Søren har lært af berømt Clinton-minister

Søren Kjær den Haan er 24 år og studerer Politik & Administration på Aalborg Universitet. Her er han også bestyrelsesmedlem i studenterorganisationen POLIS, hvor han er også formand for det studenterpolitiske udvalg.  

Hvis han skal udpege sin favorit-teoretiker inden for den politologiske verden, falder valget på amerikanske Joseph Nye og hans teori om blød magt.

Teorien handler om at søge magt og indflydelse ved at være et godt eksempel og på den måde overbevise andre om sine synspunkter. Dette er en modpol til hård magt, hvor man prøver at trumfe eller tvinge ting igennem – eventuelt via trusler, sanktioner eller sågar militærinterventioner. Blød magt vandt udbredelse i international politik efter afslutningen af Den Kolde Krig.

”Jeg kan lide Joseph Nyes teori for dens anvendelighed, og fordi han selv har siddet i det geopolitiske maskinrum under Clinton-administrationen (1994-1995, red.). Det fede ved Joseph Nye er nemlig, at han ikke er nogen abstrakt tænker, som udarbejder teorier i et elfenbenstårn. Det her er en neoliberalistisk teori affødt af realpolitik,” forklarer Søren Kjær den Haan.

Værd at bemærke i forhold til Joseph Nyes tanker om blød magt er, at der ikke er tale om et normativt værdisæt, man partout skal opfylde. Nye ser det snarere som en objektiv observation af magten.

Ikke alt er godt

Søren Kjær den Haan blev introduceret til teorien under et gruppearbejde om Kinas stigende indflydelse i Afrika. Her analyserede gruppen sig bl.a. frem til, at Kinas beslutning om at bygge et såkaldt Confucius Institute i Mozambique kunne være et eksempel på blød magt, og at kineserne havde nogle større strategiske målsætninger – fx at udbrede kinesisk sprog og landets kultur.

Søren Kjær den Haan understreger, at han ikke bifalder alle dele af teorien. Fx synes han ikke, at den umiddelbart forholder sig til, at blød og hård magt ofte går hånd i hånd. For nok er eksempelvis USA er førende inden for blød magt, men alligevel har amerikanerne historisk set foretaget en række invasioner i andre lande. Dette har Joseph Nye også været opmærksom på, hvorfor han introducerede begrebet om klog magt, som handler om balancen mellem udøvelsen af hård og blød magt.

Søren Kjær den Haan vil gerne fremhæve teoriens moralske potentiale.

”Jeg kan godt lide den bløde magts pragmatisme. Det tiltaler mig, at man kan bruge blød magt til at udbrede demokrati og frihedsidealer – bl.a. gennem kulturel og diplomatisk indflydelse frem for invasioner og krige,” siger han. 

Brugbar i det daglige

En anden ting, som tiltaler Søren Kjær den Haan er, at Nyes teori kan fungere som inspiration i det daglige. Vil man gerne have andre til at gøre noget, kan man vælge mellem to tilgange: Man kan tvinge dem, eller man kan være så forbilledlig, at de ønsker at være som én. Her foretrækker Søren Kjær den Haan at være et godt eksempel.

”Når jeg er i ledelsesmæssige situationer i POLIS, har en faglig diskussion med studiegruppen eller debatterer politik, prøver jeg at følge Joseph Nyes vej ved ikke at tromle folk ned i en diskussion. Jeg lytter, er forstående, sober og prøver at være et godt eksempel. Deraf håber jeg, at de selv og af egen fri vilje ser det gode i mit argument og i min person, og derfor går med på mit synspunkt. Der kommer ikke noget godt ud af at trumfe ting igennem,” siger han. 

Har du en yndlingsteoretiker, du gerne vil fortælle om, hører vi meget gerne fra dig.