Anbefalinger

Henrik Ørholst: "Man skal både spise og læse varieret"

12.1.2021

af

Privatfoto

Privatfoto

Erhvervskommentator Henrik Ørholst anbefaler bl.a. en ny businessbog, Youtube-videoer om Anden Verdenskrig og en sladder-podcast.

TV 2-seere vil måske kende Henrik Ørholst som erhvervskommentator. Desuden er han tilknyttet Hildebrandt & Brandi som senior advisor, og siden 2014 har han anmeldt et væld af bøger om ledelse og strategi i Dagbladet Børsen.

 

Hvad læser du for tiden?

”Jeg har altid været en bogorm. Derfor er det dejligt at være boganmelder ved Børsen. Ligesom man skal spise varieret, så skal man også læse varieret. Lige nu er jeg ved at læse murstenen ’USA – Folkets historie’ af Howard Zinn. Fagligt har jeg lige læst ’Invent & Wander’ af Jeff Bezos og Walter Isaacson. En af de fremragende bøger fra Harvard Business Review Press.”

 

Er du blevet opslugt af et (nørdet) emne på det seneste?

”Jeg er altid opslugt af et eller andet mærkeligt. Lige nu er det mest den britiske krigshistoriker Mark Feltons YouTube-kanal, hvor man på 5-20 minutter får en ukendt historie fra Anden Verdenskrig. Det er fremragende formidling på et lavt budget.”

Hvilken bog har ændret dit syn på verden?

”’Historiebogen’ fra 1974. Den udkom på forlaget Demos. Det er en verdenshistorie med et socialistisk udgangspunkt. Den findes også som tegnefilm, og da jeg gik i skole, var store dele af lærerne venstreorienterede. Det satte sit præg på mig. Det skærpede interessen for historie, og det medførte, at jeg blev ikke-socialist!”

 

Hvilke kulturelle perler burde alle mennesker kaste sig over?

”Babylon Berlin - den dyreste ikke-amerikanske tv-serie nogensinde. Det er en tidsrejse tilbage til Weimar-republikkens dage i Tyskland. Fremragende plot og endnu bedre at se et genskabt Berlin. Enten digitalt eller locations, som stadig eksisterer. Berlin er en by, som står mit hjerte nært. Der er en helt særlig stemning. Også i dag.”

 

Flowradio eller podcast?

Begge dele. Når jeg kører i min bil, hører jeg DR P1 – hvis altså jeg må bestemme. På løbeturen hører jeg altid ’Det, vi taler om’ med Ditte Okman. Det er bramfri radio og et univers, som jeg ikke normalt kender til. ’Q&Co’ med min gamle gymnasiekammerat Henrik Qvortrup er en anden podcast, jeg følger med i. Han er en af Danmarks skarpeste politiske analytikere. Og så er han også katteejer.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet