#metoo

Sexchikane: Må du give en lussing på jobbet?

6.1.2021

af

Illustration: Son of Alan/FolioArt

Illustration: Son of Alan/FolioArt

Sexchikane er forbudt på arbejdspladsen. Men hvor går grænsen, og er det overhovedet muligt at flirte på jobbet længere? Det har vi talt med en juridisk ekspert om.

Når Maria Rasmussen ikke lige skriver på sin erhvervs-ph.d. om seksuel chikane på arbejdspladsen, fører hun sexchikanesager som advokat for fagforeningen HK. Noget af det, der har overrasket hende mest ved de mange nye vidnesbyrd om seksuelle krænkelser på danske arbejdspladser, er, at nogen kan stille spørgsmålstegn ved, om et klap bagi eller en hånd på låret kan betragtes som sexchikane. For det kan det. I hvert fald hvis du kigger på juraen.

Maria Rasmussen forklarer, at sexchikane er defineret i to enslydende bestemmelser i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven. Tilsammen dækker de to love over seksuel chikane i ansættelsesforhold, organisationer, foreninger, på universiteter og andre lignende steder.

Der er tre elementer, der skal være til stede, for at der er tale om sexchikane i lovens forstand:

”Der skal være en adfærd eller handling med en seksuel undertone. Den adfærd eller handling skal være uønsket. Og så skal den være egnet til at krænke en persons værdighed,” siger Maria Rasmussen.

Vi har bedt Maria Rasmussen give et bud på, hvornår noget er uønsket med en seksuel undertone og samtidig krænker værdigheden. Hun lagde ud med at understrege, at der ikke findes en facitliste til, hvad sexchikane er, og hvad der hører under de tre elementer. De tre spiller sammen og er afhængige af hinanden.

Seksuel chikane kan være af verbal karakter. Der er ikke noget krav om, at man skal sige fra umiddelbart i forbindelse med chikanen.
Illustration: Son of Alan/FolioArt
Et klap bagi er ofte uønsket

Maria Rasmussen forklarer, at en adfærd eller handling er uønsket, hvis den person, der udsættes for handlingen, opfatter den som uønsket. Det er altså en subjektiv vurdering hos den potentielt krænkede.

”Det er meget godt illustreret ved, at et klap bagi ofte vil blive opfattet som uønsket, men hvis den kvinde eller mand, der modtager klappet, egentlig synes, at det er meget rart, så er det ikke seksuel chikane.”

Maria Rasmussen erkender, at det kan være sværere end som så for vedkommende, der udfører handlingen, at vurdere, om den er uønsket.

”Hvis en handling har en seksuel undertone, så må man forstå, at den nok også er uønsket. Det er i hvert fald krænkeren, der må bære risikoen for, om den bliver opfattet som krænkende.”

Maria Rasmussen siger, at man hurtigt kan gøre det til et kompliceret spørgsmål, om noget er uønsket eller ej. I virkeligheden er det dog ikke så svært.

”I udgangspunktet skal man lade være med at udvise en adfærd, som har en seksuel undertone på arbejdspladsen.”

Hun understreger, at der ikke er noget juridisk krav om, at den krænkede skal sige fra over for krænkeren, medmindre krænkelsen nærmer sig den ’nedre grænse’ for sexchikane.

”Krænkelser, der ligger i området omkring den nedre grænse, er typisk af verbal karakter. Fx kan der være tale om jokes med en seksuel undertone eller situationer, hvor krænkelsen består i fortællinger om egne oplevelser, der har en seksuel undertone. Der findes fx en dom, hvor det blev fastslået, at det ikke var seksuel chikane, at en mandlig chef fortalte en kvindelig ansat, at han havde været på strip-bar, og at han havde haft fat i en prostitueret, men at de var for dyre”.  

Maria Rasmussen vil dog til hver en tid anbefale, at man på den ene eller anden måde altid får sagt fra, hvis man udsættes for krænkelser. Ikke fordi det er et krav i loven, men fordi det forhåbentlig hurtigt og effektivt bringer krænkelserne til ophør, uden at det bliver nødvendigt at føre en sag.

Berøringer, der kan opfattes som seksuelt betonede, ligger inden for sexchikane-spektret. At lægge en hånd på et lår er således grundlæggende en risikabel vej at bevæge sig ind på.
Illustration: Son of Alan/FolioArt
En tunge i øret har seksuelle undertoner

Loven kræver også, at den uønskede handling skal have seksuelle undertoner. Men hvad er seksuelle undertoner egentlig?

”Hvis man kigger væk fra juraen og tænker: ’Ved jeg godt, hvornår jeg siger noget, som har en seksuel undertone eller ej?’ Så vil jeg sige: ’Ja, det ved de fleste mennesker.’ Langt de fleste er i stand til at skelne mellem, hvad der er en kompliment, og hvad der er chikane med seksuelle undertoner.”

Maria Rasmussen nævner to åbenlyse eksempler på seksuelle undertoner fra sager, som hun selv har behandlet. I den ene blev der bl.a. sendt en sms til den krænkede om, at krænkeren ’ville kneppe hende, til hun blødte’. I en anden sag hilste chefen om morgenen på de kvindelige medarbejdere ved at sige ’godmorgen fisser’.

