Studerende: Online-eksamener er sære og svære

Studerende har under corona-pandemien skullet omstille sig til at tage eksamener online. Det har ikke været uden problemer. Vi har talt med fire af dem om deres oplevelser – både de gode og de dårlige.

Agnes Marie Frey læser både HA (jur.) på andet semester og HD1 på fjerde semester. For hende lød corona-restriktionerne på eksamensfronten ikke spor lovende.

”Da jeg først hørte, at der skulle være online eksamener, tænkte jeg: ’Nu går det galt’. Men jeg er meget positivt overrasket,” fortæller hun.

Eksamenerne fungerer generelt godt online, synes hun. Den eneste undtagelse var en mundtlig eksamen med tekniske problemer. Der var forsinkelse på lyden hos eksaminatoren, som flere gange gentog sig selv. ”Man blev helt i tvivl, om man havde sagt noget forkert, når han spurgte om det samme igen. Det var lidt irriterende,” siger hun.

For høje krav

Flere af de studerende, Djøfbladet har talt med, har oplevet, at underviserne har skærpet kravene ved de digitale eksamener.

”Dem fra mit studie, som var oppe i mikroøkonomi, fortalte, at sværhedsgraden havde været større end ved de gamle eksamensopgaver,” påpeger Agnes Marie Frey.

Også Sebastian Butler, der læser HA (IT), har oplevet, hvor hårdt det kan være, når undervisere vælger at hæve den faglige barre, fordi rammerne omkring eksamen ændrer sig.

Ligesom flere andre har han besluttet sig for at blanke eksamener og tage dem senere.

”En af grundene er, at der er blevet sat alt for høje krav, netop fordi det er online, og vi skulle have flere hjælpemidler,” fortæller Sebastian Butler.

”Det er en af de dårlige ting ved online-eksamener. Det kan for nogle forelæsere være en undskyldning til at skrue niveauet op til et sted, hvor det nok ikke bør være,” mener han.

Allerede inden eksamenerne var han og hans medstuderende så meget bagud, at de måtte få hjælp til øvelsestimer eller google sig frem til svarene.

”Man kan da godt spørge sig selv, om det siger noget om uddannelseskvaliteten, at vi er nødt til at bruge Google eller nogle, som har mere erfaring end os,” siger Sebastian Butler.

Rarere omgivelser

Ifølge Sebastian Butler er et lyspunkt ved de skriftlige online-eksamener, at der er ”tryggere rammer”.

”Jeg har selv oplevet at blive mindre stresset af at sidde herhjemme frem for at troppe op i en eksamenshal og se alle mine medstuderende, der er anspændte,” fortæller han.

Han nyder at kunne sidde hjemme i mere afslappende omgivelser med en kop te og et tæppe viklet rundt om sig. Og det er han ikke alene om.

Ida Nygaard, der læser på første semester af cand.merc.(psyk.) på CBS, har også følt sig bedre tilpas under sine online-eksamener.

Normalt er hun en af dem, der kan mærke hjertet hamre af nervøsitet. Hun sørger altid for at møde op i god tid, og på den måde kan hun ikke undgå at høre om de andres oplevelser.

”Jeg synes helt klart, at det er en fordel at tage eksamen online, da man kan hygge sig på en anden måde – og samtidig skal man ikke tage stilling til, hvordan det er gået for de andre,” siger Ida Nygaard.

Administrativ bommert

Da Nina Hede forsvarede sit bachelorprojekt på HA (psyk.), skulle hun have været oppe ved 10-tiden. Men sådan gik det ikke.

Administrationen på CBS havde nemlig glemt at bestille en censor. Det betød, at hendes eksamen blev udskudt til kl. 18 om aftenen, så en hasteindkaldt censor kunne nå at læse hele opgaven.

Samtidig med at hun var frustreret, var Nina Hede nervøs for, at forbindelsen skulle glippe undervejs. I det hele taget var det mærkeligt at forsvare opgaven foran en skærm.

”Den menneskelige kontakt, som man har behov for til sådan en stor eksamen, manglede. Det eneste, man burde koncentrere sig om, er at gøre det godt,” mener hun.

Censor og eksaminator tog højde for den uvante situation, som de var i, og forsøgte at skabe et godt rum. Men det var stadig specielt.

”Det var bare ikke en fuldstændig oplevelse. Fornemmelsen var tom,” siger Nina Hede.