mig til, at økonomien kommer tilbage i sin vante gænge. Så vi kan analysere mere normal økonomisk adfærd.”

I mellemtiden har forskningscenteret fx holdt et vågent øje med betydningen af den politisk besluttede nedlukning af det danske erhvervsliv. For at forstå konsekvenserne af at lukke ned har forskerne set på betydningen af de forskellige corona-strategier, som er blevet implementeret i Danmark og i Sverige.

”I Danmark lukkede vi hårdt ned i forhold til svenskerne. Der var en diskussion om det trade-off mellem økonomi og sundhed, hvor man tænkte: 'Det koster nok rigtig meget at lukke så hårdt ned'.”

”Men det har vi set i vores studie, at det faktisk ikke gjorde. Det ser ud, som den svenske økonomi og det svenske forbrug blev lige så hårdt ramt. Det svenske forbrug blev reduceret lige så kraftigt som danskernes.”

Kreiners egne feriepenge

Fremtiden er som bekendt svær at spå om. Det gælder også den langsigtede betydning af corona-virussens indvirkning på økonomien. Men Claus Thustrup Kreiner tror, at økonomien ”relativt hurtigt vender tilbage til normalen – når corona-krisen er ovre.”



Det skyldes, at den nuværende økonomiske krise er anderledes. Folk har penge, som de ikke kan bruge her og nu. Når samfundet igen lukker op, vil forbruget følge med: Huse, biler, rejser, restaurantbesøg og den hurtige kop kaffe på vej til arbejde.

”Ud fra en økonomisk betragtning er noget af det mest spændende, hvor hurtigt økonomien kommer tilbage igen. Én ting er en højere statsgæld. Det er absolut til at leve med. Men hvor hurtigt er økonomien tilbage og oppe i gear? Hvor hurtigt er vi tilbage i en normal situation? Det er spændende. Jeg tror, at det kommer til at gå stærkt.”

Hvorfor?

”Fordi krisen på mange måder er meget anderledes end i en finanskrise-situation.”

Har du selv valgt at få udbetalt dine feriepenge?

”Ja, det har jeg faktisk.”

Hvorfor?

”Ud fra devisen, at jeg gerne vil have fleksibiliteten i at have pengene til rådighed. Ud fra et likviditetsmæssigt perspektiv. Om, og i hvor høj grad, det ender i et merforbrug lige her og nu, det er til gengæld mere tvivlsomt for mit vedkommende. Det må jeg erkende.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.