Djøf: 11 øremærkede barselsuger er ikke nok

En ny undersøgelse blandt Djøf-medlemmer i alderen 25-45 år med børn på 0-6 år viser, at kvinderne i gennemsnit holdt 10 måneders barselsorlov, mens mændene havde tre måneder. Landsgennemsnittet for mænd er 32 dage.

Undersøgelsen viser, at 40% af djøf-mændene gerne ville holde mere barselsorlov. Men at de især stødte på tre forhindringer:

• De kunne ikke få løn under hele eller dele af orloven.
• Det ville gå ud for hårdt ud over familiens samlede økonomi.
• Den anden forælder ønskede mere af orlovsperioden.

Det er særligt de privatansatte mænd – som er de djøfere, som holder mindst barselsorlov – der gerne vil holde mere orlov, nemlig 47%. Også 34% af djøf-kvinderne ville gerne have holdt mere orlov.

Undersøgelsen viser, at hver anden Djøf-kvinde oplever, at deres barselsorlov har haft en negativ indflydelse på deres karriere. Blandt mænd gælder det 15%.

Djøf vil have 14 øremærkede uger

Undersøgelsen kommer samtidig med et udspil om nye barselsregler, der giver mere øremærket barsel til mændene. For det er et EU-krav.

De to store spillere på det danske arbejdsmarked, DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), er blevet enige om denne model, som de har lagt op til politisk drøftelse:

At 11 af ugerne kan være øremærket faderen mod de kun to uger, som fædre i dag har ret til lige efter fødslen. Det betyder, at mødre fremover maksimalt vil kunne få 37 ugers orlov efter fødslen mod 46 uger i dag. Begge forældre får 13 ugers orlov hver, som de frit kan fordele mellem sig.

De 11 øremærkede orlovsuger kan ikke overføres mellem forældrene, og det betyder, at de 11 uger går tabt, hvis manden (eller kvinden) ikke bruger dem. Forældrene har dog barnets ni første leveår til at bruge deres respektive 11 uger i.

Djøf er positivt stemt over for udspillet fra DA og FH.

"Det er umiddelbart et godt skridt mod en mere lige fordelt orlov, at man signalerer, at begge forældre er lige vigtige frem for som i dag, hvor loven understøtter moderen som den primære omsorgsperson og faderen som en biperson i familien," siger formanden for Djøf Privat, Henrik Funder.

Men Djøf ser gerne en udvidelse af barselsorloven med 14 øremærkede uger til hver forælder.

"Med 14 uger får moderen mulighed for at opretholde den barsel, hun har i dag," siger han.

"EU-direktivet giver os en historisk mulighed for at få en ambitiøs lovgivning, der kan bringe Danmark i samme liga som de andre nordiske lande. De har i årtier givet os baghjul, når det gælder faderens barselsrettigheder."

Djøf mener også, der er brug for mere enkle regler på området.

"Vi bør benytte lejligheden til at forenkle den komplicerede barselslovgivning, vi har i Danmark. Her kan vi også hente inspiration i vores nordiske nabolande," siger Henrik Funder.

Giver manden en helt anden platform

I Djøfs undersøgelse siger 43% af de offentligt ansatte mænd og 30% af de privatansatte mænd, at en af de primære grunde til, at de holdt mindre orlov end ønsket, var, at deres partner ville have mere orlov.

Så der er jo tilsyneladende et stort ønske fra kvinderne om at holde meget af barselsorloven?

"Ja, men vi ved også fra forskning på området, at den konkrete fordeling sjældent er til reel forhandling i familierne, men at familierne tværtimod ofte indretter sig, som det forventes. Derfor er det så vigtigt, at danske fædre får langt bedre støtte i lovgivningen til at kunne holde orlov med deres barn. Det vil give en helt anden platform for drøftelserne på arbejdspladsen og i familien," siger Henrik Funder.

Han pointerer, at erfaringerne fra de nordiske lande entydigt viser, at fædre gør brug af orlovsrettigheder, når de er en individuel ret, der ikke skal forhandles med partneren.

Lige nu kører der en stor debat i medierne, om familierne nu ikke mere selv må bestemme?

”Ja, og den diskussion har jeg også med venner og bekendte. Her er argumentet ofte, at det er svært som mand at holde flere måneders orlov. Men det er jo også en udfordring, som mange kvinder oplever – og betaler dyrt for, jævnfør Djøfs nye undersøgelse," siger Henrik Funder.

"I stedet for at fastholde en myte om det frie valg er det på tide, at danske fædre får bedre mulighed for at indgå på lige fod med deres partner i forældreskabet og knytte tætte bånd til børnene. Det er til gavn for børnene, mødrene, familierne og samfundet."

Og så skal vi selvfølgelig bruge de kommende nye regler som afsæt til at sikre ordentlig løndækning for begge parter under orloven, understreger Henrik Funder.

Usikkerhed blandt djøfere

Lige nu oplever Djøfs Rådgivningscenter, at vordende forældre ringer og spørger, om dét, de har planlagt i familien, nu ikke kan lade sig gøre.

Svaret til dem er, at modellen fra DA og FH er et oplæg til politisk drøftelse, og at nye regler først skal vedtages i Folketinget. Og efter en vedtagelse vil der være en implementeringsperiode, før de træder endeligt i kraft.

Kort sagt: Venter I barn, kan I roligt fortsætte med den plan, som I allerede har lagt, lyder det fra Djøf.

Du kan få hjælp til at finde rundt i de nugældende regler via Djøfs barselsberegner.