”Man kommer væk fra arbejdet ved at se andre mennesker, så for mig er et godt socialt netværk en god afkoblingsform. Jeg nyder middage med venner og bekendte samt besøg fra Danmark. Når du til daglig bor i Paris, tager du museer, teatre og lignende kulturelle tilbud som en selvfølge, men når der kommer besøg hjemmefra, og de gerne vil se byen, kommer jeg også ud og får oplevet alle disse ting, hvilket er rart,” fortæller han.