Lone hjælper voldsramte kvinder

I 1979 blev Dannerhuset i København besat af 300 kvinder. Det gjorde indtryk på Lone Wulff, der stadig husker det. Huset havde været et helle for ’trængende fruentimmere’ siden 1873, hvor Grevinde Danner stiftede en fond. Men så slap pengene op, og huset blev solgt. De nye ejere ville rive det ned og bygge et kontorhus.

Men det lykkedes kvinderne af skaffe midler og købe det tilbage, og siden 1980 har Dannerhuset fungeret som kvinde- og krisecenter med stor hjælp fra frivillige kræfter. Siden sidste år har Lone Wulff være en af dem. Hun har længe vidst, at hun gerne ville arbejde som frivillig i lige netop Dannerhuset. Da hun blev pensioneret for halvandet år siden fra Styrelsen for Patientklager, besluttede hun sig for, at nu skulle det være.

Hun er i Dannerhuset seks til otte gange om måneden – et mix mellem vagter, undervisning og gruppemøder med andre frivillige. Hun arbejder i dét, de i Danner kalder ’åben rådgivning’. Her er hun med til at passe den døgnåbne telefonrådgivning for voldsudsatte kvinder og deres pårørende. Men hun står også til rådighed for de kvinder og børn, der bor på krisecentret, når de fx har brug for hjælp med praktiske ting.

”Men indimellem kan der også være behov for en snak i aftentimerne, hvis de er kede af det,” fortæller Lone Wulff.

Danner har også en juragruppe, hvor frivillige hjælper kvinderne med juridiske spørgsmål. Selv om hun selv er jurist, har Lone Wulff i første omgang valgt gruppen fra, fordi døgntelefonen og kontakten med kvinderne og deres børn, der bor i Dannerhuset, er et rigtig godt sted at starte, hvis man vil lære det hele at kende, mener hun.

”Der er kvinder, der er i livsfare”

Hvad har overrasket dig mest, efter du har lært Danner at kende indefra?

”Hvor udbredt volden er, og hvem de udsatte er – det er kvinder fra alle samfundslag. Et eller andet sted har jeg jo godt vidst det, men nu er jeg pludselig så tæt på, og det har været en øjenåbner, at det er så omfattende og så voldsomt. Der er kvinder, der er i livsfare.”

Det er også tankevækkende, at det ikke kun er fysisk vold, kvinderne er udsat for, siger Lone Wulff.

”Psykisk vold er også en stor del af det – og også økonomisk vold. Der er mange forskellige typer af vold. Heldigvis bliver vi undervist og klædt godt på til samtalerne med kvinderne.”

Kan nogle af oplevelserne ikke være svære at ryste af sig?

”Jo. Men jeg er i en gruppe med 14 kvinder, og når vi holder gruppemøder, snakker vi om de ting, vi har oplevet, og vi har også mulighed for at tage fat i de ansatte, hvis vi synes, vi har haft en voldsom oplevelse. Og når vi er på vagt, er der altid en meget erfaren bagvagt, vi kan ringe til.”

”Jeg bliver klogere”

Hvad giver det dig at være frivillig i Dannerhuset?

”Dét, at jeg kan gøre bare en lille forskel for nogle kvinder, som virkelig har brug for hjælp – det betyder personligt meget for mig. Og så lærer jeg nogle stærke, og engagerede kvinder at kende – det sætter jeg stor pris på,” siger Lone Wulff.

Det er udelukkende kvinder, der arbejder i Dannerhuset – det gælder både de fastansatte og de frivillige.

Ud over at lære en masse nye mennesker at kende, lærer Lone Wulff også personligt noget nyt.

”Jeg bliver klogere på nogle psykologiske mekanismer, og så lærer jeg noget om kommunikation. Begge dele er noget, jeg kan bruge i andre sammenhænge – i forhold til andre mennesker og i mine omgivelser.”