Mit speciale

Negin undersøgte, hvordan politifolk snager i borgeres privatliv

29-11-2021
6 min.

Politiets dataværktøj Pol-Intel kan hente oplysninger i alle afkroge af politiets systemer. Men systemet kan misbruges, hvilket Negin Nader Bazrafkan afdækker i sit speciale. (Opdateret)

 

 (Denne artikel er opdateret med kommentarer fra Rigspolitiet, red.)

Offentlige registre bliver i stigende grad en del af værktøjskassen, når politiet efterforsker. Siden terrorhændelserne i København i 2015 har det danske politi haft massivt fokus på sikkerhed. Det har bl.a. betydet, at politiet har fået et avanceret digitalt værktøj kaldet Pol-Intel, der bruges i jagten på forbrydere.

Men værktøjet har sine bagsider. Det dokumenterer 31-årige Negin Nader Bazrafkan i sit speciale, som hun forsvarede i begyndelsen af november.

Med tusindvis af siders aktindsigt fra Rigspolitiet belyser hun hyppige sager om politifolks uretmæssigt snagen i sager, usikkerhed om varetagelsen af borgernes retssikkerhed i forhold til persondata og brugen af algoritmer i kriminalitetsforudsigende værktøjer i fremtiden.

”Jeg ville undersøge Pol-Intel, fordi det sætter retssikkerheden massivt under pres – særligt i forhold til anvendelsen af dette it-system og hele aspektet omkring algoritmer, som udfordrer vores demokrati,” siger Negin Nader Bazrafkan, der kun mangler at færdiggøre et par eksamener, før hun er færdiguddannet jurist fra Københavns Universitet.

Rigspolitiet oplyser til Djøfbladet, at Pol-Intel ikke rummer kriminalitetsforudsigende værktøjer, såkaldt predictive policing. Systemet samler udelukkende søgeresultater på tværs af eksisterende databaser.

”Man skal ikke tage et nej for et nej”

For hende var specialeemnet en god juridisk cocktail med både tekniske og retspolitiske aspekter, der tager fat i et forholdsvis hemmeligholdt område.

Derfor blev empiriindsamlingen heller ikke just nem, fordi hun skulle søge en lang række aktindsigter. En metode, hun dog allerede kendte fra sin bacheloropgave, hvor hun skrev om indberetninger af radikaliserede indsatte i Kriminalforsorgen.

Dengang fik hun i mange tilfælde afslag og måtte somme tider tage utraditionelle metoder i brug. Hun troppede derfor op i nærmest alle fængsler i Danmark og fik aktindsigterne via de indsatte.

På den måde lærte hun, at man ikke skal tage et nej for et nej. Den tankegang kom hende også til gavn under specialeskrivningen.

”’Du kan godt glemme det, for du finder ikke noget,’ sagde min vejleder, men jeg blev ved med at grave,” fortæller Negin Nader Bazrafkan.

Selv om Rigspolitiet gentagne gange gav hende afslag på anmodningerne, omformulerede hun flere af dem og søgte igen.

”Det er næsten en videnskab at søge aktindsigt. Jeg brugte cirka 70% af tiden under specialet på bare at indhente dokumenter,” fortæller hun.

Særligt én retslig kendelse fra Vestre Landsret i forbindelse med aktindsigterne forhindrede hende i at bruge mere tid på skriveprocessen.

Hun søgte adgang til 17 straffesager om uberettiget opslag i Pol-Intel, som ikke blev imødekommet i første omgang. Begrundelsen lød, at hun som studerende ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagerne. Men i sidste ende førte hendes tålmodighed til værdifuld dokumentation.

Politibetjent: ”Udelukkende for min egen nysgerrighed”

Pol-Intel er tidligere blevet betegnet som et ’supervåben’ af Rigspolitiet og kan anvendes til at samkøre, visualisere og analysere alle politiets oplysninger om borgerne i én samlet platform. Det er udviklet af den amerikanske tech-virksomhed Palantir.

Men trods de gode hensigter med Pol-Intel er der også retssikkerhedsmæssige ulemper ved den nuværende lovgivning og anvendelsen af it-systemet, konkluderer Negin Nader Bazrafkan på baggrund af de indhentede aktindsigter fra Rigspolitiet.

En af hendes hovedkonklusioner er, at politibetjente nemt kan misbruge systemet til eksempelvis at slå ekskoner, kolleger eller kendte mennesker op.

Typisk har nysgerrighed været motivationsgrundlaget for diverse registeropslag. Det viser e-mails fra Rigspolitiet, der indeholder korrespondancer med politibetjente, der har brudt reglerne.

"Det var udelukkende for min egen nysgerrighed, og jeg har ikke på noget tidspunkt delt oplysningerne med andre," står der fx i en af de e-mails, Negin Nader Bazrafkan har fået adgang til.

