Studerende: Vi får for dårlig feedback

Savner du feedback på dine opgaver og eksamener fra dine undervisere? Bliver begreberne i underviseringen ikke forklaret godt nok?

Den slags oplevelser har danske studerende oftere end de studerende i resten af de nordiske lande.

Det fremgår af en ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), der har sammenlignet læring og trivsel blandt studerende i Norden. Her klarer Danmark sig altså dårligt på to parametre: Undervisernes formidling og især deres feedback.

De studerende i Danmark, Island, Norge og Sverige skulle vurdere underviserne på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. I snit bedømte de danske studerende underviserne til omkring 3, både hvad angår feedback og formidling.

Det har haltet i årevis

At studerende i Danmark er utilfredse med den feedback, de får, er ikke noget nyt fænomen.

Fx har UFM i undersøgelsen Uddannelseszoom spurgt studerende, hvor gode deres undervisere er til ”at give brugbar feedback”. Blandt de universitetsstuderende på samfundsvidenskab og jura er vurderingen lunken: På en skala fra 1 til 5 ligger gennemsnitsscoren lidt over 3, hvilket er ret lavt, når man sammenligner med andre af spørgsmålene om kvaliteten af uddannelsen.

Nogle undervisere giver meget feedback, andre et par linjer, og nogle giver ingen. Det veksler meget fra studie til studie, påpeger Rasmus Pilegaard Petersen, der er formand for Djøf Studerende.

Han er ikke i tvivl om, at det stadig er et problem på mange uddannelser.

”Det er rigtig ærgerligt, fordi det er nogle væsentlige kriterier i forhold til at måle kvaliteten af uddannelserne. Og det er noget, vi hører gang på gang, at de studerende efterspørger rigtig meget. Derfor må det være et wake-up call,” siger Rasmus Pilegaard Petersen fra Djøf Studerende.

Også Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er bekymret over, at underviserne ikke formidler godt nok, og at ikke alle får den nødvendige feedback.

”Det er noget af det, som vi studerende har slået på tromme for i mange år – netop at det har haltet med feedback og kontaktmuligheden til éns undervisere,” siger Mike Gudbergsen, forperson for DSF.

Trange kår på universiteter

Mike Gudbergsen tager dog nogle af underviserne i forsvar og henviser til, at der mangler ressourcer på universiteterne.

”Man kan ikke komme udenom, at økonomien har en stor indflydelse på resultaterne. Der har været massive nedskæringer i uddannelsessektoren i en årrække. Som konsekvens af nedskæringerne har universiteterne skåret i midler til feedback og kontakttimer med undervisere i mange år” siger han.

Det er Rasmus Pilegaard Petersen enig i. Han mener dog også, at noget af forklaringen kan være, at det er op til den enkelte underviser at vurdere, om de vil give feedback og hvor meget.

”Mange undervisere gør det godt, men der er ikke en standard for, hvor meget feedback man har krav på som studerende, og dermed kan man heller ikke holde universiteterne og underviserne ansvarlige,” siger han.

Derfor kan det ifølge Rasmus Pilegaard Petersen være oplagt at fremhæve feedback som et kriterium, ledelserne ude på studierne skal vurdere, når de planlægger og godkender fag, og når fagene skal evalueres.

”Frem for at diktere et fast krav for, hvor meget feedback den enkelte har krav på, giver det bedre mening at vurdere det lokalt. Det kan nemlig variere, hvor meget feedback og hvilken type formidling der er brug for,” siger Rasmus Pilegaard Petersen.