Maria Rasmussen er heller ikke i tvivl om, at en hånd på et lår eller en tunge i et øre er handlinger med seksuelle undertoner.

For at loven om sexchikane skal gælde, skal den uønskede seksuelle adfærd desuden også krænke en persons værdighed. Det er et nybrud i læren om sexchikane, som Maria Rasmussen er kommet frem til gennem sin forskning.

”Noget tyder på, at betingelsen om, at handlingen skal være værdighedskrænkende, er af mere objektiv karakter,” fortæller Maria Rasmussen. Altså at det er op til domstolene at vurdere objektivt, om en person har fået krænket sin værdighed.

Maria Rasmussen forklarer, at der kun findes ét eksempel fra domspraksis om værdighedskrænkelse.

Erhvervs-ph.d. Maria Rasmussen vurderer, at der ikke er tvivl om, at et slik i øret vil kunne betegnes som en handling med seksuelle undertoner – og dermed vil kunne karakteriseres som sexchikane.
Illustration: Son of Alan/FolioArt

Det er en dom fra 2019, hvor en restaurationsejer flere gange fortalte en joke om en majskolbe. Retten fandt, at joken havde seksuelle undertoner. Til gengæld mente domstolen ikke, at joken var værdighedskrænkende, og derfor faldt den uden for definitionen af seksuel chikane, og arbejdsgiveren blev frifundet.

Maria Rasmussen fortæller, at de medarbejdere, der overhørte joken, ikke sagde fra over for restaurationsejeren, når han fortalte joken. Maria Rasmussen vil ikke udelukke, at sagen havde fået et andet udfald, hvis de havde sagt fra.

'Hvis jeg blev gramset på, ville jeg stikke en lussing,' lyder et af de argumenter, der jævnligt dukker op i #metoo-debatten. Men må du egentlig gøre det som reaktion på sexchikane?

”En lussing er som udgangspunkt vold, som du kan straffes for gennem straffeloven. Du kan dog ikke straffes for en handling foretaget i nødværge. Altså, hvor handlingen har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb og ikke er ’voldsommere’ end det angreb, du forsøger at afværge,” forklarer Maria Rasmussen.

Lovens definition af sexchikane

'Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.'
Ovenstående ordlyd findes i ligebehandlingslovens § 1, stk. 6 og ligestillingslovens § 2a, stk. 3.

Godtgørelserne for sexchikane burde være højere

Hvis forbuddet om sexchikane overtrædes, kan arbejdsgiver ende med at betale en godtgørelse til den krænkede. Typisk omkring 33.000 kroner. Men hvis arbejdsgiver med det samme reagerer på henvendelser om potentiel sexchikane og gør noget ved sagen – fx ved at undersøge sagen og ved at give advarsler og tilbyde psykologhjælp – slipper arbejdsgiveren for at betale godtgørelse. I en nyere dom blev arbejdsgiver også ansvarlig, fordi vedkommende ikke havde forebygget, at der overhovedet opstod sexchikane. Den krænkede kan desuden også kræve erstatning direkte af krænkeren.

Maria Rasmussen mener, det kunne være en god idé at hæve niveauet for godtgørelserne.

”Vi sikrer en særlig opmærksomhed og et særligt incitament for virksomhederne til at få udmøntet forbuddet om sexchikane på arbejdspladserne, hvis en overtrædelse af forbuddet udløser en godtgørelse, der kan mærkes. Det kan godtgørelserne ikke nu.” 

Illustration: Son of Alan/FolioArt

Lad os her til sidst runde en anden velkendt indvending fra debatten om grænserne for sexchikane – nemlig at det efterhånden er blevet umuligt at flirte på jobbet. Rent juridisk har det dog intet på sig, betoner Maria Rasmussen. Men man skal selvfølgelig tænke sig om.

”Der er ikke nogen lov, der forbyder flirt. Men lad være, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er flirt eller sexchikane. En flirt kan ligge uden for definitionen af sexchikane, men den kan også hurtigt bevæge sig ind i en gråzone.”

Oplever du sexchikane på din arbejdsplads?

Så kan du bl. a. kontakte din arbejdsgiver, HR-afdeling eller fagforening.

Eller Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen på 70 22 12 80.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Per
3 år siden
Løsningen må være den mandefri arbejdsplads. Så bliver alt godt! Eller Jan Grarup, der bare ikke længere ønsker at arbejde sammen med kvinder - det er for risikabelt.
Lars
3 år siden
Må tilslutte mig de øvrige bemærkninger, artiklen er forudindfattet og langt fra nøgtern og præcis. Må man give en lussing ? hvis udsat for verbal sexchikane - absolut ikke ! Ved fysisk uønsket berøring (hånd på lår, skulder, lænd a la kærtegn) - absolut ikke ! Ved "klap i røven" - svært, da det ikke er et angreb, men opleves det som slag, ja ! Ved fysisk angreb eller forsøg herpå, må man slå, sparke, bide - og man bør råbe op - for at afværge angrebet/voldtægtsforsøget. Jeg håber, artiklen vil blive redigeret, så den fremstår mere neutral og faktuel - med svar - og have en faglig standard, der er djøf og djøf'ere værdig.