Eksperter: Storrumskontoret er bedre end sit rygte

Du sveder mere, og dit humør bliver dårligere, når du bliver udsat for støj fra et åbent kontormiljø. Sådan opsummerer Libby Sander, der er lektor og organisationsforsker på det australske Bond University, resultaterne af sin egen forskning i en artikel på videnskab.dk.

Men står det virkelig så slemt til ude på de danske storrumskontorer? Det har vi talt med tre danske forskere om. Men først lidt mere om det australske studie. 

Libby Sander og hendes forskerkolleger udsatte en række forsøgspersoner for simuleret storrumsstøj i otte minutter. Støjen omfattede tastelyde fra tastaturer, ringende telefoner samt personer, der talte, gik og printede dokumenter. Forsøgspersonerne skulle også sidde på et simuleret ene-kontor. I begge situationer skulle de læse korrektur.

I forsøget fik støjen deltagerne til at svede 34% mere, og forskerholdet fandt en årsagssammenhæng mellem støjen i det åbne kontormiljø og stress og negative følelser.

Forskerne kunne ikke måle en forskel i arbejdspræstationen mellem de to kontortyper. De antager dog, at medarbejderne vil klare sig dårligere, hvis de bliver udsat for storrumsstøj over længere tid.

Kendt støj er mindre belastende

Peter Holdt Christensen er lektor på Copenhagen Business School og forsker i menneskers adfærd på arbejdspladser. Han understreger, at selv om støj på arbejdspladsen kan være generende, afhænger meget dog af, hvor støjen kommer fra.

”Den kommer jo tit fra vores kolleger. Når vi kender dem godt, opleves støjgenerne som mindre, end når vi ikke kender dem. Så der er en toning af støjkilderne, og den toning kan jeg ikke se i det australske studie.”

Han påpeger også, at det er svært at gennemskue, hvor stort et kontorlandskab eksperimentet har forsøgt at simulere. Tendensen i dagens Danmark er, at vi går imod mindre storrum med omkring otte medarbejdere på samme kontor. Ofte også med flere afskærmninger mellem de ansatte.

”Det er langt fra den stereotype opfattelse, hvor der sidder flere hundrede mennesker i et fuldstændig åbent rum.”

I sin egen forskning har han fundet en række fordele ved storrum: Medarbejderne får et bedre overblik over, hvem der er til stede, og en klarere oplevelse af fællesskab. Samtidig bliver de bedre til at dele viden og hjælpe hinanden.

Ulemperne ved storrum udspringer af samme kilde som fordelene. Nemlig at der er andre til stede, som kan forstyrre dig. Det kan også gøre det sværere for dig at markere dit territorium.

De åbne kontorlandskaber vurderes meget forskelligt af medarbejderne, fortæller Peter Holdt Christensen: Jo yngre de ansatte er, desto mere accepterende er de.

”Hvis de kommer ind på en arbejdsplads, hvor de skal sidde på enkeltmandskontor, så vil mange af dem kunne opfatte det som en fængselsdom.”

”Der får de altså, så hatten passer”

Jørn Toftum maner også til besindelse. Han er professor i ventilation ved Sektion for Indeklima på Danmarks Tekniske Universitet og har også beskæftiget sig med støj på kontorer.

”Debatten om åbne kontormiljøer er en hvepserede, for meningerne er jo voldsomt delte. Mange hader dem som pesten, og nogle siger, det er supergodt for dem. Støj er én af de ting, der bliver fremhævet, af dem, der ikke kan lide storrum.”

Jørn Toftum har selv lavet et studie om storrumsstøj, som minder om det australske eksperiment.

”Vi inviterede folk fra en bank og havde dem inde i otte timer ved otte arbejdsstationer i et kontrolleret lokale,” fortæller han.

De bankansatte skulle lave kognitive tests og udfylde spørgeskemaer, mens forskerne målte deres puls og stresshormoner. De skulle være én dag i et simuleret storrum og én dag på et mindre kontor.

”Vi fandt ingen forskelle i folks præstation eller stress ved de to lydniveauer,” fortæller Jørn Toftum. Han og kollegerne målte dog ikke konkret på svedrespons og dårligt humør, som det australske studie gjorde.

DTU-professoren hæfter sig ved det lydniveau, de australske forskerne brugte til at simulere storrum. Selv har han brugt 54 decibel, når han har udsat forsøgspersoner for storrumsstøj. I Australien brugte de 59,1 decibel, som ifølge Jørn Toftum er en væsentlig højere støj.

”59,1 decibel er en kraftig støjpåvirkning. Der får de altså, så hatten passer.”

Han forklarer at 59,1 decibel svarer til en motorvej på lidt afstand eller to personer, der taler meget højt til hinanden. Han mener, at det høje støjniveau i det australske forsøg gør det svært at se, om resultatet er relevant for de fleste storrumskontorer i Danmark.

Onde, grusomme og gode

Thomas Lehman Waaben Toft er postdoc ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Han har også forsket i storrumskontorer.

Han understreger, at støjgenerne afhænger af det enkelte konkrete kontorlandskab.

”Hvor tæt sidder medarbejderne, hvem sidder sammen, hvor meget støj bliver der genereret ud fra de aktiviteter, der finder sted? Det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og du kan ikke generelt sige, at storrum er noget, Fanden har skabt.”

I sin forskning har Thomas Lehman Waaben Toft interviewet personer, der arbejder i storrumskontorer. Mange af dem fortæller, at de har vænnet sig til at være i et miljø med en masse muligheder for at blive forstyrret.

”De har lært rent mentalt at lukke sig inde i sig selv og fokusere på deres arbejde.”

Han pointerer, at virksomhederne skal være strategiske, når de indretter åbne kontorlandskaber.

”Grunden til, at de er så udbredte, er jo, at det er en meget fleksibel løsning. Du kan sammensætte teams på nye måder og du kan rykke folk rundt i nye konstellationer, hvilket unægtelig er sværere, hvis alle har deres eget enkeltmandskontor.”

Ifølge ham giver strategisk planlagte storrum en mere fleksibel organisation, hvilket kendetegner mange virksomheder i dag.

”Åbne kontorlandskaber kan både være onde, grusomme og gode. Det kommer helt an på pladsen og de strategiske overvejelser, der har været om indretningen af dem,” siger Thomas Lehman Waaben Toft.