Winnie var 34, da hun blev student. Nu læser hun jura

35-årige Winnie Harder Evaldsen kommer med den ene af sine to drenge i hælene ind ad døren på Illisimatursafik, som er Grønlands eneste universitet. Det ligger i Nuuk og tæller både uddannelser som sygeplejerske, lærer, erhvervsøkonomi og jura, hvor Winnie Harder Evaldsen læser på første semester. Desuden arbejder hun deltid på hovedkontoret hos supermarkedskæden Brugseni.

Ligesom flere af sine studiekammerater er hun den første i familien, der tager en universitetsuddannelse.

”Min egen mor er vokset op i en bygd, hvor de blev nødt til at flytte til Nuuk for at gå i de højere klasser i folkeskolen. De blev undervist af en kateket, og det er begrænset, hvad sådan én kan lære dig,” fortæller Winnie Harder Evaldsen.

Men selv om det i lang tid havde været en drøm for Winnie Harder Evaldsen at komme på universitetet, stod det ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at det var den vej, hun skulle gå. Det kræver nemlig en gymnasial uddannelse, hvilket hun først gennemførte i sommer.

”Da jeg gik i folkeskole, gik man fra første til ellevte klasse. Efter folkeskolen tog jeg et år til Canada, hvor jeg gik på High School, og da jeg så havde gået 12 år i skole, var jeg rimelig skoletræt. Alle andre tog gymnasiet, men jeg valgte at tage et arbejde i stedet,” fortæller hun.

I to år havde Winnie Harder Evaldsen sabbatår, hvorefter hun uddannede sig som mediegrafiker. Men efterdønningerne af finanskrisen kom i vejen, så Winnie Harder Evaldsen har ikke brugt uddannelsen særlig meget.

Winnie Harder Evaldsen slap aldrig helt drømmen om at få en studentereksamen og videreuddanne sig, men som årene gik, og hun også fik børn, føltes det med hendes egne ord en smule ”uopnåeligt”.

Men så begyndte KTI i Sisimiut som noget nyt at udbyde gymnasiet på to år som fjernstudie.

Nye ambitioner

Winnie Harder Evaldsen skulle passe fjernstudiet, hvor tre års pensum skulle læres på to år, samtidig med at hun havde sit fuldtidsarbejde. Derudover skulle hun være fuldtidsmor for sine to drenge, når hendes eksmand ikke havde dem.

Hun vidste derfor, at det ville kræve meget af hende, og hun kunne til sidst også mærke, at hun var ekstremt presset og fik endda symptomer på stress. Men hun kom igennem uddannelsen – endda med højere karakterer end forventet. Og det åbnede nye døre.

”Til at starte med havde jeg egentlig tænkt mig at tage tolkeuddannelsen. Men da vi havde fået de første standpunktskarakterer, sagde studievejlederen, at jeg kun skulle bestå for at komme ind på tolkeuddannelsen, men hvis jeg blev ved med at få gode karakterer, kunne jeg komme ind på, hvad jeg ville. Hun syntes, jeg skulle undersøge, hvad der ellers var. Det gjorde jeg, og så blev jeg lidt hooked på jura.”

De gode karakterer fortsatte, og derfor valgte Winnie Harder Evaldsen at søge ind på jura.

”Det gav et sug i maven, da jeg fandt ud af, jeg kom ind. Det er et kæmpe klap på skulderen at blive optaget. Det betyder, at du har nogle kompetencer, og at der er nogle, der stoler på, at man godt kan klare det,” siger hun.

Sprogbarriere

Winnie Harder Evaldsen læser nu sammen med cirka 25 andre studerende, hvilket hun fortæller er et forholdsvist stort hold. Der er både nogle, der lige er blevet færdige med gymnasiet, og andre, der er ældre end hende selv.

Winnie Harder Evaldsens mor er grønlandsk, mens hendes far er dansk, og hun er derfor vokset op med to kulturer. Det betyder bl.a., at hun i dag mestrer det danske sprog til perfektion, hvilket er en kæmpe fordel.

