Djøf-kvinder: Barsel bremser karrieren

Undersøgelsen viser desuden, at 14% af de privatansatte kvinder i høj eller i nogen grad har oplevet negative reaktioner fra deres leder, da de ventede barn.

Og hele 44% af de kvindelige djøfere oplever, at de i høj eller i nogen grad er stillet dårligere i lønforhandlinger, efter at de har været på orlov. 13% af mændene oplever det samme.

'Vi skal udfordre vores egne ubevidste bias'

"Analysen bekræfter, at det koster på karrieren, når kvinder får børn," siger den 38-årige jurist Cecilie Struch Drøhse, som er medstifter af tænketanken Equalis, der arbejder for diversitet og flere kvinder i ledelse.

"Hvis vi både vil have kvinder og mænd i toppen af dansk erhvervsliv, skal vi ændre opfattelsen af, hvad det betyder for éns arbejdsliv at få børn. Det er svært, for her er vi inde og pille ved normer og kultur, som fx forventningen om, at det altid er kvinden, der tager barnets første sygedag og ikke er lige så interesseret i en lederstilling efter endt barsel. Men det er nødvendigt," siger hun.

Udenrigsministeriet lancerede i foråret en handlingsplan for ligestilling for perioden 2021-25. Den indeholder bl.a. kønsopdelt lønstatistik, kønsneutrale lønforhandlinger, fokus på ubevidst bias, kønsbalance som kriterium ved stillingsbesættelse ved fagligt match, fokus på kønsneutral kommunikation og opfordring til mænd om at tage mere barsel og barns sygedage.

"Vi har længe haft fokus på flere kvinder i ledelse, men vi vil godt tænke et bredere perspektiv på ligestilling, hvor det også handler om lige muligheder for at forhandle løn og lige muligheder for mænd og kvinder for barsel," forklarer HR-chef i Udenrigsministeriet, Anna Bengaard Gantriis.

"Vi ved godt, at vi her skal ud at skubbe til nogle kulturelle grænser og udfordre vores egne ubevidste bias, og det er jo det svære. Jeg tror, at mange af os selv synes, vi er meget unbiased. Men hvis vi satte en antropolog på os selv, ville vi hurtigt finde ud, at det er vi faktisk ikke."

Barslendes løn skal tjekkes

Den nye Djøf-undersøgelse viser, at der er flere kvinder i den offentlige sektor – 47% – som oplever, at de er stillet dårligere i lønforhandlinger efter barselsorlov, end i det private, hvor det er 39% af kvinderne. Blandt mændene gælder det 16% af de offentligt ansatte og 8% af de privatansatte.

Tal fra Finansministeriet har tidligere vist, at mandlige djøfere i den offentlige sektor fik større tillæg end kvindelige djøfere, specielt på de områder hvor der var meget individualiserede lønforhandlinger.

Udenrigsministeriet vil fremover bruge løndata mere til at undersøge for skævheder i lønnen.

"Det er ikke så simpelt at sammenligne løn, men vi må se på, om vores løndata viser uforklarlige lønforskelle. Vi tror på, at data kan være med til at udfordre vores eventuelle ubevidste bias," siger Anna Bengaard Gantriis.

"Det betyder bl.a., at HR vil gå i dialog med en chef, hvis lønoplysningerne viser, at en barslende medarbejder er lavere lønnet end forklarligt," siger hun.

Problemstillingen med løn og barsel er velkendt for Djøfs Rådgivningscenter. Kvindelige medlemmer ringer fx og fortæller, at barsel har kostet dem tre lønforhandlinger – inden barslen, under barslen og efter barslen, fordi man jo lige skal vise nogle resultater først.

"Vi får i høj grad stillet spørgsmålet: 'Kan jeg tillade mig at bede om en lønforhandling, når jeg lige er kommet tilbage fra barsel eller skal på barsel?'" fortæller chef for Djøfs Rådgivningscenter, Mette Knudsen.

Svaret er ja, og i boksen under artiklen giver Mette Knudsen et par gode råd om det.

Næsten hver sjette fik frataget opgaver

16% af kvinderne i Djøf-undersøgelsen og 6% af mændene har oplevet i høj eller i nogen grad at få frataget arbejdsopgaver, som de gerne ville have beholdt, fordi de ventede barn eller planlagde barselsorlov.

Knap 70% af dem, der kom tilbage til mindre spændende arbejdsopgaver, mener, at det i høj eller i nogen grad skyldes, at de havde været på barselsorlov.

I Udenrigsministeriet er signalet til cheferne, at de skal ønske tillykke, når en medarbejder – mand som kvinde – fortæller, at der er barn på vej. Og så skal næste sætning være: 'Det er ikke noget problem for os, at du går på barsel. Og du bliver ikke glemt, mens du er væk!'

"Vi ved godt, at det er mange nervøse for, selvom de ikke siger det. Så der ligger et kulturarbejde i at få italesat det," siger HR-chef Anna Bengaard Gantriis.

Den bekymring hører Djøfs rådgivere ofte.

"Det er primært kvinder, som fortæller os, at de, inden de går på barsel, får at vide, at 'du har jo nok andre prioriteter, når du kommer tilbage', og som oplever, at de allerede inden barslen får taget særligt ansvarsfulde opgaver fra dem," siger Mette Knudsen.

"Fra både kvinder og mænd hører vi også, at de ønsker et arbejdsliv, hvor der er plads til også at være forældre. Så det bør være et vigtigt parameter i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere."

Djøf: Gid mange ville lade sig inspirere

Djøfs ligestillingspolitiske chef, Edith Jakobsen, kunne ønske sig, at mange arbejdspladser ville lade sig inspirere af Udenrigsministeriets nye handlingsplan.

"Den er langsigtet og har fokus på at skabe rammer, som går op imod de underliggende kulturelle årsager til kønsubalancen i cheflagene," siger hun.

"Danmark har de facto barselsregler, som gør kvinden til den primære omsorgsperson og faren til en biperson i familien, hvad den skæve orlovsfordeling er en markant afspejling af. Det rammer kvinderne på karrieren. Det skal man aktivt arbejde imod."