Udveksling

Tog til Korea midt i pandemien: ”Bedre, end jeg turde håbe på”

27-01-2021
5 min.
Mens Frederikke Viltoft Mygind var i Sydkorea, var restauranter et af de få steder, hvor det var muligt at lægge mundbindet til side. Privatfoto

Frederikke Viltoft Myginds ophold i Seoul begyndte med storm, sult og digital overvågning – men endte med at blive en rigtig god oplevelse.

En varm og solrig efterårsdag i 2020 stod Frederikke Viltoft Mygind foran Jogyesa-templet i den sydkoreanske hovedstad Seoul og overværede et særligt religiøst ritual.

Det var den her slags oplevelser, hun havde håbet på at få under sit udvekslingsophold. Men hun havde slet ikke forestillet sig at skulle være så alene om oplevelsen.

Hun var sammen med en gruppe andre udvekslingsstuderende, hun havde lært at kende, men ellers var der ganske mennesketomt. Ingen store turistgrupper med blitzende kameraer – kun lyden af elegant trommespil og buddhistiske munke, der kom slentrende i en stime mod templet.

Jogyesa var blot én af mange attraktioner, som Frederikke så under sit ophold. Trods corona-pandemien kunne hun rejse frit rundt i Sydkorea og tage online-undervisningen med sig på farten.

14 dage i karantæne

Forud for rejsen havde hun kæmpet for at finde et sted, hun kunne gå i selvisolation.

”Koreanerne var bange for at lukke folk ind, så det var svært at finde et sted at bo. Mange naboer har vist været bange for at få corona for tæt på,” siger Frederikke Viltoft Mygind, der til daglig læser business administration and sociology på Copenhagen Business School (CBS).

Hun havde bevidst fravalgt at bo på det hotel, som regeringen havde afsat, da man her ville man få serveret mad gennem en dør på skemalagte tidspunkter. I stedet fandt hun en Airbnb-lejlighed, og senere boede hun på et dorm, samme sted som en anden pige fra CBS.

De skulle hver især opholde sig for sig selv i 14 dage for at få adgang til Sydkorea.

Karantænen var ikke just højdepunktet. Ud over at være isoleret skulle hun leve af takeaway-mad – og på grund af en voldsom storm, betød det, at de somme tider ikke leverede.

”Nogle gange gik der en til to dage, hvor vi ikke fik mad. Det var lidt op ad bakke,” fortæller hun.

Tre gange om dagen hev hun desuden et termometer frem for at teste sin temperatur og gik ind i en koreansk app for at krydse af, at hun ikke havde nogen corona-symptomer.

Tiden blev ellers slået ihjel med bøger, Facetime, Netflix og lidt hjemmetræning.

En speciel start på et udvekslingsophold, som heldigvis ændrede sig i det øjeblik, hun trådte ud af hotellet.

Det mere end 600 år gamle Gyeongbokgung-palads i Seoul var blandt de attraktioner, Frederikke oplevede under sit ophold i Sydkorea.
Det mere end 600 år gamle Gyeongbokgung-palads i Seoul var blandt de attraktioner, Frederikke oplevede under sit ophold i Sydkorea.
Socialt sammenhold

Da Frederikke rejste mod varmen, tog hun af sted med en indstilling om, at det måtte blive, som det blev, men håbede samtidig på det bedste.

Som hun forventede, var mange af koreanerne påpasselige med deres adfærd. Men det gjorde blot, at hun fik et endnu tættere bånd til de andre udvekslingsstuderende.

De rejste sammen på tværs af landet for at se et utal af attraktioner, charmerende byer og natur. Og fordi forelæsningerne foregik online, kunne de rejse, lige når de ville.

Det bemærkelsesværdige var, at der nærmest ingen turister var at spore i miles omkreds ved turistattraktionerne.

”Der var ikke noget at stå i kø til, og det føltes derfor lidt specielt at stå foran et kæmpe tempel næsten helt alene.”

Universitetet har desuden også været gode til at involvere udvekslingsstuderende i forskellige events, så de fik mulighed for at lave noget socialt sammen. Nogle aftener stod Frederikke med en mikrofon i hånden og sang karaoke, som den koreanske kultur er særlig kendt for. Andre dage var der brætspil på menuen.

”I og med at jeg har været så heldig at komme til et land, der har været forholdsvis åbent, og jeg har fået lov til at se og gøre alt det, jeg ville – så synes jeg, oplevelsen har været bedre, end jeg turde håbe på,” siger hun.

Maskekultur

Da Frederikke landede i august, var alt i landet åbent, og sådan har det været det meste af hendes ophold. Kun for en periode var fx barer og restauranter nødt til at lukke kl. 21.

Men særligt en restriktion har krævet lidt ekstra tilvænning. I Seoul var det nemlig et krav at bære masker alle steder – i metro, på stranden, gaden og på vandreture i 35 graders varme.

”Det eneste sted, jeg ikke havde maske på, var hjemme på mit eget værelse,” fortæller hun.

Selv babyer havde masker på. Alligevel var det også med til at skabe tryghed, at alle respekterede reglen om at bære maske, følte hun.

”Jeg tror også, at hele den maskekultur, der jo også har været før corona, har gjort, at der ikke er mange, der sætter spørgsmålstegn ved det,” mener hun.

Temperaturtjek er en fast del af den sydkoreanske hverdag, fx før man får lov at gå ind i en forretning.
Temperaturtjek er en fast del af den sydkoreanske hverdag, fx før man får lov at gå ind i en forretning.
Masseovervågning og kontrol

Der er også klare retningslinjer om, at du skal have taget din temperatur og give dine personoplysninger, hver gang du går ind i et supermarked eller en butik.



”Så er der en liste, hvor du giver dit navn, telefonnummer og din adresse, og så tager du din temperatur og går forbi et heat map, før du får lov at gå ind,” påpeger hun.

Samtidig bruger myndighederne borgernes mobildata til at opspore smittede. Resultaterne er også tilgængelige via gratis apps, der viser smitte-risikoområder, og sms-opdateringer om smittetilfælde nær dig.

”Når man bevæger sig rundt i landet og ind i et nyt område, så kan der poppe et advarselssymbol op på éns telefon. Den forklarer, om der har været nogle smittede i området inden for de seneste 48 timer, og hvor de har været,” mener hun.

Øjenåbnende undervisning

Selv om hun sad bag en skærm og modtog onlineundervisning enten på universitetet eller på sit værelse, har undervisningen battet. Der var 10 forelæsninger om ugen, men med mindre forberedelsestid end på CBS.

”Undervisningsmæssigt har jeg fået en helt anden vinkel på tingene. Hvor man i Danmark mere har en tendens til at kigge på Europa og USA, har vi set mere på Kina, emerging markets og developing countries,” fortæller hun.

Derudover har det hjulpet på motivationen, at hun har haft mulighed for at sætte sig på universitetet med sin computer.

Den største forskel fra CBS til Seoul har været måden at bedømme på. Forelæsningerne foregik live, og der var mødepligt. De studerende blev bedømt på, hvor meget de deltog i undervisningen, og om de mødte op samt på eksamener og andre opgaver i løbet af semestret.

”Jeg tror, at dét med, at man får karakter for, hvor meget man deltager, og om man møder op, giver noget liv i forelæsningerne, som jeg tror går meget tabt i Danmark, specielt online,” vurderer hun. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.