Det sker, på trods af at betjentene bliver advaret via en boks på skærmen om, hvad de må og ikke må. Fx står der: ”Finder (værktøjets navn, red.) må – som det gælder i forhold til alle politiets registre – alene bruges til søgninger/opslag, der er nødvendige for løsningen af en konkret arbejdsrelateret opgave, sag mv. Søgninger motiveret af nysgerrighed eller lignende (f.eks. på dig selv, kolleger, naboer, familiemedlemmer, kendte personer, sager omtalt i offentligheden eller køretøjer, som du overvejer at anskaffe dig), er IKKE tilladt.”

I specialet beskriver Negin Nader Bazrafkan desuden, at Statsadvokaten har opgivet påtale i en række sager om bl.a. misbrug. Det sætter ifølge hende spørgsmålstegn ved, hvor alvorligt Rigspolitiet ser på overtrædelsen af reglerne for anvendelsen af Pol-Intel.

Rigspolitiet oplyser, at uberettigede opslag i Pol-Intel tages meget alvorligt, og at der foregår logning af alle opslag i systemet. Der er medarbejdere, som er dedikeret til at auditere logningen, og sager hvor politikredsene vurderer, at der er mistanke om uberettigede opslag videresendes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Endelig peger Rigspolitiet på, at der kan være tjenstlige sanktioner forbundet med uberettigede opslag, selvom opslaget ikke medfører strafferetlige sanktioner.

Desuden oplyser Rigspolitiet, at man tilstræber så stor åbenhed som muligt omkring Pol-Intel for kvalificere debatten. Derfor indgår Rigspolitiet bl.a. også i et forskningsprojekt ved IT Universitetet, og giver så vidt muligt adgang til materiale om systemerne, når det er juridisk muligt.

Foreslår fængselsstraf

På baggrund af sin kritiske stillingtagen over for Pol-Intel kommer Negin Nader Bazrafkan med konkrete løsninger på at forebygge misbrug af systemet og sanktioner mod politibetjente.



”Det er alvorligt, og det går ikke, at politibetjentene bare får en løftet pegefinger. Jeg foreslår, at de sanktioneres med ubetinget fængselsstraf i 30 dage,” siger Negin Nader Bazrafkan.

Desuden mener hun, at der bør kigges nærmere på lovgivningen, og at debatten om brugen af algoritmer i politiets efterforskning skal fylde mere i medierne – fordi digitale efterforskningsmidler kan føre til overtrædelse af retten til både privatliv og retten til ikke at blive diskrimineret.

”Vi skal værne om vores demokrati og grundlæggende principper og regler i strafferetsplejen – særligt i forbindelse med retskendelser, som er en udmærket praksis,” mener Negin Nader Bazrafkan.

Negin Nader Bazrafkan foreslår, at Rigspolitiet får flere overvågningsværktøjer til rådighed for at forebygge misbrug af systemet. Hun vurderer også, at det måske kan hjælpe at putte en lås på it-systemet – fx ved, at man som politibetjent skal angive en begrundelse for, hvorfor man vil søge, for at man kan bruge systemet. 

*Tidligere fremgik det af artiklen, at Polintel søger informationer i alle afkroge af internettet. Det er ikke korrekt. Rigspolitiet oplyser, at Polintel udelukkende har adgang til interne registre og databaser. Systemet har ikke adgang til internettet.

 

 

Kommentarer

Sanna Sloth Shenoy

20.10.2022 kl. 21.05

Interessant! Må ind på jurastudiet og læse det speciale!

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Daniel

06.01.2022 kl. 20.12

Slutteligt, det da ikke rimeligt at sige at Statsadvokaten ikke tager ulovlige opslag seriøst, baseret på at mange af sagerne er blevet afgjort med påtaleopgivelse. Statsadvokatens opgave er jo netop at vurdere, om noget strafbart har fundet sted, og hvis de af sagens oplysninger finder, at der ikke er grundlag for tiltale - så skal sagen jo stoppes. Eller mener du at folk/betjente skal dømmes, selvom der ikke er dokumentation for at noget strafbart er begået. Eller antager du simpelthen, at betjentene må være skyldige, bare fordi Statsadvokaten har vurderet sagen? Det jo ikke rimeligt at se sådan på det. En hvilken som helst borger er jo ikke skyldig, bare fordi vedkommendes anmeldes til politiet. Det er det samme princip i disse sager og derfor meget useriøst, at du på den baggrund konkludere, at Statsadvokaten ikke tager sagerne alvorligt.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Daniel

06.01.2022 kl. 20.01

Hej Negin.
Jeg synes tydeligt man kan fornemme, at du baserer dit speciale på 2. håndsviden og ikke personligt har siddet og set hvad POL-Intel kan og gør.

