Løn

Her er brancherne med de laveste lønstigninger

13-01-2021
4 min.
Det har været et hårdt år for store dele af konsulentbranchen, der røg ind i både en pandemi og politisk modvind. Foto: GaudiLab/Shutterstock

Særligt én branche med mange djøfere blev hårdt ramt i 2020, og det har kostet på lønnen. Se lønudviklingen i din egen og andre brancher.

Først kom corona-krisen, og i maj sidste år bebudede regeringen så, at der årligt skulle spares 2 mia. i det offentlige på køb af konsulentydelser.

Og det gjorde ondt. Selvfølgelig særligt i konsulentbranchen og ikke mindst i de virksomheder, der har staten, kommuner og regioner som storkunder. Det kan aflæses i den årlige lønstatistik for privatansatte djøfere. Hvor den gennemsnitlige lønstigning samlet set blev 3,1 % for medarbejdere, endte den i konsulent- og rådgivningsbranchen på 1,8 %. Djøfere i finansverdenen har til gengæld fået en stigning på 4,3 % det seneste år.

Herunder kan du se, hvad lønstigningen blev i din branche sammenlignet med andre brancher.

At konsulentbranchen blev dobbelt ramt i 2020, fik Selma og hendes kolleger at mærke. De arbejder i et stort dansk konsulenthus med både offentlige og private kunder. I forsommeren satte ledelsen ind. Selma og hendes kolleger gik ned i løn i fire måneder, og det gjaldt også ledelsen.

Selma gik 7 % ned i løn, de fleste af hendes kolleger gik 11 % ned, mens ledelsens løn blev reduceret med 18 %. Udgangspunktet var 18 % for alle, men efter nogle forhandlinger blev det ikke til helt så meget for de fleste.

Selma er ikke hendes rigtige navn, og hun ønsker heller ikke, at hendes arbejdsplads kan identificeres. For når det nu skulle være, synes hun faktisk, at ledelsen gjorde det eneste rigtige i situationen.

Lønnen halveret

Hvorfor Selma ’kun’ gik 7 % ned, vender vi tilbage til. Men dealen var, at medarbejderne gik det samme ned i arbejdstid, som de gik ned i løn. Ledelsen gik kun ned i løn. Men det med arbejdstiden var også lidt pseudoagtigt, som Selma siger.

”Vi har en ansættelseskontrakt, der hedder 37 timer med forventet overarbejde, så der er i princippet intet loft over arbejdstiden. Men jeg kunne da se, at de fleste af dem, der gik ned i løn, pludselig holdt meget strengt på deres arbejdstid.”

Nanna Lindstrøm Hessel, chefkonsulent i Djøf, fortæller, at hun har været i kontakt med mange medlemmer fra konsulentbranchen, der ligesom Selma er blevet sat ned i løn, og nogle af dem er også gået tilsvarende ned i tid.

”Jeg har også talt med én, der gik 50 % ned i løn,” siger Nanna Lindstrøm Hessel.

Hun har i det hele taget set mange forskellige modeller for lønreduktion, men nærmest kun i konsulentbranchen og primært i de større konsulenthuse.

Ifølge Djøf Privats nye lønstatistik har den gennemsnitlige lønudvikling da også været lavest i virksomheder med over 500 ansatte, mens djøfere fra virksomheder med mellem 50 og 199 ansatte har fået den største stigning. 

Men lønudviklingen har også være todelt, siger Nanne Lindstrøm Hessel.

”Nogle konsulenthuse opsagde medarbejdere, mens andre ansatte flere folk. Og vi har også set eksempler på, at en virksomhed kunne fyre i én afdeling, der primært havde offentlige kunder, og samtidig ansatte folk i andre afdelinger,” siger hun.

Sådan har billedet i det hele taget været. Nanna Lindstrøm Hessel har hørt om klækkelige lønforhøjelser i flere brancher – også nogle steder i konsulentbranchen – men også om mange, der ikke har fået noget eller kun har fået lidt. Og det er meget klassisk.

Men en decideret nedgang i lønnen som i Selmas tilfælde er noget, Nanna Lindstrøm Hessel og hendes kolleger sjældent har oplevet så markant før corona.

Ned og op i løn

Samtidig med at ledelsen meldte ud, at lønningerne var nødt til at blive sat ned, var Selma blevet bedt om at påtage sig en stor opgave.



”Derfor var det simpelthen ikke realistisk, at jeg kunne skrue ned for arbejdstiden, og samtidig syntes jeg heller ikke, det var i orden at pålægge mig mere ansvar, samtidig med at jeg skulle gå væsentligt ned i løn – jeg ligger i forvejen lavt.”

Selma havde en fin dialog med sin chef om det, og aftalen blev altså, at hun ’kun’ gik 7 % ned i løn. Hun arbejdede til gengæld stort set lige så meget, som hun plejer.

Nanna Lindstrøm Hessel fortæller, at hun har set eksempler på aftaler om, at man ville modtage sin ’normale’ løn i opsigelsesperioden, hvis man blev opsagt. Og nogle af de medlemmer, der blev bedt om at gå ned i løn, har lavet en aftale med deres arbejdsgiver om, at hvis årets resultat alligevel er blevet godt, skal de kompenseres.

Selma og hendes kolleger havde ikke nogen aftale om senere justeringer af lønnen.

”Vi prøvede, men ledelsen afviste det. Men når jeg kigger specifikt på min afdeling, har vi mistet en del af vores omsætning de seneste år, så vi kommer ud med et betragteligt underskud.”

Derfor ville det slet ikke være realistisk at få noget af den ’tabte’ løn tilbage, vurderer Selma. I september måned var hun og hendes kolleger dog tilbage på fuld løn igen. Og da Djøfbladet interviewede Selma før jul, havde hun lige forhandlet sig til en lønstigning.

Hvor mange der som Selma nåede at hive en lønforhøjelse i hus inden nytår, har Nanna Lindstrøm Hessel ikke en fornemmelse af endnu. Hun kan heller ikke sige, hvor mange der ender med at få dele eller hele deres lønnedgang tilbage, hvis indtjeningen alligevel ikke faldt så meget som forventet.

Men hun regner ikke med at se mange deciderede lønreduktioner i 2021, medmindre nye uforudsete hændelser af den ene eller anden grund kan få betydning for lønudviklingen. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.