Læserbrev

Djøf svigter de svageste akademikere

27.1.2021

af

Illustration: I.G.A/Shutterstock

Illustration: I.G.A/Shutterstock

Hvis nyindmeldte medlemmer kommer til Djøf for at få hjælp med problemer, der er opstået før indmeldelsen, får de nej. Det bør Djøf lave om på, skriver et mangeårigt medlem. Djøf svarer på kritikken.

Det har altid været god latin at sige, at "et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.” Kunne man sige det samme om en fagforening?

Jeg har hele mit liv været medlem af en fagforening og en a-kasse. Men hvis man kigger på de forskellige grupperinger i samfundet, er det ofte de svageste, der ikke er medlemmer, og dette gælder også blandt akademikere: Det er de ledige, de fattigste, løsarbejdere, folk fra andre lande og folk, som er opvokset uden den sociale forståelse og bevidsthed, der er i at være medlem af en fagorganisation.

Det er jo et paradoks, at der stadigvæk er folk, der ikke forsikrer sig mod arbejdsløshed, når to års kontingent er betalt tilbage på én måned. Men de findes, og det er de mest udsatte arbejdere i vores samfund.

Djøf hjælper ikke bagudrettet, og det går især ud over netop de svage akademikere: De arbejdsløse, løsarbejderne, udlændinge etc. Har de fx haft et vikararbejde, hvor de blev underbetalt i februar, hvorefter de – måske efter samtaler med andre – beslutter sig for at melde sig ind i april, er det for sent: ’Desværre, vi hjælper ikke folk, der har problemer før indmeldelse.’

Det er dem, der altid bliver snydt, som I ikke vil hjælpe. De starter faktisk også hos jer bagud på point – som i resten af deres liv.

Kunne man forestille sig, at man gik til politiet, lægen, tandlægen, advokaten – ja, selv éns bank – som så svarede: ’Vi hjælper ikke med problemer, der er opstået før kontakt, synd du fik indbrud, men du skulle have henvendt sig til os før indbruddet for at registrere dit hus’?

Jeg ved, at forsikringsselskaberne har det sådan, men er Djøf et forsikringsselskab? Er det ikke snarere a-kassen, der har den rolle?

Så melder folk sig endelig ind, fordi de er blevet snydt, endelig er de kommet i fagforening – for så at opdage, at I ikke vil hjælpe dem med problemer bagudrettet. Men hvorfor ikke? Har vi ikke en lang tradition, og er Danmark netop ikke bygget op af fagforeninger, som altid har forsvaret de svageste, indført love og regler, der giver bedre løn, bedre arbejdsvilkår etc., så vi uden sammenligning er et af de bedste lande i verden for alle borgere?

Men så ikke helt, fordi der er den her gruppe af svage, som igen og igen falder igennem hullerne.

Jeg synes, I skulle overveje, om I ikke også har råd til at hjælpe de svageste akademikere i det her samfund – dem, som først melder sig ind, når der er problemer. Dem, som er ledige, som er løsarbejdere, og som altid bliver snydt. Jeg er sikker på, at det nok skal give pote på den lange bane, for hæver man barren forneden, hæver man den for alle.

David Stray Jørgensen er jurist


 

Svar fra Djøf

Kære David Stray Jørgensen

Tak for dit indlæg. Det er altid godt og nødvendigt at diskutere, hvordan vi indretter Djøfs tilbud og aktiviteter, så de bedst muligt imødekommer behovene hos forskellige medlemsgrupper – herunder de mest udsatte på arbejdsmarkedet.

Jeg er lodret uenig i, at Djøf i dag svigter de svageste akademikere. Djøf vedtog sidste år en ny kontingentstruktur, så studerende kan få et gratis medlemskab det første år, og erhvervsaktive betaler heller ikke kontingent de første tre måneder. Samtidig er Djøfs kontingent differentieret, så eksempelvis ledige betaler mindre end folk i job. En nyuddannet ledig betaler 147 kroner i kontingent i kvartalet – altså blot 49 kr. om måneden. Mindre end en pakke cigaretter. Andre ledige betaler 381 kr. i kvartalet – 127 kr. om måneden. Altså mindre end tre pakker cigaretter. Og kontingentet er fradragsberettiget.

Djøf har en meget bred vifte af tilbud og ydelser, der tager afsæt i, hvor medlemmerne er i deres liv og karriere. En nyuddannet har brug for andre tilbud end en 45-årig, der er i fuld gang med karrieren og måske overvejer det næste lederjob.

Uanset hvornår man har meldt sig ind i Djøf, kan man få adgang til individuel karrieresparring, mentorordninger, netværk, faglige arrangementer, rådgivning om jobsøgning, rådgivning om ferie, barsel, løn- og ansættelsesvilkår, gennemgang af ansættelseskontrakter mv. Ligesom vi politisk arbejder for bl.a. at forbedre rammerne for medlemmernes arbejdsliv.

Jo flere medlemmer, jo større gennemslagskraft og stemme får Djøf. Medlemsvækst sikrer også økonomisk råderum til kontinuerligt at udvikle og investere i Djøfs tilbud til medlemmerne.

