5 gode råd

Sådan undgår du at gå i plagiatfælden til eksamen

06-01-2021
4 min.
En af de effektive veje til at undgå at komme til at plagiere går via tidsstyring, påpeger RUC-rektor Hanne Leth Andersen: Mange sager om eksamenssnyd bunder i, at den studerende har haft for travlt til sidst og derfor ikke har nået at få de nødvendige kildehenvisninger med. Foto: Asso/Shutterstock

Når du går til eksamen, kan du komme til at snyde uden at vide det, hvis du ikke er opmærksom på gråzonerne. Vi har samlet fem gode råd til, hvordan du undgår skrækscenariet.

Det er eksamenstid igen. Her er det ikke bare vigtigt at skrive gode opgaver, men også at kende til alle de små gråzoner, så du undgår at komme til at begå plagiat uden at være klar over det.

Derfor har Djøfbladet samlet fem gode råd fra en rektor og en studenterambassadør. Dem folder de ud herunder – men lad os begynde med at tage rådene i helt kort form:

  1. Kend reglerne
  2. Sæt tid af til at rette opgaven igennem
  3. Stol på, at du selv kan formidle
  4. Citér og henvis grundigt
  5. Undgå at plagiere dig selv

Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet, opfordrer til, at du som studerende sætter dig godt ind i reglerne. Ellers kan konsekvenserne være store.

”Jeg synes, det er et stort problem, hver gang der er én, der bliver taget for plagiat, fordi det må være så ærgerligt. Man bliver sanktioneret for det – typisk får man eksamenskarantæne i et semester eller direkte karantæne i et semester, hvor man ikke kan studere,” siger Hanne Leth Andersen.

Sjusk, travlhed og mangel på selvtillid. Det er ifølge RUC-rektoren de mest udbredte årsager til, at studerende bliver taget for utilsigtet plagiat.

De, der kommer i knibe, har ofte ikke sørget for at sætte nok tid af til rugbrødsarbejdet med at sikre, at teksten er til at læse, fri for stavefejl og har de nødvendige kildehenvisninger.

”En helt almindelig grund, studerende angiver, når de bliver taget for plagiat, er, at det skulle gå stærkt til sidst. Så må jeg bare sige, at i en god processtyring af en opgave har man en lang fase til redaktion, korrekturlæsning og afpudsning – den laver mange studerende alt for kort,” fortæller Hanne Leth Andersen.

Tro på dig selv

Hanne Leth Andersen oplever typisk, at det er ved hjemmeopgaver, plagiat finder sted, fordi man kan bruge internettet eller andres opgaver til at lade sig inspirere. Men det skal man være påpasselig med.

”Det er klart, at det er en god idé at blive inspireret af andre opgaver, men det er meget vigtigt at lægge dem væk igen. For man kan også komme til at stjæle strukturen i opgaven, hvilket kan blive et plagiat,” pointerer hun.

”Plagiat er symptomet på, at studerende har en tilgang til opgaven, som ikke er hensigtsmæssig. Derfor råder jeg til at tage opgaven i egen hånd, læse rigtig meget, men også tro på dig selv og på, at du kan tænke selvstændigt og formidle det – og så skal du selvfølgelig sørge for at referere til de idéer, du bruger fra teorierne,” siger hun.

Det er dermed vigtigheden i at tænke selv, arbejde sig ind i stoffet, diskutere det med sine medstuderende og blive god til sin faglighed, som Hanne Leth Andersen ser som det væsentlige i opgaveskrivning. Derfor skal man ikke være bange for at lave fejl.

Svært for studerende

Plagiat-tjek foregår som regel digitalt. Et computersystem scanner din opgave og giver underviseren besked om, hvor stor en andel af opgaven der kan betegnes som enten direkte afskrift eller såkaldt parafrasering. Din vejleder eller bedømmer vil derefter indberette til studielederen på din uddannelse, hvis de mener, at der er tale om en plagiatsag.

Men det kan være tricky at afgøre, om den studerendes parafraser er plagiat, eller om det fagligt set kan siges at være korrekt at parafrasere på den valgte måde, mener studenterambassadør på Københavns Universitet Bo Gad Køhlert, der har siddet med henvendelser fra studerende siden 2017.

