Det gør ondt alle vegne i kroppen at studere derhjemme

Jonas Ouazzani har nogle gange ondt i ryggen. Andre gange i hoften. Han har spændinger i nakken og får hovedpine oftere, end han har været vant til.

Alt sammen skyldes det, at studierne foregår derhjemme foran computeren.

”Smerterne kommer i ny og næ, men de er udelukkende kommet efter nedlukningen. De fysiske forhold i min lejlighed er ikke så optimale som læsesale og biblioteker, der netop er indrettet til at studere og at holde fokus,” forklarer Jonas Ouazzani, der er 24 år og læser Politik og Administration på Aalborg Universitet.

Og han er langtfra den eneste studerende, som har oplevet ømhed i kroppen. En dugfrisk undersøgelse fra Djøf viser, at 58 % af de studerende har oplevet fysiske gener pga. corona-hjemmeundervisningen.

Deltagerne i undersøgelsen klager bl.a. over spændingshovedpine, lændesmerter, ondt i nakken og skuldrene, tørre øjne – og for en enkelts vedkommende også ”krampe i bagdelen”.

Nakke, hoved og ryg

Hos FysioDanmark Bülowsvej på Frederiksberg har de oplevet, at flere og flere studerende henvender sig til klinikken for at få behandling.

”Der er nok 25 % flere studerende end normalt, som kommer til os med fysiske gener oven på hjemmeundervisning. Ud fra mit kendskab til branchen og samtaler med andre fysioterapeuter vil jeg mene, at det er rimelig repræsentativt for andre studiebyer i landet,” lyder det fra sportsfysioterapeut Mette Højbjerg.

Hos klinikken oplever de især nakkesmerter og spændingshovedpine samt rygproblemer hos de studerende. Mette Højbjerg lægger vægt på, at der findes individuelle årsager til de fysiske gener, men at der dog er et fællestræk: Uden cykelturene til studiet, gåturene mellem undervisningslokaler og sport i fritiden mangler der aktivitet i hverdagen.

”Afbrækket fra læsning og de stillesiddende positioner er der bare ikke lige p.t. At man sidder i det samme rum og i de samme stillinger, giver en øget belastning på kroppen,” siger hun.  

Bevægelse hjælper

I Aalborg har Jonas Ouazzani ikke selv opsøgt en fysioterapeut for at få behandling for sine gener. Han føler, han har tiltrækkeligt med viden til selv at holde smerterne nede på et nogenlunde niveau.

”Jeg prøver at dyrke regelmæssig motion og komme ud i den friske luft. Normalt dyrker jeg crossfit på et semi-konkurrenceplan, men for tiden laver jeg et hjemmeprogram, som en bekendt har udarbejdet. Det er forskellige kropsvægtsøvelser, og så går og løber jeg en del ture i naturen,” siger han.

Normalt træner han omkring 15 timer om ugen, men i øjeblikket bliver det snarere til det halve.

At Jonas Ouazzani kommer ud og får rørt sig, flugter godt med Mette Højbjergs anbefalinger. Hun råder nemlig studerende til at være aktive, og al bevægelse er godt for kroppen.

Selv om corona-nedlukningen i disse måneder gør ondt på mange studerende, forventer Mette Højbjerg ikke, at ømheden og smerterne forplanter sig til varige mén.

”Så snart samfundet åbner igen, får de studerende igen en mere aktiv hverdag, og disse skavanker er ikke en vævsskade, men en belastningssmerte,” siger hun.

Læs også vores guide til, hvordan du kan holde kroppen i gang under nedlukningen.