Negin undersøgte, hvordan politifolk snager i borgeres privatliv

 (Denne artikel er opdateret med kommentarer fra Rigspolitiet, red.)

Offentlige registre bliver i stigende grad en del af værktøjskassen, når politiet efterforsker. Siden terrorhændelserne i København i 2015 har det danske politi haft massivt fokus på sikkerhed. Det har bl.a. betydet, at politiet har fået et avanceret digitalt værktøj kaldet Pol-Intel, der bruges i jagten på forbrydere.

Men værktøjet har sine bagsider. Det dokumenterer 31-årige Negin Nader Bazrafkan i sit speciale, som hun forsvarede i begyndelsen af november.

Med tusindvis af siders aktindsigt fra Rigspolitiet belyser hun hyppige sager om politifolks uretmæssigt snagen i sager, usikkerhed om varetagelsen af borgernes retssikkerhed i forhold til persondata og brugen af algoritmer i kriminalitetsforudsigende værktøjer i fremtiden.

”Jeg ville undersøge Pol-Intel, fordi det sætter retssikkerheden massivt under pres – særligt i forhold til anvendelsen af dette it-system og hele aspektet omkring algoritmer, som udfordrer vores demokrati,” siger Negin Nader Bazrafkan, der kun mangler at færdiggøre et par eksamener, før hun er færdiguddannet jurist fra Københavns Universitet.

Rigspolitiet oplyser til Djøfbladet, at Pol-Intel ikke rummer kriminalitetsforudsigende værktøjer, såkaldt predictive policing. Systemet samler udelukkende søgeresultater på tværs af eksisterende databaser.

”Man skal ikke tage et nej for et nej”

For hende var specialeemnet en god juridisk cocktail med både tekniske og retspolitiske aspekter, der tager fat i et forholdsvis hemmeligholdt område.

Derfor blev empiriindsamlingen heller ikke just nem, fordi hun skulle søge en lang række aktindsigter. En metode, hun dog allerede kendte fra sin bacheloropgave, hvor hun skrev om indberetninger af radikaliserede indsatte i Kriminalforsorgen.

Dengang fik hun i mange tilfælde afslag og måtte somme tider tage utraditionelle metoder i brug. Hun troppede derfor op i nærmest alle fængsler i Danmark og fik aktindsigterne via de indsatte.

På den måde lærte hun, at man ikke skal tage et nej for et nej. Den tankegang kom hende også til gavn under specialeskrivningen.

”’Du kan godt glemme det, for du finder ikke noget,’ sagde min vejleder, men jeg blev ved med at grave,” fortæller Negin Nader Bazrafkan.

Selv om Rigspolitiet gentagne gange gav hende afslag på anmodningerne, omformulerede hun flere af dem og søgte igen.

”Det er næsten en videnskab at søge aktindsigt. Jeg brugte cirka 70% af tiden under specialet på bare at indhente dokumenter,” fortæller hun.

Særligt én retslig kendelse fra Vestre Landsret i forbindelse med aktindsigterne forhindrede hende i at bruge mere tid på skriveprocessen.

Hun søgte adgang til 17 straffesager om uberettiget opslag i Pol-Intel, som ikke blev imødekommet i første omgang. Begrundelsen lød, at hun som studerende ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagerne. Men i sidste ende førte hendes tålmodighed til værdifuld dokumentation.

Politibetjent: ”Udelukkende for min egen nysgerrighed”

Pol-Intel er tidligere blevet betegnet som et ’supervåben’ af Rigspolitiet og kan anvendes til at samkøre, visualisere og analysere alle politiets oplysninger om borgerne i én samlet platform. Det er udviklet af den amerikanske tech-virksomhed Palantir.

Men trods de gode hensigter med Pol-Intel er der også retssikkerhedsmæssige ulemper ved den nuværende lovgivning og anvendelsen af it-systemet, konkluderer Negin Nader Bazrafkan på baggrund af de indhentede aktindsigter fra Rigspolitiet.