Du henviser til besvarelse 949 som som bevis for at politiet bruger "mildere former for predictive policing" fordi Rigspolitiet oplyser, at de laver målrettet patruljering i geografiske områder, baseret på kriminalitetsanalyser. For det første har dette intet med Pol-Intel at gøre og for det andet er en kriminalitetsanalyse på ingen måde at sammenligne med predictive policing. Har du set på hvad definitionen på predictive policing er i det hele taget?

Og så kritiserer du Rigspolitiet for at sige, at man ikke anvender predictive policing i POL-Intel fordi du mener, at alene det at man kan sætte det op til det er et problem. Men sagen er jo den, at predictive policing er muligt også helt uden it-systemer, eller i hver fald bare ved brug af Excel men i princippet kan du også lave det med en lommeregner og er stykke papir. Der er INTET odiøst i, at en myndighed KAN lave predictive policing, det afgørende må vel være om der finder sted eller ej

Det giver ikke mening at referere til politiets generelle ret til at sammensætte forskellige typer af data, herunder fra internettet. Det har været muligt og lovligt i mange år og det ændrer POL-INTEL på. Igen må det afgørende vel være om det finder sted eller ej. Det er mindre interessant at det er muligt. Næsten alt er muligt jo, også uden POL-Intel. Men der betyder jo ikke at det finder sted.

1 kommentar
1

Negin Nader Bazrafkan

17.01.2022 kl. 12.36

Hej Daniel.

Vi har haft korrespondance over Facebook så jeg vil ikke kommentere her yderligere, udover at understrege at jeg netop HAR set hvad Polintel kan. Jeg har været på besøg hos Rigspolitiet og fået en rundvisning i systemet. Jeg er godt informeret omkring Polintel- både teknisk, praktisk, teoretisk og politisk.

MVH
Negin.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Negin Nader Bazrafkan

10.12.2021 kl. 18.27

Tak til Rigspolitiet for at give uddybende kommentarer til ovenstående artikel. Jeg har nogle bemærkninger til Rigspolitiets svar:


- Rigspolitiet informerer at Polintel ikke bruges til predictive policing. Det som Rigspolitiet ikke oplyser er, at teknisk set kan Polintel bruges til dette formål, hvis blot man indstiller systemet til det, med et flertal i Folketinget som stemmer for sådan et formål (I fremtiden).

- Rigspolitiet bruger allerede en "mildere form" for predictive policing, herunder kriminalitetsanalyser relateret til patruljering, som blot er et andet ord for målrettet patruljering i bestemte geografiske områder, som Rigspolitiet selv kalder for "et vilkår i politiets arbejde". Jeg henviser til Folketingets Retsudvalg; besvarelse af spørgsmål nr. 949 (Alm. del), samlingsår 2020/2021.

- Rigspolitiet hævder, at de ikke gemmer informationer fra internettet. Men jeg henviser til gældende ret: politilovens § 2 a, stk. 1-2, giver således politiet mulighed for at foretage tværgående informationsanalytisk arbejde (Polintel og data) og indsamle data fra både OSINT (som er informationer fra internettet) og faste kilder med hjemmel i politilovens § 2 a, stk. 3.

- Rigspolitiet siger at de tager Polintel alvorligt, men jeg kan ikke se at Statsadvokaten tager det særlig alvorligt, når uberettiget opslagsværk ofte ender med en påtaleopgivelse. Jeg henviser til årsrapporten (Den Uafhængige Politiklagemyndighed, da jeg ikke har en opgørelse over disse tal, grundet manglende aktindsigt).

- Rigspolitiet understreger at de har et overvågningsværktøj der holder øje med medarbejdernes logging aktiviteter, men Rigspolitiet har selv oplyst mig, at værktøjet ikke er godt nok, og at de arbejder på at gøre dem endnu bedre. Jeg foreslår derfor at man iværksætter en lås på søgningsværktøjet, med begrundelseskrav før at medarbejderen kan foretage en søgning.

- Rigspolitiet ønsker at være mere åbne omkring Polintel og de har indgået i et forskningsprojekt, hvilket glæder mig meget, da det er et af mine løsningsforslag i mit speciale; at indgå i flere forskningsprojekter. Det er fantastisk!

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Max Mendel

10.12.2021 kl. 14.29

Hvad er den substantielle forskel på Pol-Intel og de enkelte registre til politiets rådighed, som KR, EK, CPR?
Hvori består den “nye” eller øgede fare for misbrug?
Søgninger logges jo uanset hvilket register man tilgår, som det fremgår.

1 kommentar
2

Negin Nader Bazrafkan

10.12.2021 kl. 18.20

Hej Max

Tak for din kommentar og spørgsmål. POLINTEL samler alle registre ét sted - hvilket i sig selv er meget smart, da man ikke manuelt skal gå ind i hvert register længere.

