”Studiet er springbrættet til at gøre en forskel i verden”

Rebecca Adler-Nissen er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Samme sted tog hun sin bachelor, kandidat og ph.d.-grad.

Når hun husker tilbage på studietiden, er det studiemiljøet, som står klarest på nethinden. Ud over alle de hyggelige stunder på campus og studieturene til fx Balkan og Tyrkiet fandt hun venner med samme interesse som hende selv – politik. Venner, hun den dag i dag stadig ser. Det faglige studiemiljø med ligesindede og en stor portion frihed var desuden rent guf for hende.

”Jeg nød virkelig, at vi i høj grad var herre over egen uddannelse. Hvis man ikke har lyst til at udnytte friheden til at fordybe sig, er universitetet nok ikke det rette sted for én, vil jeg mene.

For mig er universitetet et sted, der skaber rammer for udvikling,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Et eksempel på faglig udvikling fra professorens hukommelse er selvvalgt pensum. Det findes ikke længere, men dengang hun studerede – fra 2000 til 2005 – skulle hun og de andre studerende nogle gange selv finde og udvælge dele af den videnskabelige litteratur til deres opgaver, som så efterfølgende skulle godkendes af underviseren.

”Det var virkelig udviklende, da vi lærte, hvad god litteratur er, og hvad der er bedst egnet til den specifikke opgave,” forklarer hun.

Rundt på gulvet fra start

Nu hvor vi er ved litteratur, er dét faktisk en af hendes største bedrifter fra studietiden. Helt specifikt er der tale om specialeafhandlingen om EU's forfatningstraktat, som hun skrev med makkeren Rasmus Vanggaard Knudsen.

Foruden karakteren 13 modtog de også en guldmedalje fra Københavns Universitet. Og så blev opgaven udgivet som bog på Djøf Forlag med titlen ’Forenet i mangfoldighed? EU’s forfatningstraktat i demokratiteoretisk perspektiv’.

”Selv når jeg læser det i dag, tænker jeg: ’Det var da ikke så skidt´. Men mit Erasmus-år i Frankrig på Sciences Po ville jeg bestemt heller ikke have undværet, da det også var et højdepunkt fra studietiden,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Hun understreger, at det ikke kun er faglige bedrifter, som hun husker tilbage på. Det er i lige så høj grad alle de sociale oplevelser. Hun var nemlig lidt på udebane i starten.  

”Det første år på universitetet er spændende og hårdt – både socialt og fagligt – og man er lidt rundt på gulvet. Man føler sig nødvendigvis ikke hjemme på studiet. Jeg havde fx ikke haft samfundsfag i gymnasiet, så jeg tvivlede lidt på mine evner i starten, da flere af mine medstuderende var ungdomspolitikere eller kendte Christiansborg ud og ind, og ville jeg passe ind i dén gruppe af mennesker? Men nu har jeg dannet venskaber for livet,” siger hun.

Klappen gik ned

Det er næsten umuligt at undgå bump på vejen i løbet af studietiden, og for Rebecca Adler-Nissen var ét af dem en lavere karakter end forventet for bacheloropgaven. Hun kan også tydeligt huske, hvordan en mundtlig eksamen i offentlig ret gik.

”Vi skulle eksamineres i grupper, men for mit vedkommende gik klappen på et tidspunkt ned. Jeg havde dårlig samvittighed over for min gruppe. Heldigvis var der forståelse, og jeg ved faktisk ikke, om eksaminator helt opdagede det. Det er ikke kun interessen, men også venskaberne og fællesskaberne, som får én gennem de svære tider på studiet,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Faglig interesse er afgørende

Hvis Rebecca Adler-Nissen skal komme med et godt råd til nutidige og kommende studerende, gælder det om ikke at lade sig slå ud over lidt modgang fra start af.

”Husk, at alle er usikre. Hvis man grundlæggende set godt kan lide faget og arbejder med det, skal det nok gå,” siger hun.

Derudover påpeger Rebecca Adler-Nissen, at det er vigtigt at tænke over, hvem man gerne vil være.

”Éns studie er springbrættet til at gøre en forskel i verden. Der er meget identitet i et studieliv, og man skal tænke over, hvilke emner og værdier der er vigtige for én. Hvis retfærdighed er vigtigt, skal du selvfølgelig vælge en uddannelse, der giver mulighed for at arbejde med det. Hvis man gerne vil gøre en forskel for vores klima, skal man gøre det, og hvis man vil hjælpe mennesker, så gå efter det.”