NYT JOB
22.11.2021
af
Eva Bøgelund
PR-foto: Lars Salomonsen
Stefan Seidler er nyvalgt medlem af den tyske forbundsdag for det danske mindretal i Sydslesvig. Han er uddannet cand.scient.pol. i Danmark, og han vil tale for danske og nordiske løsninger i Berlin.
Stefan Seidler, der i september blev valgt ind i den tyske forbundsdag for det danske mindretal i Sydslesvig, SSW (Südschleswigsche Wählerverband), er ærkedjøfer.
Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet fra 2007 og har været chefkonsulent i Region Syddanmark i fem år. I de sidste syv år har han arbejdet for regeringen i delstaten Schleswig-Holstein, hvor han har været koordinator for samarbejdet med Danmark.
Men nu går turen til Berlin som folkevalgt efter et kanonvalg, hvor han hentede 55.000 stemmer hjem, som er noget mere end de lidt under 40.000, et mandat kræver. Stefan Seidler bliver dermed den første repræsentant for SSW i forbundsdagen i 60 år.
I valgkampen sagde han, at han ville bringe nordiske løsninger på banen, hvis han kom til Berlin. I Tyskland lever faxmaskinen i bedste velgående. Danmark er lysår forud på digitalisering, siger han.
"Tag den første mail, jeg fik fra Bundestag. Der var et indscannet dokument vedhæftet – en 'test-fax', som de skrev."
"Jeg ved godt, at I nogle gange er irriterede over Aula (fælles kommunikationsplatform for folkeskoler og daginstitutioner, red.), men det er faktisk vejen frem. Hos os sidder hver kommune og hver skole og prøver at opfinde hver sin dybe tallerken med det digitale. Det er ikke vejen frem. Lad os se på nogle af de fællesoffentlige digitale løsninger, der fungerer nord for grænsen."
SSW har altid været tilhænger af den nordiske velfærdsmodel.
"Vi går ind for et skattefinansieret sundhedssystem og livslang læring i uddannelsessystemet. Det kender vi ikke her i Tyskland. Vi er først begyndt at diskutere det nu, og det er også derfor, folk har stemt på os."
Den tyske grundighed er velkendt. Der bliver talt meget om bureaukrati i offentlig forvaltning i Tyskland, forklarer Stefan Seidler.
"Vi har brug for brug for simplere og hurtigere godkendelsesprocesser. Der vil jeg godt fremhæve den danske djøf-tankegang. Det kan godt være, at I diskuterer djøfisering, men jeres styring og management er altså noget mere strømlinet, strategisk og mere borgervenlig end vores. Og I har en fælles forståelse inden for de offentlige institutioner. Det har vi ikke i Tyskland. Her taler en delstatsforvaltning og en kommune ikke samme sprog."
Det irriterende ved danske djøfere er til gengæld, at de er så gode til at skære alt så mundret til, at politikerne nærmest føler, at beslutningerne er taget på forhånd, tilføjer han.
Du er kun én stemme ud af 735 i forbundsdagen og har begrænset taletid på Tysklands højeste talerstol.
"Ja. Så jeg må bare komme hurtigt til sagen, og det er vi nordtyskere vant til. Men min indflydelse handler jo også om de alliancer, jeg kan indgå med de andre partier. Jeg har lært at bygge broer på tværs af politiske skel, og i årenes løb har jeg opbygget et stærkt netværk i Slesvig-Holsten, Berlin, København og Bruxelles."
Så du tror på, at din plads i Bundestag kan betyde noget for det dansk-tyske samarbejde?
"Ja. Jeg tror på, at jeg ved at banke på kan åbne nogle døre til ministerierne i Berlin og skærpe deres interesse for ikke mindst danske digitaliseringsløsninger. Der vil jeg selvfølgelig trække på de gode kontakter, jeg har til ministerier og politikere i København."
SSW´s valgkampsvideo med vikingebønder i vadmel, der føler sig overset af magtens centrum nede i Berlin, blev meget populær.
"Tysk politik er stadig meget korrekt. Vi fik noget dansk humor ind. Det kunne folk godt lide."
41-årige Stefan Seidler er født og opvokset i Flensborg, som han for nogle år siden flyttede tilbage til efter at have boet i Aarhus, København og Vejle. Hans mor kom fra Aabenraa, og hans egen hustru, Marianne, er fra Frederikshavn. Han mødte hende i Det Radikale Venstre, mens han læste i Aarhus, og nu har de to døtre på 12 og 14 år.
Stefan Seidler har gået i dansksproget folkeskole og gymnasium i Flensborg.
Hvorfor valgte du at læse til cand.scient.pol. i Danmark og ikke ved et tysk universitet?
"Det er helt naturligt for unge fra det danske mindretal, at de efter en dansk studentereksamen også læser videre i Danmark. Da jeg startede i 1.g. på Duborg Skolen (det danske gymnasium i Flensborg, red.) vidste jeg allerede, at jeg ville læse statskundskab i Danmark og måske nuppe et semester eller to i Tyskland."
Nu hedder hans arbejdsplads de næste foreløbig fire år altså Rigsdagsbygningen, Platz der Republik 1, Berlin.
Ledige stillinger