En af hendes hovedkonklusioner er, at politibetjente nemt kan misbruge systemet til eksempelvis at slå ekskoner, kolleger eller kendte mennesker op.

Typisk har nysgerrighed været motivationsgrundlaget for diverse registeropslag. Det viser e-mails fra Rigspolitiet, der indeholder korrespondancer med politibetjente, der har brudt reglerne.

"Det var udelukkende for min egen nysgerrighed, og jeg har ikke på noget tidspunkt delt oplysningerne med andre," står der fx i en af de e-mails, Negin Nader Bazrafkan har fået adgang til.

Det sker, på trods af at betjentene bliver advaret via en boks på skærmen om, hvad de må og ikke må. Fx står der: ”Finder (værktøjets navn, red.) må – som det gælder i forhold til alle politiets registre – alene bruges til søgninger/opslag, der er nødvendige for løsningen af en konkret arbejdsrelateret opgave, sag mv. Søgninger motiveret af nysgerrighed eller lignende (f.eks. på dig selv, kolleger, naboer, familiemedlemmer, kendte personer, sager omtalt i offentligheden eller køretøjer, som du overvejer at anskaffe dig), er IKKE tilladt.”

I specialet beskriver Negin Nader Bazrafkan desuden, at Statsadvokaten har opgivet påtale i en række sager om bl.a. misbrug. Det sætter ifølge hende spørgsmålstegn ved, hvor alvorligt Rigspolitiet ser på overtrædelsen af reglerne for anvendelsen af Pol-Intel.

Rigspolitiet oplyser, at uberettigede opslag i Pol-Intel tages meget alvorligt, og at der foregår logning af alle opslag i systemet. Der er medarbejdere, som er dedikeret til at auditere logningen, og sager hvor politikredsene vurderer, at der er mistanke om uberettigede opslag videresendes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Endelig peger Rigspolitiet på, at der kan være tjenstlige sanktioner forbundet med uberettigede opslag, selvom opslaget ikke medfører strafferetlige sanktioner.

Desuden oplyser Rigspolitiet, at man tilstræber så stor åbenhed som muligt omkring Pol-Intel for kvalificere debatten. Derfor indgår Rigspolitiet bl.a. også i et forskningsprojekt ved IT Universitetet, og giver så vidt muligt adgang til materiale om systemerne, når det er juridisk muligt.

Foreslår fængselsstraf

På baggrund af sin kritiske stillingtagen over for Pol-Intel kommer Negin Nader Bazrafkan med konkrete løsninger på at forebygge misbrug af systemet og sanktioner mod politibetjente.

”Det er alvorligt, og det går ikke, at politibetjentene bare får en løftet pegefinger. Jeg foreslår, at de sanktioneres med ubetinget fængselsstraf i 30 dage,” siger Negin Nader Bazrafkan.

Desuden mener hun, at der bør kigges nærmere på lovgivningen, og at debatten om brugen af algoritmer i politiets efterforskning skal fylde mere i medierne – fordi digitale efterforskningsmidler kan føre til overtrædelse af retten til både privatliv og retten til ikke at blive diskrimineret.

”Vi skal værne om vores demokrati og grundlæggende principper og regler i strafferetsplejen – særligt i forbindelse med retskendelser, som er en udmærket praksis,” mener Negin Nader Bazrafkan.

Negin Nader Bazrafkan foreslår, at Rigspolitiet får flere overvågningsværktøjer til rådighed for at forebygge misbrug af systemet. Hun vurderer også, at det måske kan hjælpe at putte en lås på it-systemet – fx ved, at man som politibetjent skal angive en begrundelse for, hvorfor man vil søge, for at man kan bruge systemet. 

*Tidligere fremgik det af artiklen, at Polintel søger informationer i alle afkroge af internettet. Det er ikke korrekt. Rigspolitiet oplyser, at Polintel udelukkende har adgang til interne registre og databaser. Systemet har ikke adgang til internettet.