Ledelsen vil begrænse hjemmearbejdet. Hvad gør jeg?

Jeg er en af dem, der big time har vænnet mig til hjemmearbejde og den fleksibilitet, det har givet mig i mit liv. Nu kræver ledelsen, at vi kommer tilbage til kontorerne som i gamle dage før corona. Vil jeg arbejde hjemme, skal jeg aftale det med min chef. Suk! Jeg er frustreret, og jeg har brug for et råd til, hvordan jeg håndterer det.

Kære medlem

Her er nogle råd til, hvordan du får løsnet oplevelsen af de snærende bånd.

Ofte er der plads til lokal fortolkning af ledelsens udmelding om dette. Meldingen er jo, at man skal lave en aftale med sin chef om hjemmearbejdet. Og det er lige præcis det, du skal nu. Påbegynd derfor nu en dialog med din chef (og dine kolleger) om, hvordan tilbagevendingen gælder for dig og dine nære kolleger konkret. Hvor fikserede er du/I egentlig?

Til den snak har du brug for at overveje, hvordan det alt i alt er en bedre forretning for dig, at du får råderum til hjemmearbejde. Skeln mellem det private og det professionelle, selv om det jo er stærkt forbundet. Vær nuanceret i din tilgang til spørgsmålet: Er du fx opmærksom på, at du har kolleger, der ser anderledes på det end dig?

Fælles og individuelle forhold omkring jeres opgaveløsning kræver en tanke. Vær nøgtern om, i hvilke konkrete situationer det er hensigtsmæssigt, at du er hjemme, og hvornår det er godt, at du er inde.

At du er nysgerrig og undersøgende på, hvad der generelt gælder i huset, vil også give dig noget at arbejde med. Spændet i frihedsgraderne i forskellige dele af organisationen kan være større, end du umiddelbart tror. Tilgangene rundt om i huset kan give dig, jer og din chef inspiration til, hvordan I skal gøre. Tag også et kig ud på arbejdsmarkedet generelt. I medierne er der mange historier om, hvordan man griber det forskelligt an.

Alle – formentlig også din chef og dine kolleger – har erfaret, at hjemmearbejde er kommet for at blive, fordi det bl.a. har et stort potentiale til øget trivsel og effektivitet. Og det er min erfaring, at de fleste er pragmatiske. Vi ønsker det bedste fra begge verdener, bliver der sagt igen og igen.

Så med andre ord: Tag selv fat i din frustration og eksekvér på det med ’at aftale lokalt’. Undersøg mulighederne, find konkrete fælles løsninger og vær pragmatisk.

Gør du det, vil du opleve, at du igen kan trække vejret.

Og støder du mod forventning på argumenter a la ’sådan er det bare’ eller ’fordi jeg siger det’ – altså at dine omgivelser ikke tager dig, mulighederne og forretningen alvorligt – så vil jeg mene, at du har en anden åbenlys og mere grundlæggende udfordring.

Med venlig hilsen
Frederik Iuel, chefkonsulent i Djøf Karriere og Erhverv