Hvis vi ændrer reglerne, som du foreslår, så vi også hjælper nye medlemmer med faglige sager, der ligger forud for, at man har meldt sig ind, er jeg bange for, at vi fjerner en del af incitamentet til at være medlem af Djøf. Det vil derfor reducere Djøfs mulighed for at arbejde for bedre vilkår for alle. Og dermed også de svageste akademikere i Danmark.

Med venlig hilsen

Henning Thiesen, formand for Djøf

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Mikael H Laursen
3 år siden
Hej David, Nu er det efterhånden mange år siden, at der blev stillet krav om medlemskab af en bestemt fagforening ved ansættelser i overenskomstdækkede virksomheder. Dette var noget, der kunne have hjulpet i mange af dem, som du taler om. Nu er vi tilbage ved at fagforeningen er en forsikring og forening. Det er jo det samme som en brandforsikring. Du kan jo heller ikke få en forsikring når huset er i flammer. Jeg kender flere, der kan være berettiget til at være medlem af DJØF, men vælger at stå udenfor. Skal de tvinges med?
david Stray Jørgensen
3 år siden
Kære Henning Tak fordi du svarer, men dit svar er jo desværre typisk for ledere i Danmark. De forstår ikke svaghed? Det er derfor et paradoks at du nævner cigaretpriser og hvor billigt det er? Jeg har på intet tidspunkt snakket om prisen, fordi det er ikke bare prisen, fordi ligesom jeg stort set aldrig kender en ryger, der er løbet tør for smøger uanset, hvor lidt penge han har, så kan man vel også finde 300 kr om måneden. Du forstår ikke hvis man ikke kan? Så det er dit argument? 99 % af alle akademikere ville nok betale uanset hvad, men den ene 1 % der ikke gør forstår du simpelthen ikke. Lige så lidt som vi forstår unge i dag der begynder at ryge, lige så lidt som vi ikke ønsker et samfund, hvor konsekvensen af dumhed koster dyrt. Fordi jeg er sikker på at du, blandt alle ledere i Danmark, nok kunne blive enig om at lave et samfund med selvrisiko. Altså at fede og rygere selv skulle betale et gebyr for deres hospitalsophold, fordi de er jo lige så klar over, som folk der ikke er i fagforening om, at du selv er ude om det, når du bliver snydt på jobbet eller får en lungekræft diagnose. Du siger 300 kr. Lars Løkke sagde 2.000 kr for et par sko. Der har du da ret. Det handler om at der findes mennesker, der ikke altid gør det bedste og mest åbenlys smarte for dem selv. De kan være så presset at 327 kr om måneden betyder mad på bordet. Der er du bare slet ikke. Når de mennesker ikke kan overskue de 327 kr handler det om at der er rigtig meget de ikke kan overskue og det er derfor, jeg på disse menneskers vegne prøver at række en hånd ud til DJØF om der ikke også er plads til dem inde under fagforeningparaplyen? De betaler endda indirekte vores fagforeningsfradrag.. Det handler om mennesker, som det er lykkedes at tage en akademia, men på grund af personlige problemer ikke er i stand til at overskue sit liv. Jeg kender folk, der har fået en hjernerystelse, som betød at de blev opsagt fra deres arbejde og aldrig fandt et job igen. De er så svage at du aldrig har mødt dem og det er dem du ikke vil hjælpe, da du er bange for at vi andre så holder op med at betale din løn. Vi har nu haft forkortet dagpengene fra 4 til 2 år i nogle år og der er DJØF jo også ligeglade, fordi de kan jo bare finde et arbejde. De kan endda få¨et gratis jobsøgningskursus. 2 år det er jo ren badeferie? Og nej, I løfter ikke barren for de svageste. Tværtimod, når man efterlader en stor gruppe svage, bliver de ofret, lav løn, urimelige arbejdstider, opsigelsesvilkår, forhold etc. Du skaber en stor mulighed for arbejdsgiverne, for at udnytte denne gruppe. Vi ser det i alle brancher, hvor den 1 % svage arbejder til lavere løn, længere arbejdstider, under ugunstige forhold. Det handler om at fagforeninger er villige til at ofre de svageste i vores samfund for at sikre at deres medlemmer betaler. Selvom jeg synes DJØF mere er rådgivning, advokat end A-kasse har man valgt, det som ingen andre rådgivere, advokater gør, nemlig at hjælpe bagudrettet. Det kan godt være det giver lidt ekstra på bundlinjen 3-4 pakker cigaretter, men menneskeligt er det en moralsk falliterklæring. Der er lige nu folk som ikke får hjælp, fordi at DJØF lukker døren, selvom de moralsk, samfundsmæssigt og måske pengemæssigt skulle have den åbent. Kære Henning Du forstår ikke at de svageste akademikere i Danmark, kan finde penge til 3 pakker cigaretter men ikke penge til en fagforening, men forstår du konsekvensen for dem og for samfundet?