Brostrøm: Vi har vist kæmpe styrke, også administrativt

Og hvordan er det så gået? Søren Brostrøm mener, at det danske sundhedsvæsen har klaret krisen godt i sammenligning med andre lande. Et resultat, som er opnået i et samspil mellem de tre ben, som han mener bærer det danske sundhedsvæsen: De sundhedsfaglige medarbejdere, de administrative medarbejdere og de demokratisk valgte politikere.

Djøfbladet interviewede Søren Brostrøm i forbindelse med Djøfs virtuelle arrangement 'Når Danmark åbner', hvor han bl.a. skulle pege på, hvad vi kan lære af det seneste år.

På scenen blev han bedt om at kommentere den mediedækning, der har været om konflikter mellem de forskellige myndigheder og Statsministeriet. Konflikter, han kun forholder sig til helt overordnet:

"Det med at være i konfliktzonen mellem faglighed og politik er overhovedet ikke nyt for mig. Det stod i stillingsopslaget, da jeg blev ansat. Og det har været et grundvilkår for mig i mine seks år som direktør, som det har været det for alle mine forgængere," siger Søren Brostrøm, som dog peger på, at det seneste år har været ekstraordinært.

"Det har bare fået meget, meget mere volumen og konflikt under den her situation. Den læring, jeg tager med fremadrettet, handler om, hvor meget det betyder, når en sundhedskrise, en 100-års hændelse, bliver til en samfundskrise. Når det bliver en historisk samfundskrise," siger Søren Brostrøm.

"Det er en læring, der gør, at vi kommer til at omskrive vores håndbøger om pandemier, vores beredskabsplaner for det tværsektorielle, og jeg tror også, at lærebøgerne i statskundskab får nogle tillæg og nye versioner."

Den store omstilling

Søren Brostrøm har en baggrund som læge, og han har tidligere selv holdt oplæg for andre læger under titlen 'Lær at elske din djøfer' for at dyrke lægernes relation til både de administrative kollegaer og egne administrative evner. Netop relationen mellem de administrative og sundhedsfaglige medarbejdere har været vigtig i det seneste år.

Hvad er den mest positive erfaring fra det seneste år i forhold til samarbejdet mellem de sundhedsfaglige og djøferne?

"Det er i virkeligheden, hvordan vi har vist, at barriererne er minimale. Vi er forbundet af en ekstremt stor faglighed omkring opgaven. Vi lavede en historisk stor omstilling i anden-tredje uge af marts 2020, hvor vi omdirigerede patientstrømmen," siger Søren Brostrøm og henviser til, at vi normalt er vant til at gå ned til vores praktiserende læge eller vagtlægen, hvis vi er syge.

"Det kunne vi ikke, fordi vi var bange for smitten i venteværelset og på vej ned til lægen. Vi lavede det sådan, at man skulle ind på nogle helt andre klinikker, der var oprettet inde i sygehusvæsenet, og samtidig lavede vi en kæmpe omstilling af sygehusvæsnet, hvor vi skulle omskole en masse personale, for at vi kunne komme op i en meget stor kapacitet på intensivafdelingerne. Det gjorde vi over få uger," siger han og tilføjer:

"Meget få lande har lavet en så stor omstilling af sundhedsvæsnet på så kort tid."

Omstillingen af sundhedsvæsnet og den nye patientstrøm blev koordineret på daglige møder.

"Vi kom meget hurtigt ind i en modus, hvor vi havde morgenmøder, der foregik på telefon eller video, hvor vi havde alle relevante med: Regioner, kommuner, stat, praktiserende læger – på tværs af fag med læger, administratorer osv. Der fik vi aftalt alle de her løsninger i en meget kort og hurtig proces uden bureaukrati og uden de sædvanlige barrierer," forklarer Søren Brostrøm, der peger på samarbejdet som afgørende i den proces.

"Det viser en kæmpe, kæmpestor styrke. Det kan ikke løses rent sundhedsfagligt, det kan heller ikke løses rent administrativt. Det kræver begge dele. Og det er bare ét eksempel på de succeser, vi har haft."

Samarbejde og sammenstød

I april var skrev en sygeplejerske i et debatindlæg i Information, at omstillingen var gået godt, mens det administrative personale var sendt hjem. Hvordan ser du på den debat?

