Medarbejderejet

Maj har 20 kolleger og ingen chef. Det er dét, der er hele idéen

10-02-2021
4 min.
Det kan godt tage lang tid at træffe beslutninger, når man har en konsensuskultur og ikke har en chef, medgiver Maj Baltzarsen. "Til gengæld går implementeringen for det meste hurtigere, fordi alle er blevet enige om kursen." Foto: Alexander Höllsberg

Maj Baltzarsen arbejder i en virksomhed uden chefer. Alle tjener præcis det samme, og mandagsmødet er den højeste myndighed.

Ligeløn, ingen chefer og tillidsbaseret kollektiv ledelse. Det er opskriften for konsulentbureauet Analyse & Tal. En opskrift, som har givet succes.

Sådan lyder det i hvert fald fra Maj Baltzarsen. Hun er én af 18 partnere i Analyse & Tal, der desuden tæller en enkelt korttidsansat og to praktikanter. Virksomheden blev grundlagt i 2014 af et hold nyuddannede sociologer.

”De havde en brændende lyst til at være en del af noget, hvor man var ligeværdig, havde ejerskab og selv var med til at tage ledelsesbeslutninger. De fik idéen om at, for at bruge et fortærsket ord, disrupte konsulentverdenen og lave et demokratisk og kollektivt analysebureau,” siger Maj Baltzarsen.

I 2016 fusionerede man med Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, som har været kollektivt organiseret siden 1980'erne. I dag laver Analyse & Tal især analyser til alt fra NGO’er og fagforeninger til offentlige myndigheder og private virksomheder som Mozilla.

Virksomhedsformer, hvor medarbejderne ejer og styrer firmaet, vinder i disse år frem blandt vidensarbejdere, bl.a. i konsulentbranchen.

"Vi lever vores værdigrundlag"

Da Maj Baltzarsen blev ansat for tre år siden, var det især den flade struktur, der lokkede.

"Der sidder ikke nogle få folk med ledelsesansvar og fordeler arbejdet. Jeg fandt visionen om, at vi alle er ligeværdige og har lige meget ansvar for, at virksomheden kører rundt, ekstremt spændende,” siger hun.

”Det tiltrak mig også, at virksomheden ikke kun skaber viden, men også vil sætte den i spil. Der er et ekstremt stærkt ønske om at være værdidrevet, som ligger helt ude i vores fingerspidser. Vores vision er, at vores arbejde skal skabe et mere demokratisk, lige og retfærdigt samfund.”

Mange virksomheder har et værdigrundlag, der skal forbedre verden. Hvordan adskiller I jer fra dem?

”De etiske snakke og samtalerne om vores visioner for samfundet fylder i hverdagen. Vi lever virkelig vores værdigrundlag, det er ikke bare noget, vi har skrevet ned. Og vi adskiller os bl.a. på, at vi også siger nej til kunder.”

Hvornår siger I nej?

”Konkret har vi blacklistet projekter, der kan føre til øget ulighed, marginalisering af udsatte grupper, eller have negative konsekvenser for demokrati eller klimaet. Mere lavpraktisk siger vi også nej, hvis en kunde ikke er reelt interesseret i at bruge den viden, vi kan producere. Derfor har vi også som udgangspunkt et krav om at kunne offentliggøre den viden, vi skaber, så alle kan få glæde af den,” siger Maj Baltzarsen og tilføjer, at virksomheden også sikrer sig en mulighed for at stoppe samarbejdet med kunder, der af den ene eller anden grund giver dårligt arbejdsmiljø.

Foto: Alexander Höllsberg

Virksomhedens øverste myndighed er mandagsmødet, hvor alle partnere har lige stor indflydelse. Her besluttes nye projekter, som folk kan melde sig på ud fra lyst og kompetencer. Det er også her, at man orienterer om sine sideprojekter, som ikke nødvendigvis genererer indtjening, men som man alligevel kan få lov at lave i arbejdstiden.

”Lige nu sidder en kollega og skriver en bog. Andre bruger tid på bestyrelsesarbejde eller undervisning. Vi mener, at man bliver bedre til sit job af at brænde for noget. Men det bygger selvfølgelig på en stor tillid til, at folk også tjener nogle penge ind.”

Og tillid er der meget af i Analyse & Tal. Eksempelvis tjekker ingen, om folk arbejder de ugentlige 37 timer, som man i øvrigt ikke behøver lægge på kontoret.

Nok hænder

Ikke alle i konsulentbranchen forstår Analyse & Tals tilgang, siger Maj Baltzarsen.



"Det er især enhedslønnen, der er svær at sluge for folk, men også det, at vi ikke har nogen chef. For mange er det jo et karrieremål at blive leder. Det har vi jo ikke. Nogle synes ikke, at det er attraktivt – og fred være med det. Omvendt vækker det virkelig genklang hos andre.”

Bliver et eventuelt overskud udbetalt til partnerne?

”Det beslutter vi i fællesskab. Indtil videre har vi brugt en del ressourcer på bl.a. at lave en afdeling i Oslo. Derudover prioriterer vi, at vi har nok hænder, for vi har en målsætning om, at vi ikke vil arbejde os selv ihjel. Vores overskud går også til at lægge lidt ekstra kræfter i de projekter, der virkelig kan gøre en forskel, og til metodeudvikling. Men vi stiger stille og roligt i løn, uden at vi har ambition om at blive lønførende.”

Hvad vil du sige til læsere, der overvejer at starte egen demokratisk virksomhed?

”Jeg vil altid anbefale det. Men det kræver også noget af dig. Det er det søde med det sure. Man skal kun gøre det, hvis man også har en entreprenant nerve i sig. Samtidig skal man brænde for den kollektive proces. Vi sidder eksempelvis både sociologer, en astrofysiker og en retoriker ved samme bord, så det handler også om at kunne begå sig med folk, der er anderledes end én selv.” 

2 kommentarer
28
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Signe

14.02.2021 kl. 11.15

Meget inspirerende! Tak for den artikel :)

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Marianne

13.02.2021 kl. 07.18

Jeg kunne godt tænke mig en uddybning af at selvledelse handler om at lede hinanden. Og hvordan man får det til at går i tråd med at alle bestemmer lige meget.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.