Den øgede fare for misbrug består i at processen ikke længere er vanskelig. Dvs, på under 2 sekunder kan du slå en person op, og det er mere besværligt at opdage misbrug! Før skulle du bruge tid på at fremskaffe informationerne, og jo længere tid du bruger på noget, jo mere opmærksom er du på, at du helst ikke vil opdages. Jo længere tid - jo mere besværligt. Jo kortere tid- jo nemmere er misbruget.

Udover dette, er det et retssikkerhedsmæssigt problem når det ikke længere er en dommer der skal bestemme om en politimand skal tilgå udvidede oplysninger, men det er pludselig en vurdering du selv foretager som politimand. Jeg mener at dommerkendelser er nødvendige, og at politiet ikke skal have ubegrænset adgang til YDERLIGERE informationer, end de oplysninger som de i forvejen har.

Jeg synes det er på sin plads at politiet benytter POLINTEL, men det skal ikke konstant udvides med supplerende datakiler, for så ender vi med at glemme vores grundlæggende principper i retsplejeloven, menneskerettigheder mv.

Risiko for misbrug opstår også når der ikke er lås på de forskellige søgefunktioner, således at du ikke skal begrunde hvorfor du søger på vedkommende FØR du søger.

Alle de sager jeg har nævnt i mit speciale er udelukkende stikprøver, dvs at Rigspolitiets egne overvågningsværktøjer ikke er gode nok (endnu).

Jeg håber at det var et fyldestgørende svar.

MVH
Negin Nader Bazrafkan

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tobias Malte Kristensen

06.12.2021 kl. 13.50

Hej Negin Nader Bazrafkan
Virkelig spændende undersøgelse og speciale du har lavet. Vi er to journaliststuderende der pt. er igang med en undersøgende artikel om pol-intel og misbrug af samme. Og i den forbindelse vil vi rigtig gerne snakke med dig og læse hele dit speciale. Vi har ikke kunne få adgang til KU's samling af specialer. Du må meget gerne kontakte os snarest muligt på:
27419@dmjx.dk
30699993

1 kommentar
4

Negin Nader Bazrafkan

08.12.2021 kl. 12.15

Tak for jeres besked. Vi er i kontakt nu, men tak igen for jeres interesse.

MVH
Negin Nader Bazrafkan

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik

03.12.2021 kl. 07.22

Tak Negin for dit valg af specialeemne. Og tak til DJØF fordi I vælger at bringe denne artikel, der handler om hvordan Retsstaten har det og nødvendigheden af at vi vedligeholder den.
Artiklen er et tiltrængt afbræk fra livstils- og karriereartikler om løn og nye muligheder i joblivet.
Fordi det er jo DJØF hvor J'et står for jurist.

1 kommentar
5

Negin Nader Bazrafkan

03.12.2021 kl. 08.07

Tak for din kommentar Henrik! Ja, nogle gange er det rart at læse om noget andet end løn og karriere.

God dag

Mvh
Negin Nader Bazrafkan

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karen Melchior (medlem af EP, Radikale)

01.12.2021 kl. 20.52

Enormt vigtigt arbejde, som understreger at vi nøje skal kontrollere vores myndigheders brug af sådanne redskaber. Det gælder også når myndigheder ønsker brug af kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse. Der skal ikke bare gives carte blanche til at overtræde vores grundlæggende rettigheder.

1 kommentar
9

Negin Nader Bazrafkan

02.12.2021 kl. 10.08

Tak for din kommentar Karen. Det er helt korrekt! Det er en relevant diskussion at have, især i EU, hvor man lige netop nu diskuterer hvordan lovgivningen skal udformes mht ansigtsgenkendelse mv.

Vi må ikke give afkald på vores europæiske værdier!

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Cecilie

01.12.2021 kl. 11.41

Genial artikel og genialt initiativ at undersøge, hvorvidt politiet misbruger Polintel! Det er vigtigt for borgernes retssikkerhed.

Helt sikkert den mest interessante artikel I kommer med i 2021!!!

1 kommentar
9

Negin

01.12.2021 kl. 11.56

Kære Cecilie

Tusind tak for din interesse - det betyder meget for mig. Jeg er helt enig i at borgernes retssikkerd skal stå øverst - før digitale og “smarte midler”. Ansøg mig endelig på Linkedin.

Mvh
Negin Nader Bazrafkan

2 kommentarer
0

Sara Breko

02.12.2021 kl. 10.30

Virkelig godt arbejde! Tak for at rejse etiske spørgsmål. Polintel kan være et redskab, der igen baserer sig på diskriminerende og racistiske algoritmer, og er et virkelig godt eksempel på, hvordan tech marginaliserer minoriteter.

8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Negin Nader Bazrafkan

02.12.2021 kl. 11.35

Tak for din kommentar Sara. Det er nemlig det! Vigtig diskussion.

0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.