”De højere uddannelser foregår på dansk og dermed ikke på de fleste grønlænderes modersmål. Derfor vil det alt andet lige være dét hårdere. Det er det samme, som hvis en dansker tager en uddannelse på engelsk,” forklarer hun og fortsætter:

”Det er ikke alle, der er lige gode til dansk, og man taber derfor en del på den måde. Oven i det har jura nærmest sit eget sprog, så man skal både være rimelig ferm til dansk og også lære nye juridiske begreber.”

Dette mener Winnie Harder Evaldsen kan være en af grundene til, at flere fuldstændig fravælger at tage en videregående uddannelse eller dropper ud undervejs. Derudover kan logistikken for flere også være en stopklods, da mange skal flytte by for at tage på universitetet, og på den måde kommer man langt væk fra sin familie.

Mange jobmuligheder

Selv håber Winnie Harder Evaldsen, at hun kan holde ved og færdiggøre sin bachelor på de tre år, som uddannelsen tager. Hun er dog meget i tvivl, om det kan lade sig gøre.

Men ligegyldigt hvornår Winnie Harder Evaldsen ender med at færdiggøre sin bachelor, er hun ekstremt glad og stolt over, at hun nu er nået til dette niveau på uddannelsesstigen, og at hun som uddannet kan være med til at bidrage på det grønlandske arbejdsmarked.

Allerede fra dag ét på studiet mærkede Winnie Harder Evaldsen, at der er rift om de jurastuderende, da der i Grønland er en mangel på højtuddannet arbejdskraft og også jurister. Det er bl.a. grunden til, at bacheloren i jura er tilpasset de grønlandske forhold, så bachelorerne i princippet kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

”Da vi havde introforløbet, var vi bl.a. henne ved Inatsisartut (Grønlands parlament, red.). Vi havde også en advokat, en landsdommer og én fra et departement på besøg. Vi fik at vide, at hvis vi havde en bachelor fra jurauddannelsen, kunne vi nærmest få det job, som vi gerne ville, fordi der er mangel på jurister og især dem, der også kan grønlandsk,” fortæller hun.

Winnie Harder Evaldsen forklarer, at det er svært at overse, at der er denne mangel på højtuddannet arbejdskraft.

”Vi får det at vide alle steder fra. Medierne har fokus på det, og rektoren på universitetet lagde meget vægt på det, da hun holdt sin velkomsttale. Det giver blod på tanden, at man ved, at man forhåbentligt nemt kan få et job bagefter, og at man har mange muligheder,” siger hun.

En lys fremtid

Selv om en bachelor i jura fra universitetet i Nuuk giver gode jobmuligheder, er det også muligt at læse videre på en kandidat. Dog ikke i Grønland.

Winnie Harder Evaldsen ved endnu ikke, om hun selv vil tage en kandidat, men hun ville ønske, at der var en mulighed for at gøre det uden at skulle flytte.

”Du får en masse viden, og du ryger jo på en måde et trin op ved at tage en kandidat, men det er forskelligt fra person til person, om det er det værd. Hvis det betyder, du skal forlade hele din familie for at tage en videre uddannelse, kan det godt bremse nogle,” fortæller hun.

Winnie Harder Evaldsen er dog på ingen måde bekymret for sin fremtid, og hun er sikker på, at hvad end hun vælger, skal hun nok klare det.

”Hvis man er dobbeltsproget heroppe og har en uddannelse, kan du næsten vælge og vrage jobs. Jeg skal nok få et job,” siger hun.

”Men lige nu er mit mål bare at gøre bacheloren færdig. Inden jeg har gjort den færdig, har jeg sat mig et nyt mål. Jeg ved ikke, hvor eller med hvad jeg vil arbejde. Som det ser ud lige nu, vil jeg godt blive heroppe, men nogle gange bliver man nysgerrig på at prøve noget andet.”