"Vi skal arbejde hårdere end mange andre for at blive hørt og få job"

På D'Angleterre, fordi netværket har en sponsor, som har doneret et mødelokale til dem på hotellet til et antal arrangementer. Hvem sponsoren er, vender vi tilbage til.

Nu blev det så på Zoom ligesom så meget andet i 2020.

Kvinderne i netværket har høje uddannelser, vigtige job og er ambitiøse. Som fx juristen Caroline Onyango-Dyregaard, der er Legal Counsel i Mærsk, er kenyansk-amerikansk, tog sin jurauddannelse på Ohio State University i USA og fik sin advokatbestalling i Washington D.C.

Men succesen er ikke givet for women of colour i Danmark.

"Selv om der findes adskillige netværk for højtuddannede kvinder i Danmark – jeg er selv medlem af et af dem – er der behov for et netværk for os med, hvad man på engelsk kalder shared experiences," siger ProWocs formand og medstifter, Phaedria Marie St. Hilaire. Hun er fra Dominica, har en ph.d. i kemi fra Duke University i USA og er Science Business Leader i Novo Nordisk.

"Danmark er et fantastisk land – og det er meget homogent. Så vi skal ikke skjule realiteterne. Som minoritetskvinder skal vi arbejde hårdere end så mange andre for at blive hørt og for at få jobbene og forfremmelserne."

Men ProWoc er ingen brokkeklub. Det er fristedet. Det trygge rum. Dér, hvor de, som har fået succes, giver positiv energi, støtte og ressourcer til dem, som kæmper for at få det.

"Vi løfter hinanden op. Vi sidder ikke og venter på at få foræret noget. Vi er ærlige og realistiske om, hvad der skal til," siger juristen Selim Ablo-Nielsen, som er medstifter af netværket.

Positiv energi

Selim Ablo-Nielsen er ghanesisk, tog sin jurauddannelse på The George Washington University Law School, fik sin advokatbestalling i New York og er Senior Compliance Counsel i Novo Nordisk.
Hun var advokat i Philadelphia, USA, da hun mødte sin danske mand. Hun var vild med Danmark, de gange hun var der, inden parret i 2008 besluttede at slå sig ned her.

"Jeg var sikker på, at jeg ville få en flyvende start. Jeg var sikker på, at jeg sagtens kunne få job i et advokatfirma eller som corporate lawyer."

Men det tog lang tid.

"Dengang talte jeg ikke dansk, og det var en del af forklaringen. Men ikke hele forklaringen," siger hun.

"Jeg manglede et stærkt professionelt netværk til at understøtte min karriereudvikling, og som også forstod de udfordringer, som indvandrere og minoritetskvinder nogle gange står overfor. Jeg længtes efter at se flere minoritetskvinder i erhvervslivet og i offentligheden."

Til sidst fik hun job i advokatfirmaet Delacour Dania og derefter i Novo Nordisk.

Men hun så sig stadig om og spurgte: Hvor var de andre kvinder som mig? Hun vidste, hvad det kostede følelsesmæssigt, dengang hun selv stod udenfor. Hun følte, det ikke var nok selv at have fået succes, og besluttede at danne et netværk.

Hun rakte ud til venner og kontakter på LinkedIn, og i marts sidste år inviterede hun til et kick-off møde. 15 kvinder gik ind i sagen og lagde energi, idéer og hårdt arbejde. En af dem var Phaedria Marie St. Hilaire, som i forvejen var mentor for tilflyttere til Danmark og for kolleger.

"Mange har troet på mig og støttet mig i min karriere. Så tiden var inde til at give noget tilbage til andre," siger Phaedria.

Ordet spredtes. Headhunteren Belinda Bramsnæs – med bogen 'Headhunterens guide til det gode CV' – kom med ombord som coach. I august gik ProWocs hjemmeside i luften designet af et af netværkets medlemmer, Sondra Duckert. Og nu har de 150 på mailinglisten.

"Jeg har boet i Danmark i 25 år. Jeg anede ikke, at vi var så mange professional women of colour," siger Phaedria.

Brug for mere inklusion

Oplever I rent faktisk diskrimination og eksklusion på grund af jeres hudfarve?

"Nogle gange, ja," siger Selim, der mener, der er to faktorer på spil.

"Den ene er dét at være en outsider. Der er det lige meget, om du er sort, gul eller hvid. Når du flytter til et nyt land, er du udefrakommende. Nyt sprog, ny kultur, nyt netværk."

Den anden er det homogene danske jobmarked.

"Der er et behov for større diversitet. ProWoc er med til at pege: Hey, der er noget talent out here. Danske virksomheder bør gøre en ekstra indsats for at inkludere andre kulturer og baggrunde."

Selim bakkes op af Phaedria Marie St. Hilaire.

"Det korte svar er ja," siger Phaedria. Det er sørgeligt, men sandheden. Hun er med i en Facebook-gruppe, hvor der næsten hver uge er nogen, som deler erfaringer om diskrimination og marginalisering. For eksempel:

Du er chefen og går ind i et mødelokale. De andre mødedeltagere tror, det er din hvide kollega, der er chefen. Eller du bliver bedt om at fikse kaffemaskinen, fordi nogen tror, du hører til personalet. Der er også kvinder, der fortæller, at de har fået at vide, at de ikke kan blive frontperson i et konsulentfirma – af hensyn til kunderne.

I ProWoc taler de om, hvordan man gør sig robust og ikke lader sig slå ud af den slags oplevelser.

Selim peger på de ubevidste mønstre, der ekskluderer. Det er altid nemmest at gå til nogen, der taler samme sprog, har gået på samme studier og har samme netværk som én selv.

"Jeg håber, at ProWoc kan opmuntre alle til at træde en smule ud af deres comfort zone og tage en snak med én, der ikke lige ligner dem selv. Der er behov for, at virksomhederne får en større forståelse af, hvad virkelig inklusion vil sige."

HR-chef: Diversitet betaler sig

På Zoom-mødet i december fastslog Maria Pejter, HR-chefen fra A.P. Møller Holding:

"Diversitet og inklusion er bare good business for virksomhederne. Men diversitet uden inklusion er tomme ord. Hvis du ansætter med mangfoldighed for øje og så forventer, at alle opfører sig som om, de er født, uddannet og har levet hele deres liv i Danmark, så virker det ikke. Så får du ikke fordelene, som mangfoldighed giver."