Piratkopiering

Kasper bryder loven: "Jeg har aldrig skænket det en tanke, at det er kriminelt"

19.10.2021

af

Illustration: Summer Studio/Shutterstock

Illustration: Summer Studio/Shutterstock

Ulovlig kopiering af pensumlitteratur er udbredt blandt studerende. Vi har spurgt en af dem, hvorfor han gør det.

I disse måneder bliver der afviklet en række retssager, hvor studerende er tiltalt for at have kopieret bøger og anden studielitteratur – ofte i digital form.

En af sagerne mundede for nylig ud i en betinget fængselsdom.

Det var en straf for at bryde ophavsretsloven, og dommen sætter altså en tyk streg under, at kopiering af studiebøger er kriminelt.

Ikke desto mindre er piratkopiering et udbredt fænomen. En undersøgelse på et bredt udsnit af videregående uddannelser viste for nogle år siden, at 61% af de studerende havde modtaget ulovligt kopieret undervisningsmateriale.

For at blive klogere på, hvorfor studerende på den måde bryder loven, har Djøfbladet talt med en studerende fra Copenhagen Business School (CBS). Han går på 5. semester, og vi kalder ham Kasper, selv om han reelt hedder noget andet. Djøfbladet er bekendt med hans rigtige identitet.

Dyre bøger

I sommeren 2019 startede Kasper på CBS, hvor han – som de fleste andre af hans medstuderende – købte alle studiebøgerne på 1. semester. De kostede i omegnen af 1.500 kroner. Det var forholdsvis mange penge at skulle af med på én gang, følte han. Så da 2. semester kaldte, købte Kasper en enkelt bog via nettet, fordi den var billigere end i de fysiske butikker. Resten af pensum kom i hus ad andre veje.

”I takt med at min sociale omgangskreds på universitetet blev større, og andre medstuderende talte om at kopiere studiebøger, downloade pensum på internethjemmesider samt dele litteraturen på fx Facebook-sider for de forskellige studieretninger, indså jeg, at der var penge at spare ved ikke at købe bøgerne fysisk,” fortæller han.

Siden da har Kasper ikke købt fysiske bøger, men kun et par logins til onlinebøger med obligatoriske opgavesæt, når dette har været påkrævet – dog igen med en bagtanke om at spare penge.

”Et virkelig nemt trick til at spare penge, er, at man slår sig sammen med tre-fire andre medstuderende og splejser om et login til en onlinebog, hvis underviseren siger, man skal bruge sådan en. I stedet for at betale 250 kroner for et online-login hver deler man adgangskoden og slipper måske med at betale 50 kroner,” siger han.

Kasper vil skyde på, at han har sparet mindst 4.000 kroner ved at erhverve pensum via ulovlige metoder.

En bøde vil ikke afholde mig fra at gøre det, men en plet på straffeattesten vil helt sikkert få mig til at stoppe

Kasper, 5. semester-studerende, CBS

Udbredt fænomen

Som tidligere nævnt fik Kasper kendskab til disse ulovlige metoder via netværket på CBS, og det er da heller ikke et udpræget nyt fænomen at kopiere studiebøger, downloade materiale online eller dele litteraturen med sine medstuderende. I studiekredse ser man nemlig ofte, at tekster går ’i arv’ fra det ene semester til det næste. 

”Der florerer rigtig mange pdf-filer rundt mellem studerende på kryds og tværs af semestre. Det sker bl.a. via forskellige Facebook-sider. Alle studerende, jeg kender, gør det,” forklarer han. 

At det er så udbredt, understreges også af, at Kasper egentlig aldrig har tænkt over det kriminelle ved metoderne. Han har oplevet, at det bare er normen blandt studerende.

”Man kan vel lidt sammenligne det med at streame de nyeste biograffilm på nogle lidt suspekte hjemmesider. Jeg har aldrig rigtig skænket det en tanke, at det er kriminelt, at det kan opdages, og at det kan ende med en retssag,” forklarer han.

Snart slut

Med den nye viden om de aktuelle retssager in mente sættes det hele lidt i relief, og han har også gjort sig overvejelser om, hvorvidt det er det hele værd.

”En bøde vil ikke afholde mig fra at gøre det, men en plet på straffeattesten vil helt sikkert få mig til at stoppe. Min fremtidige karriere vægter trods alt højere end at spare 4.000 kroner,” siger han.

Men samtidig giver han udtryk for undren og frustration over de konstante opdateringer af mange lærebøger.

”Jeg kan godt sætte mig i forfatterne og forlagenes sted, da de mister omsætning, men omvendt synes jeg også, det er virkelig frækt, at de bliver ved med at lave nye udgaver med minimale ændringer. Dét gør, at man ikke kan købe en ældre version brugt, da det er de nyeste, som er på pensum, og det er dem, man skal henvise til, når man skriver opgaver,” forklarer han.

Når han begynder på kandidaten, skal det dog være slut, har Kasper besluttet. Her vil han ikke anskaffe sig pensumlitteraturen på ulovlig vis, da han forventer en større faglig specialisering, som kræver fysiske bøger.

”Jeg har fundet ud af, at man godt kan klare sig gennem bacheloren via pdf-filerne og ellers bare følge med i undervisningen. Når jeg skal læse videre på kandidaten, vil det give god mening at købe bøgerne fysisk, da jeg regner med, at undervisningen bliver mere avanceret og specificeret, så det er vigtigt at kunne tilgå pensum fysisk og lave rette litteraturhenvisninger,” siger han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Nikolaj
2 år siden
Dommen der nævnes indledningsvist angår kopiering OG videresalg. Mon ikke det er videresalget, der er det udslagsgivende. Det tror jeg nok det er. Og hvad med mig selv? Jo da, jeg har da selv kopieret lærebøger. Lånt fra institut-biblioteket og kopieret mod betaling på institut-kopimaskinen. Det var vi da en del der gjorde. Jeg plejede at skimte bogen igennem først og så vurdere, om det var en jeg gad eje, eller om det bare var en tekst, jeg skulle igennem. Altså om det var mere pligt end lyst. Vandt lysten, købte jeg bogen.
Emil
2 år siden
Har der ikke kun været hårde domme i forbindelse med videresalg og -deling?