”Ud fra hvad de studerende fortæller mig konkret om deres oplevelser, lyder det, som om det nogle gange kan være svært at gøre andet end det, som systemet betegner som parafrasere. Hvis man omskrev sine parafraser til noget, der fagligt set var mindre korrekt for at undgå at blive indberettet for at plagiere andre kilder, ville man måske dumpe i stedet,” påpeger han.

For at undgå, at man havner i sådan et scenarie, anbefaler han, at man citerer i stedet for. Alternativt bør man henvise meget grundigt til kilderne undervejs i de afsnit, hvor man parafraserer.

Samtidig nævner han, at de digitale noteredskaber kan være en faldgrube, hvis man glemmer at holde styr på, hvad der er egne noter og kilders udsagn. Her er reglerne dog klare.

”Vi ser en del, der bliver indberettet for snyd, hvor det tyder på, at de er kommet til at kopiere nogle tekstbidder fra andre kilder ind i et notedokument undervejs i deres opgaveskrivning, hvorefter de så glemmer, at bidderne ikke er deres egne,” fortæller han.

Undgå selvplagiat

Ifølge Bo Gad Køhlert er nogle studerende ikke klar over, at man også skal huske at citere, når man genbruger uddrag fra sine egne gamle opgaver.

”Nogle gange kommer man ud for at skulle bruge afsnit, man har skrevet før. Her skal man også citere. Det vil blive opdaget, hvis man ikke gør det, fordi de gamle opgaver ligger lagret inde i plagiatsystemerne,” fortæller han.



Hvis man som studerende alligevel er i tvivl om, hvor den hårfine grænse ved plagiat ligger, råder Bo Gad Køhlert til, at man tager fat i vejlederen eller den kursusansvarlige.

Det er en del af undervisernes ansvar at sørge for at uddanne de studerende i god videnskabelig praksis, hvor det helt basale er at citere og henvise til kilder korrekt.

”Vi ser på KU, at der godt kunne blive undervist mere bredt og klart i, hvad der er god videnskabelig praksis på hver uddannelse.”

Netop dette emne har Copenhagen Business School for nylig kørt en kampagne om over for de studerende, efter at universitetet har oplevet en stigning i eksamenssnyd under coronaperioden. 

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Linda

08.01.2021 kl. 10.09

Jeg er fuldstændig enig med Nicolais kommentar vedrørende jurastudiet. Det er rædselsvækkende gammeldags eksamensformer (såsom 4- eller 5-timers skriftlige eksamener) der benyttes, hvor den studerende presses mest muligt tidsmæssigt i stedet for at man, som Nicolai anfører, giver den studerende mulighed for at folde sig ud - at tage selvstændigt stilling til juraen. Revision af jurastudiet tak.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nicolai

08.01.2021 kl. 09.40

"i en god processtyring af en opgave har man en lang fase til redaktion, korrekturlæsning og afpudsning – den laver mange studerende alt for kort,"

Ehmm. ja, eller også fordrer opgaverne på ingen måde at vi studerende har tid til både at lave en god besvarelse og samtidig også afsætte tid til en gennemlæsning.
Langt de fleste af os skriver på opgaveløsningen helt frem til sidste sekund. I hvert fald på Jur/KU.

Det kunne være fedt ved opgaveskrivere, der i stedet for at pøse hele pensums problemstillinger ned i en opgave, laver nogle komplekse opgaver, der kan løses på flere måder/-niveauer, så vi studerende har tiden til at folde os ud, i stedet for konstant at tænke på hvor hurtigt vi kan taste copy paste på tastaturet, fordi eneste måde at at besvare hele opgaven på, er ved at have omskrevet hele lærebogen inden eksamen og skrevet "løsninger" til samtlige problemstillinger i forvejen.

Hvis det hyppigste svar i forbindelse med plagiat er, at den studerende ikke har tid til andet, så kan det vel tænkes at der generelt set er andre problemer end studerenes manglende planlægning.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.