"Jeg kender ikke den konkrete historie. Men jeg tror simpelthen ikke, det er retvisende. Det passer jo ikke. Der var rigtig mange, der begyndte at arbejde hjemme, ligesom 2/3 af Sundhedsstyrelsens medarbejdere også arbejdede hjemme. Det gjorde jo ikke, at de holdt op med at arbejde, eller at vi gik i stå. Det gælder heller ikke for sygehusvæsnet," siger Søren Brostrøm og tilføjer:

"Bare lige for at hamre en pæl igennem det: Det er fuldstændig umuligt at drive et sundhedsvæsen som det danske uden at have en administrativ faglighed. Det kan ikke klares alene af de sundhedsfaglige."

Hvad er så den mest negative erfaring i forhold til samarbejdet?

"Hvis jeg endelig skal fremhæve noget, så tror jeg i skyndingen og hastværket har der ikke været tid til at dvæle lidt ved hinandens kultur og faconer.”

”Der tænker jeg ikke så meget på sundhedsvæsnet isoleret, for sundhedsvæsnet er min verden, og det er der, jeg kommer fra, det er den sektor, jeg administrerer. Det er min ene kasket. I virkeligheden er jeg også statslig embedsmand, som går ind i en centralforvaltning og i øvrigt i denne her krise har skullet samarbejde med rigtig mange forskellige ministerier og sektorer, også mange flere end Sundhedsstyrelsen gør til daglig.”

Han tilføjer, at der stort set ikke er det ministerium, som styrelsen ikke har samarbejdet med og rådgivet, lige fra Kirkeministeriet til Erhvervsministeriet.

"Det har været meget spændende. Og det har langt hen ad vejen været positive erfaringer, men der har også været nogle clashes, hvor man tænkte, at i skyndingen fik vi måske ikke lige stoppet op og lært af hinanden."

Er det kommunikation og kultur?

 "Også forståelse. Lige at anerkende og respektere hinandens fagområder. Men jeg vil også sige, at erfaringen er mere positiv end negativ."

Lægens læring

Under håndteringen af corona-krisen har Søren Brostrøm flere gange beklaget fejl. Bl.a. mener han, at krisekommunikationen op til den første nedlukning ikke var optimal.

"Og jeg bøvler stadig med risikokommunikation. I dag (torsdag 25. marts, red.) har jeg stået og sagt, at vi ikke er helt trygge ved en af vaccinerne, og vi udskyder den lidt mere. Det er nogle utroligt svære balancer," siger han.

Han har i flere interviews insisteret på, at fejl skal frem i lyset, så man kan lære af dem.

Du taler om, at du prøver at lære af dine fejl. Har du nogle teknikker til at lære af fejl?

"Det er en del af min opdragelse og min uddannelse, min lægefaglige baggrund. Jeg har jo været læge dobbelt så lang tid, som jeg har været embedsmand. Jeg er så heldig at være startet som ung læge i et sundhedsvæsen under forandring."

"Sundhedsvæsnet forlod den nulfejlskultur, som tidligere har præget det i meget høj grad. Da jeg kom ind i sundhedsvæsnet i starten af 90'erne som lægestuderende og siden som nyuddannet, var der stadig en nulfejlskultur, man dækkede over hinanden, man var ikke åben over for patienterne, hvis man havde lavet en fejl."

Han peger på, at der ikke på samme måde som i dag fandtes klager og erstatning. Patienternes adgang til at kunne læse i deres egen journal var en relativt ny opfindelse i starten af 90'erne, da han var nyuddannet.

"Det var et sundhedsvæsen under forandring, som havde lært af andre sektorer, at man var nødt til at have en åbenhed om fejl for at få læringen, men også for at få et ordentligt arbejdsmiljø. Det lærte jeg enormt meget af," siger han.

Netop viljen til at lære af egne fejl kan blive meget konkret, og til tider voldsom, i lægegerningen.

"Jeg startede som ung fødselslæge, hvor det indimellem går galt, uanset om du har fejlet eller ej. Om du har gjort dit bedste. Det er meget hårdt som læge, at du laver et kejsersnit, og der kommer et dødt barn ud, selv om du har gjort dit bedste. Måske var du ikke helt på det bedste. Men hvad var læringen i det? Det er dér, jeg kommer fra," siger Søren Brostrøm.

