Karriere

Gitte blev aldrig student. Nu er hun chef i ATP og læser jura som 52-årig

10.2.2021

af

Foto: Jonas Pryner

Foto: Jonas Pryner

Efter at Gitte Hem droppede ud af 1.g., fik hun et vikarjob på sin mors arbejdsplads. Her bevægede hun sig op gennem hierarkiet, og i dag har hun 14 medarbejdere under sig.

Karrieren behøver slet ikke forme sig som en traditionel kurve i opadgående retning. Det kan også sagtens lade sig gøre at tage de forskellige skridt i en anderledes rækkefølge.

Det har Gitte Hem gjort på sin vej til at blive sektionschef med 14 medarbejdere.

”Jeg har fundet andre veje hen til det, jeg gerne ville. Det skal dog ikke misforstås, for jeg er ikke en frembrusende person. Det handler nok mere om at gå i dialog med sin nærmeste chef og fx sige, at man kunne løse en opgave endnu bedre, hvis man fik en certificering, et kursus eller hvad man nu har brug for. Det er med at prøve sine evner af i forskellige sammenhænge og vise, at man kan udvikle sig,” siger hun.

Gitte Hem blev først leder som 50-årig og er nu sektionschef i ATP. Enheden hørte tidligere til under Arbejdsskadestyrelsen (i dag AES), og hun har reelt arbejdet på samme arbejdsplads, siden hun som helt ung startede i et vikarjob – i øvrigt samme sted, som hendes mor var fuldmægtig.

I starten af karrieren sad hun – typisk for tiden i 1980’erne –  i skrivestuen og skrev breve og udfyldte blanketter. Men snart begyndte hun at tale med sin chef om, at hun godt kunne tænke sig at komme ind i ’journalen’ og lære opgaverne der, og det lykkedes efter et par år.

”Jeg har det nok sådan, at når jeg har en opgave og bliver rigtig god til den, så begynder jeg at løfte blikket og kigge rundt efter, hvad der ellers sker af spændende ting. Jeg kan godt lide at opnå noget på en utraditionel måde. Al respekt til dem, der går den lige vej fra skole, universitet og direkte til et megaflot job. Jeg er mere til at komme i gang og så stille og roligt opnå noget på en anden måde, end man traditionelt gør,” fortæller Gitte Hem, som undervejs i karrieren har haft ansvar for en række store projekter og også fungeret som forretningsspecialist.

Droppede ud to gange

Hun voksede op på Nørrebro og betegner sig selv som en meget rebelsk teenager. Da hun startede i en matematisk 1.g.-klasse på Metropolitanskolen lige efter folkeskolen, stødte hun sammen med matematiklæreren, som talte til hende på "en bestemt måde", nok fordi hun i bedste mening prøvede at udtrykke høje forventninger til eleven. Men der var noget kemi, der ikke helt svingede. Og Gitte Hem ’straffede’ læreren ved at droppe ud efter få måneder.

Et senere forsøg på at tage en HF-eksamen løb også ud i sandet, for da havde Gitte Hem vænnet sig til at tjene penge, og hun var ikke gammel nok til at få SU, så hun ville hellere ud at arbejde.

Dét med at sidde og vente på at blive opdaget virker ikke altid. Nogle gange skal man måske også selv turde sige selv, at man gerne vil

Som 47-årig startede hun igen på HF, hvor hun tog dansk, engelsk og historie for at kunne realisere en gammel drøm om at læse jura.

”Advokater har altid fascineret mig, selv om jeg selvfølgelig godt ved, at det ikke foregår som i retssalen i amerikanske film. I de senere år har jeg ærgret mig mere og mere over, at jeg ikke læste jura, så derfor gik jeg i gang,” fortæller Gitte Hem.

Hun opdagede nemlig ved et tilfælde, at Syddansk Universitet oprettede jura som deltidsstudie med forelæsninger om lørdagen, så pludselig blev det realistisk at starte på studiet. Undervisningen bliver livestreamet, og de første par år var hun i studiegruppe med fem andre kvinder fra Solrød-området, hvor hun også selv bor. Nu følges hun blot med en enkelt medstuderende.

”Det er en kæmpestor tilfredsstillelse, at jeg nu fik det gjort og kom i gang. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge min eksamen til. Det er jo egentlig mest for sjov og for at rette op på beslutninger tidligere i mit liv, men jeg bliver jo bedre fagligt funderet, selv om jeg dybest set ikke har brug for jurastudiet i mit job,” siger Gitte Hem.

Foto: Jonas Pryner
Spurgte til talentprogram

På et tidspunkt kom der et talentudviklingsprogram i Arbejdsskadestyrelsen, hvor cheferne skulle se, om de havde medarbejdere, der egnede sig til programmet. Gitte Hem hørte dog ikke fra sin chef, så hun gik hun ind og spurgte: ”Synes du ikke, jeg er et talent? Skal vi ikke lave ansøgning?”. Det gik chefen så med på.

”Det er et eksempel på, at jeg måske godt kan være lidt fræk. Men det med at sidde og vente på at blive opdaget virker ikke altid. Nogle gange skal man måske også selv turde sige selv, at man gerne vil, og tror på at man kan”, siger Gitte Hem.

Inden hun fik sit første lederjob i AES i en moden alder, havde hun haft meget uformel ledelse – en opgave, der kan være sværere end formel ledelse, da man ikke råder over egne ressourcer og hele tiden må afklare sit mandat med den formelle leder. Erfaringen som uformel leder ville hun dog ikke have undværet, da hun fik lov at prøve mange forskellige slags opgaver.

Indtil videre har Gitte Hem aldrig fået negative reaktioner på at lufte sine ambitioner. Det vigtigste for hende er at være god til sit arbejde, for hun brænder for arbejdsskadesagerne, som hun har arbejdet med i alle årene, og hvor det gælder om at træffe korrekte afgørelser og være uvildig mellem to parter – den tilskadekomne og forsikringsselskabet.

Løfter ikke blikket endnu

Hun vil absolut anbefale andre at opsøge nye muligheder, hvis de synes, at det faktisk kunne være spændende at få lov til at udvikle deres kompetencer eller få nye opgaver. Så gælder det om at positionere sig selv, og man skal endelig fortælle, hvad man gerne vil, til sin chef, som jo er den nærmeste til at hjælpe én videre, hvis man fx er interesseret i mere ansvar, et kursus eller en uddannelse. Dog er det selvfølgelig vigtigt, at man er realistisk og præsterer stabilt på sin kerneopgave først.

Når Gitte Hem bliver spurgt, om hun så ikke tager yderligere et trin op i ledelseshierarkiet, når hun er færdig som jurist, svarer hun:

”Det skal jeg da ikke være afvisende overfor, men nu har jeg haft mit nuværende job siden august 2019, og jeg er overhovedet ikke kommet dertil endnu, hvor jeg begynder at løfte blikket," siger hun.

Foreløbig regner hun med at blive bachelor i jura i 2022. Denne del af studiet tager fem år på deltid. Og hvis man spørger, om hun så også går videre med kandidatdelen, så er svaret:

”Ja, hvis man spørger mig her og nu, så går jeg hele vejen. Men vi må se, hvad tiden bringer.”

Foto: Jonas Pryner
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet