Forskellen på danske og asiatiske studerende er, at danske studerende er meget mere interesserede i at gå i dialog eller diskutere med professoren. De tager ikke for givet, at alt, hvad professoren siger, er rigtigt. De asiatiske studerende kommer for at høre, hvad læreren siger og skrive det ned – de kunne aldrig finde på at sige til professoren: ’Jeg tror, du tager fejl’. Jeg forsøgte at gøre det på den danske facon i Singapore, og i løbet af et semester lykkedes det som regel at få en diskussion med de studerende. Det er mit indtryk, at de var glade for det, men der var også nogle, der skrev i deres evaluering, at det var utilfredsstillende, at de skulle sidde og lytte til, hvad en anden studerende mente, for de var jo kommet for at høre, hvad professoren mente.