Lad os få en politisk plan for de corona-pressede studerende

Ensomhed, stress og manglende motivation. Lavere kvalitet i undervisningen og fysiske reaktioner som hovedpine, rygproblemer og knas med nakken. Lukkede læsesale, onlineundervisning og for lidt kontakt med andre studerende.

Vi nærmer os etårsdagen for den første nedlukning af Danmark. Og en ny undersøgelse blandt Djøf-studerende viser desværre, at man ikke bare kan flytte undervisningen fra campus og ud i stuerne uden konsekvenser. Næsten ni ud af ti af de studerende føler, at deres studieliv og privatliv flyder sammen. Næsten to ud af tre føler sig stressede. Næsten otte ud af ti savner studiets sociale fællesskab, og næsten syv ud af ti føler sig ensomme som konsekvens af nedlukningen. Andelen af studerende, der føler sig ensomme, er steget meget markant ift. før corona.

Det gør mig bekymret. For de tal viser, at nedlukningen har både reelle og fysiske konsekvenser. For syv ud af ti vurderer, at den uddannelse, de er ved at tage, vil blive ringere pga. corona-situationen. For mig at se er det desværre hævet over enhver tvivl, at corona vil have både mentale, fysiske og også uddannelsesmæssige konsekvenser for den nuværende generation af studerende. Og at det vil have negativ betydning for både læring, motivation og jobmuligheder – og at vi vil se et øget frafald.

Og trivselsproblemerne forsvinder ikke, når de studerende igen får lov til at komme tilbage til campus. Kriser danner nemlig arvæv. Og vi risikerer, at nogle af disse konsekvenser vil følge de studerende rigtig længe. Derfor kræver udfordringen en særlig indsats nu, men i den grad også på den lange bane.

Vi bør især være opmærksomme på de førsteårsstuderende. De kender ikke det normale studieliv med fysisk undervisning, campusliv og et stærkt socialt fællesskab. De har ikke haft tid til at vænne sig til rollen som studerende. Nu står mange af dem helt alene og forsøger at finde fodfæste i en tid, hvor intet er, som det plejer.

Så kære politikere: Vi har behov for en plan. En langsigtet politisk plan, der tænker på tværs af hele uddannelsessystemet og ikke lader nogen i stikken. En plan, der investerer massivt i studerendes trivsel. Ingen bør overlades til sig selv, for vi har en fælles opgave foran os. Trivselsudfordringen hos de studerende er så massiv, at den ikke kan overses.

Vi skal for alt i verden undgå, at pandemien får lov til at sætte varige grimme spor på de videregående uddannelser – det vil få skadelige konsekvenser både for de studerende og for samfundet.