En ny andelsbevægelse

”Vi ser en fremvækst af medarbejderejede og -ledede kooperativer af vidensarbejdere, eksempelvis inden for konsulentverdenen. Det har vi ikke set på samme måde tidligere,” siger Malene Hartung, der er konsulent hos Teknologisk Institut, som sammen med bl.a. Roskilde Universitet er i gang med at kortlægge nye tendenser på fremtidens arbejdsmarked.

”Jeg tror, at de medarbejderkooperativer, der er begyndt at blomstre op, er en del af en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor flere er begyndt at lede efter nye værdier i deres arbejdsliv,” siger hun. 

Der er tale om en mindre tendens, som ikke desto mindre glæder Andreas Jørgensen, der er direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv. Det har nemlig en bunke positive konsekvenser, når virksomheder både ejes og styres af medarbejderne.

"Når medarbejderne både ejer virksomheden og har indflydelse på dens drift, så klarer den sig gennemsnitligt bedre end almindelige virksomheder. Den er mere produktiv, mere stabil i krisetider, og medarbejderne har højere trivsel og mindre stress," siger Andreas Jørgensen.

Andreas Jørgensens interesse blev vakt, da han i sin studietid på Yale hørte om nyere studier fra en lang række lande, der viser, hvordan medarbejderejede virksomheder performer bedre end de traditionelt ejede konkurrenter.

”Jeg lærte, at medarbejderejede virksomheder ikke bare er en gammel idé, men meget moderne,” siger Andreas Jørgensen.

Tilbage i Danmark udgav han i 2020 bogen 'Medejer'. Den undersøger demokratiske virksomheder i hele verden og undersøger også Danmarks stolte, men glemte, tradition med demokratisk ejede virksomheder.

At eje og at styre

I 1850'erne satte bøndernes andelsmejerier og -slagterier gang i et vækst- og eksporteventyr i landbruget. Senere eksperimenterede arbejderbevægelsen med at oprette egne bagerier og bryggerier. Men gennem 80'erne og 90'erne gik det ned ad bakke for mange af landets kooperative virksomheder. Mange skrantede økonomisk, andre blev ramt af skandaler.

Hvorfor gik det så galt for mange danske kooperativer?

”Det store problem ved fagforeningens eksperiment var, at det var for centralistisk. Det var reelt et meget abstrakt ejerskab, hvor fagbevægelsen godt nok ejede virksomheden, men hvor lønarbejderne ikke have nogen direkte demokratisk indflydelse på driften,” siger Andreas Jørgensen.

Hermed når han til én af sin bogs vigtigste konklusioner. Det er først, når medarbejderen både er med til at eje og bestemme over sin arbejdsplads, at det fulde potentiale kan indfries.

Danmark bagud

'Medejer' oplister en lang række succeseksempler på demokratiske virksomheder. Lige fra små skrantende virksomheder, som begynder at give overskud, efter at medarbejderne overtager dem, til det baskiske kooperative industri-konglomerat Mondragon med 75.000 ansatte.

I Danmark er der til gengæld ikke mange virksomheder, som reelt både ejes og ledes af medarbejderne. Det skyldes blandt andet, at det er juridisk besværligt at oprette demokratisk ejede virksomheder. Og der er ikke meget rådgivning at hente hos landets erhvervsrådgivere, mener Andreas Jørgensen.