”Arbejdsgiverne er desværre meget optaget af karakterer”

Mange har nok prøvet, at en kommende eksamen fremkalder nervøsitet og måske endda lidt dårlig nattesøvn. Men for mange studerende på danske jurauddannelser er eksamensperioden forbundet med decideret ubehag.

Blandt kommende erhvervsjurister oplever 57% af de kandidatstuderende altid eller ofte stærke stresssymptomer op til eksamen, mens det gælder 54% på kandidatdelen af den klassiske jurauddannelse.

Tallene stammer fra en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Uddannelseszoom, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført på tværs af alle landets videregående uddannelser. Kigger man isoleret på djøf-området, udgør jurastudier fire af de fem uddannelser med mest eksamensstress.

Kirstina Degn studerer jura på 5. semester på Københavns Universitet og er næstformand i studienævnet. Hun oplever, at eksamensstress fylder en stor del på studiet. Det drejer sig dels om karakterræs – hvilket vi vender tilbage til om lidt – og om den måde, de studerende går til eksamen på.

”På bacheloren er den primære eksamensform en skriftlig fire-timers prøve med hjælpemidler. Nogle af prøverne er så omfattende, at der ikke er tid nok. Derudover føler en del studerende, at denne eksamensform ikke er retvisende for deres kvalifikationer. Det stresser dem, da det er et stillbillede af deres evner, og hvor de efterfølgende skal bruge karakteren til at søge studiejob og fremtidig karriere,” fortæller Kirstina Degn.

Patrick Langkilde Andersen er netop blevet færdiguddannet som jurist fra Syddansk Universitet, hvor han også var formand for Juridisk Forening. I dag er han advokatfuldmægtig hos advokatfirmaet Winsløw. Når han husker tilbage på sine eksamener, var det mest af alt hele eksamensshowet, som kunne stresse.

”Jeg ved ikke, om bestemte prøveformer stresser mere end andre. Overordnet set vil man jo bare gøre det så godt som muligt, så man gejler sig selv op, og tænker, at det kun er gennem fine karakterer, man kan lande et godt job,” siger han.

Patrick Langkilde Andersen påpeger dog, at i omfattende fag som forvaltningsret og obligationsret kunne det være svært at nå igennem alle spørgsmålene på de fire timer. Derudover husker han tilbage på en stressende skriftlig fire-timers-eksamen i faget kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse.

”Det var et teknisk svært og kompliceret fag, så jeg følte mig virkelig tidspresset,” forklarer han. 

En del af noget større

Både Patrick Langkilde Andersen og Kirstina Degn understreger, at prøveformerne ikke er den eneste stressfaktor. De studerendes egne krav samt omverdenens forventninger spiller også et puds. De studerende jagter nemlig gode karakterer, fordi der er en indforstået præmis om, at det er vejen til at lande fede studiejobs samt sikre en god karriere i fremtiden.

”Inden jeg begyndte på uddannelsen, havde jeg allerede hørt om karakterræset på studiet, men jeg synes ikke, det fyldte så meget i starten af uddannelsen. Jo længere vi kom, desto mere fyldte det – nok også fordi folk begyndte at tænke på studiejobs og fremtidig karriere,” siger Patrick Langkilde Andersen.

Kristian Cedervall Lauta er prodekan for uddannelse på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet. Han påpeger, at der fra universitetets side er stor opmærksomhed på eksamensstress blandt de studerende. Derfor blev der sidste år nedsat et trivselsråd, som skal fokusere på ensomhed, studiestress, og hvordan man kan komme disse problemer til livs.

Han kan godt genkende, at karakterer fylder en del på studiet.

”Det er uden tvivl et stort problem med eksamensstress blandt de studerende. Karakterræset på jura er dog ganske naturligt, da mange arbejdsgivere rekrutterer på baggrund af karakterer og studiejobs. Hele branchen er desværre meget optaget af karakterer, og dét er uddannelsen så en afspejling af,” siger prodekanen.

Nye prøveformer

På Københavns Universitet er opfattelsen, at det kræver en større kulturændring samt italesættelse af problemstillingen, hvis man vil karakterræset til livs. Studienævnet på jura taler løbende om, hvordan dét kan ske, og her kan hjælp fra tidligere studerende være på sin plads.  

”Det vil være rart at få åbnet for, at en jurastuderende ikke nødvendigvis behøver at få gode karakterer for at lande en fin karriere. Vi arbejder bl.a. på at få tidligere studerende med andet end 10- og 12-taller ud for at holde oplæg om deres karriere,” fortæller næstformand Kirstina Degn.

Noget, der bliver bakket fuldt op af prodekan Kristian Cedervall Lauta. Det gælder om fra de studerendes, undervisernes og de faglige organisationers side af at få skabt en jargon om, at karakterer ikke skal fylde alt på jurastudiet. Derudover er ledelsen også i gang med et større arbejde for at få bugt med problemstillingen. Det handler bl.a. om at vise studerendes kvalifikationer på nye måder.

”Vi har en dialog med arbejdsgiverne i branchen om en bredere forståelse af talent, og at nogle studerende først skinner igennem relativt sent på uddannelsen, hvorfor de slæber rundt på lavere karakterer fra de første par semestre. Derudover tænker vi, at det er på sin plads at tænke bredere for at vise de studerendes dygtighed – det kan fx være i form af personlige interesser, foreningsarbejde, frivilligt arbejde, flid, ydmyghed og andre menneskelige kompetencer,” lyder det fra Kristian Cedervall Lauta.

Sammen med faglederne drøfter studienævnet, om man skal indføre anderledes eksamensformer i nogle fag. Studienævnet ønsker ikke decideret at afskaffe fire-timers-prøverne, men håber på mere varierende former, som forhåbentlig også kan løfte de studerendes kompetencer. Der forventes en afslutning på dén revision inden for et år.

Prodekan Kristian Cedervall Lauta er ikke afvisende over for idéen.

”Personligt kunne jeg godt tænke mig lidt mere variation i eksamensformerne, men det er studienævnet, som vælger den bedst egnede prøvemetode for at teste de studerende til de bestemte læringsmål. Fra ledelsens side er vi meget lydhøre for nye, kvalificerede måder at teste de studerende på, hvis det kan holdes inden for vores budget,” siger han.