Marie Kristines comeback som sygeplejerske gjorde hende bedre til sit djøf-job

Efter at hun blev cand.scient.san., havde hun aldrig drømt om igen at skulle arbejde som sygeplejerske. Og i starten var hun også betænkelig over at vende tilbage. Det fortalte hun, da jeg talte med hende sidste forår.

For kunne hun overhovedet huske sit gamle fag? Men efter nogle vagter var hun fortrøstningsfuld. Hun fortalte om nervøsitet og betænkelighed, men også om sammenhold og en fælles ny udfordring:

Tættere på hverdagen

Og jo, de gjorde det godt. Der var en helt særlig team spirit dengang, fortæller Marie Kristine Madsen. Hun var godt en måned på covid-afsnittet, indtil smittetallene begyndte at falde drastisk. I maj vendte hun tilbage til sit normale job som kvalitetskonsulent i den administrative stab på Sjællands Universitetshospital.

For nylig har hun igen været tre uger på et Covid-afsnit på Køge Sygehus.

Af flere grunde er hun rigtig glad for, at hun sagde ja til at vende tilbage til sit gamle fag for en stund.

”Det har været meget givende. Jeg har virkelig lært meget om Sjællands Universitetshospital på en helt anden måde, end jeg ellers ville. Nu ved jeg fx godt, hvad det kliniske personale taler om, når de taler om, at Sundhedsplatformen kan være et bøvlet system.”

Marie Kristine Madsen mener også, at hun kan bruge sine erfaringer fra en dagligdag på et hospitalsafsnit i sit job som kvalitetskonsulent. Hun har fået en større forståelse for det kliniske personales hverdag og kan dermed forhåbentlig bidrage til, at flere udviklingsprojekter bliver en succes.

”Nu kan jeg se, hvorfor nogle af de projekter, vi har siddet med, har været svære at passe ind i en sygeplejerskes hverdag. Så jeg håber, vi kan tilrettelægge nogle udviklingsprojekter, der giver meget mere mening og er realistiske i en klinikers hverdag.”

Trætte sygeplejersker

Hun synes selv, det er hårdt at arbejde hjemme, som rigtig mange djøfere gør. Derfor er hun også glad for de afbræk, hun har haft.

”Jeg har været utrolig heldig, at jeg i flere perioder har været fysisk på arbejde. På den måde har jeg fået mit sociale behov dækket – det kan godt være svært, når man er hjemsendt. Dagene flyder sammen, og man kommer nemt til at arbejde mere, end man plejer,” siger Marie Kristine Madsen.

Der har da bestemt også været hårde dage på Covid-afsnittet. Men hendes arbejdstelefon, som hun ellers altid har på sig, har ligget ude i garderoben, og hun har haft fri, når vagten sluttede.

Og så har hun jo heller ikke arbejdet som sygeplejerske så længe af gangen. Så den fordel har hun også haft.

”Det er ikke sådan, at man skal være bange for at blive indlagt. Men i forhold til sidste år kan jeg godt mærke, at sygeplejerskerne er trætte. De har virkelig været i det her længe, og de ved stadig ikke, hvornår det slutter. De længes bare efter at komme tilbage i deres almindelige job, og det har de jo ikke haft samme mulighed for, som jeg har,” siger Marie Kristine Madsen.