"Det er ikke mit bedste studieminde at blive sagsøgt"

Kristian Hegaard, der i dag er De Radikales retsordfører i Folketinget, har en jurauddannelse i bagagen fra Københavns Universitet. Han har en medfødt knoglesygdom, og i 2019 blev han den første folkevalgte kørestolsbruger på Christiansborg.

Kristian Hegaard var glad for at læse jura – også selv om han undervejs var nødt til at lære på den hårde måde, at man ikke bare kan drive den af på universitetet.

”Det første år på studiet troede jeg, at jeg kunne køre den på gymnasierutinen og få 10 og 12 i det hele ved bare at skimme og huske lidt af, hvad der stod i bøgerne. Det gik særligt op for mig til en eksamen i forfatningsret. Der var jeg helt sikker på, at jeg havde skrevet en opgave, der nærmede sig Nobels Fredspris. Men så fik jeg 4. Det var noget af et wakeup call – at man ikke bare kunne køre den på ’gefühl’. Det gjorde, at jeg tænkte, at nu skal jeg huske at læse rigtig meget mellem timerne, og jeg begyndte efter det første år at læse på læsesal. Det gav mig et langt større udbytte på mit studie.”

Når du husker tilbage på din studietid, hvad står så tydeligst?

”Jeg har altid været rigtig glad for at studere, særligt da jeg fandt ud af, hvordan man studerede. Jeg var aktiv i studenterpolitik og deltog meget i undervisningen, fredagsbaren og alt, hvad der ellers hører til studiemiljøet. Jeg var rigtig glad for at læse jura og fik meget ud af det – bortset fra dengang, hvor jeg blev sagsøgt af min underviser i skatteret,” siger Kristian Hegaard og fortsætter:

”Det var nok ikke det bedste minde fra min studietid at blive sagsøgt, men i dag kan jeg heldigvis bare grine af det. Jeg har åbenbart formået at være den første i danmarkshistorien, der er blevet sagsøgt af en underviser på Københavns Universitet, og det skulle selvfølgelig ske på jura.”

Hvorfor blev du sagsøgt?

”Den undervisning, vi fik, var ikke særlig udbytterig, sagt på en pæn måde. Det betød, at folk begyndte at gå fra undervisningen. Til sidst kom der ikke ret mange, og normalt ville man gøre det, at man følger et andet hold, men det kunne jeg ikke. Jeg gik på et hold inde i Indre By, der holdt til i handicapvenlige lokaler. Nogle af de andre studerende spurgte mig, om jeg ikke kunne klage over undervisningen, nu hvor jeg havde med studenterpolitik at gøre, og det gjorde jeg så. Jeg sagde, at undervisningen sejlede, at vi ikke fik særlig meget ud af det, og at vi ikke blev inddelt i obligatoriske grupper. På baggrund af den klage blev jeg sagsøgt af underviseren (for æreskrænkelse, red.). Det syntes han var forfærdeligt, og derfor blev jeg sagsøgt ved byretten, hvor jeg vandt. Det var ikke godt nok for ham, så han ankede videre til landsretten, som nægtede at tage sagen op, fordi de ikke kunne se, hvordan de kunne komme til et andet resultat end at frikende mig.”

Hvad var den største sejr i din studietid?

”Mange af de ting, jeg har fået indflydelse på gennem studenterpolitik, vil jeg sige er en form for sejr. Jeg var bl.a. med til at ændre undervisningen på jura i mine første år på studiet, så man i stedet for at have store forelæsninger bliver inddelt i mindre hold og får undervisning, der primært foregår efter nogle moderne, pædagogiske og didaktiske principper. Det vil sige, at man som studerende også fremlægger for hinanden, i stedet for at det bare er underviseren, der står og holder prædikener,” siger Kristian Hegaard og uddyber:

”Det er nogle principper, som jeg egentlig gerne så, at andre studier blev mere inspireret af. Jeg tror nemlig grundlæggende ikke på, at vi får meget ud af vores uddannelse, hvis det kun handler om at memorere og skrive gode noter. Det tror jeg ikke, at vi bliver dygtige mennesker af. Vi skal kunne mange flere ting ude på arbejdsmarkedet. Det har vi gjort meget for at tilrettelægge jurauddannelsen efter, og det har jeg været meget stolt af.”

Hvis du skulle studere i dag, hvad ville du så være opmærksom på nu, som du ikke var dengang?

”Hvis jeg havde vidst, hvor udbytterigt det kan være at læse på læsesal, og hvor vigtigt det er, at man ikke bare kører gymnasierutinen, ville jeg være kommet bedre fra start. Jeg ville gerne have vidst, at man skal have den disciplin fra start. Almen viden går ikke i juraopgaver, hvor man skal løse opgaver i alt fra erstatningsret til forfatningsret. I gymnasiet tænkte jeg, at man kom godt igennem, hvis man bare kendte de vigtigste årstal og havde almen viden. På jura bliver man straffet, hvis ikke man forbereder sig godt nok. Det skridt op skal man tage på universitetet, men det havde jeg nok ikke indstillet mig på tilstrækkeligt.”

Hvis du skal komme med et godt råd til de studerende i dag, hvad ville du sige?

”Mit bedste råd er at engagere sig så meget som muligt i studiet både i forhold til de sociale ting og hvad der ellers er på studiet. I min studietid var der vinklub, jagtklub, debatklub osv. Nogle af mine bedste venner i dag er nogle af dem, jeg fik igennem studenterpolitik og studenterorganisationer. Samtidig kan jeg virkelig opfordre til, at man sætter sig på læsesalen og ikke er bange for at fejle. Selv om der er en eksamen eller to, der går imod én det første år, så vær ikke bange for, at man ikke klarer den. I stedet for at lade sig slå ud, så find ud af, hvad man kan gøre.”