Mens nulfejlskulturen ifølge Brostrøm i de følgende år var på retur i sygehusvæsnet, så var det ikke tilfældet alle steder.

"Da jeg startede i centraladministrationen for snart 10 år siden, fik jeg en lille smule et kulturchok, for jeg syntes, at der var lidt, nej, meget nulfejlskultur og lukkethed,” fortæller han om sit jobskifte til Sundhedsstyrelsen i 2011.

"Hvis man havde lavet en fejl eller var kommet til at skrive noget forkert i en mail eller et referat, så var der ikke den der åbenhed, hvor man sad over for kollegerne og sagde: 'Shit happens, vi er mennesker, vi fejler.'"

Den kultur har han selv været med til at forandre.

"Derfor har jeg også en åbenhed for de fejl, jeg selv begår, men også en åbenhed for de fejl, som mine chefer og mine medarbejdere begår. De kan komme til mig og vide, at det er okay at indrømme fejl, at snakke om det. Det er meningen, at vi skal snakke om det og lære af det. Og så skal jeg nok bakke dem op, hvis de laver fejl, og det har jeg også gjort," siger han.

Mistrivsel – og hjemmearbejde

Trivslen er for nedadgående for dem, der arbejder hjemme. Bl.a. skrev vi for nylig om en undersøgelse fra Center for Ledelse, som viser et fald i trivslen på 10 point på WHO's trivselsindeks. Hvordan vurderer du de trivselsproblemer, der er kommet af hjemmearbejdet, og hvordan forholder du dig selv til dem som chef?

"Trivselsproblemerne er bestemt blevet betydelige. Ikke kun i forhold til hjemmearbejdet, men også i alle mulige andre sektorer i samfundet. De er både mentale – og fysiske – det skal vi også have med. Vi har meget fokus på den mentale trivsel, men der er faktisk også et fysisk tab. Der er rigtig mange af os, der har fået lidt for mange corona-kilo på, aldrig har vi spist så mange fastelavnsboller og gået så lidt i fitness. Heldigvis har vi også gået nogle lange ture om søndagen," siger Søren Brostrøm.

Som topchef for Sundhedsstyrelsens medarbejdere har Søren Brostrøm også stået med nogle af de samme udfordringer som alle andre arbejdspladser pga. corona og hjemmearbejde. Derfor har styrelsen også arbejdet med trivsel på mange forskellige måder.

"Alle vores enheder og kontorer har holdt jævnlige faste møder på video. Nogle har holdt morgen-check-ins. Jeg ved, der er flere, der har holdt virtuelle fredagsbarer, hvor man så har drukket – forhåbentlig alkoholfrie – drinks sammen på skærmen osv.," siger han.

Styrelsen har også forsøgt at holde store medarbejdermøder virtuelt for alle medarbejdere, men det har ifølge Søren Brostrøm været svært at finde en form, der fungerer. Det blev for meget envejskommunkation, når han selv og vicedirektøren holdt oplæg for alle, så nu prøver styrelsen en ny model.

"Nu har vi fundet en facon, hvor vi har virtuelle gå-hjem-temamøder om forskellige ting, som vi har gjort medarbejderdrevet. Vi har lagt det lidt ud til medarbejderne, som selv styrer det og tager nogle temaer op. Det er der kommet rigtig god energi i," siger han.

Hvornår tror du, hjemmearbejdet er ovre?

"Hjemmearbejdet i det omfang, som vi kender det nu, tror jeg faktisk, vi relativt hurtigt kommer væk fra. Måske allerede til sommer. Og det bygger primært på min tiltro til sæsonskiftet og vaccinen. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed," siger han.

Men Søren Brostrøm hører også til dem, der mener, at hjemmearbejde får en anden udbredelse i fremtiden.

"Når vi kommer tilbage på arbejde mere normalt, kommer vi til at have et helt andet forhold til hjemmearbejde end før. Bare tag min egen arbejdsplads, der havde relativt almindelige regler for hjemmearbejde, som var ret restriktive. Der tror jeg, vi får en meget mere udvidet tilgang til hjemmearbejde, fordi vi har haft nogle positive erfaringer."