Undervisere og forskere: Ingen vil flytte med

Regeringen lægger op til, at der skal etableres nye videregående uddannelser uden for de største byer som en del af udspillet 'Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund', der blev præsenteret på et pressemøde i sidste uge. 

Men forskere og undervisere fra de samfundsvidenskabelige uddannelser har ikke lyst til at flytte med, lyder det fra lektor og ph.d. i jura Caroline Adolphsen, som er formand for Djøfs sektorudvalg for undervisere og forskere på universiteterne. 

”Det er ikke sådan, at der er forskere og undervisere nok til at fordele ud. Og jeg kender ingen, der har lyst til at flytte med. Det betyder, at uddannelseskvaliteten simpelthen vil blive forringet,” siger Caroline Adolphsen.

I hendes øjne vil udspillet gøre mere skade end gavn set ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv. 

”Jeg synes, at det er et uheldigt udspil, som vidner om en regering, der ikke har forståelse for universitetsområdet,” siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender, at planen kan påvirke nogle menneskers hverdag, men understreger samtidig, at udspillet er nødvendigt for at undgå yderligere centralisering. 

Hun har stor tiltro til, at der vil blive rekrutteret kompetente undervisere til de nye uddannelser.

”Jeg håber selvfølgelig, at der kan findes dygtige lærerkræfter. Det synes jeg, at vi har oplevet i andre sammenhænge, når der er blevet oprettet nye uddannelser, der er endt med at have en høj kvalitet og et stort lokalt engagement,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Risiko for lavt fagligt niveau

SDU’s jurauddannelse skal ifølge planen også have en afdeling i Esbjerg. Dette forslag er Caroline Adolphsen imod. Selv om hun anerkender, at der vil være eksterne lektorer, der kan undervise, så mener hun ikke, der er medarbejdere nok med deres daglige gang på studiet til at skabe et stærkt fagligt miljø.

Særligt er hun nervøs for, at udflytningen vil føre til et markant lavere fagligt niveau og omlægning til onlineundervisning.

”Frygten er, at det bliver sådan et opsamlingssted for dem, som ikke nødvendigvis kan få arbejde andre steder. Og at vidensniveauet ikke bliver lige så højt som på de nuværende uddannelser. Eller at man ser det som en kærkommen lejlighed til at spare nogle penge ved at gennemføre undervisningen digitalt, så underviserne ikke behøver komme derud,” siger Caroline Adolphsen.  

Netop bekymringen for kvaliteten deles af Djøf Studerendes formand, Rasmus Pilegaard Petersen. 

”Et stærkt fagmiljø er en forudsætning for høj kvalitet. Smører man forskning og uddannelse for tyndt ud ved at flytte dele af uddannelserne, vil det underminere fagmiljøerne og dermed kvaliteten af de studerendes uddannelse,” siger han i en pressemeddelelse. 

Stærke uddannelsesbyer

Uddannelses- og forskningsministeren afviser dog bekymringen for et lavere fagligt niveau og onlineundervisning. Hun er overbevist om, at det fx er muligt at uddanne dygtige jurister i Esbjerg i et godt uddannelsesmiljø.

”Selvfølgelig har jeg en forventning om, at der hvor de spændende underviserjob er, der kan man også rekruttere folk. Det er trods alt stærke uddannelsesbyer i forvejen, som disse uddannelser kommer til at ligge i,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:

”Vi har rigtig mange eksempler allerede i Danmark på, at det kan lade sig gøre at have stærke uddannelsesmiljøer både i Aalborg og Esbjerg, som der også tidligere har været sat spørgsmålstegn ved.”

Ministeren tilføjer, at der er mangel på juridiske kompetencer i området omkring Esbjerg, og hvis der kun uddannes jurister i de store byer, kan det blive svært at trække dem ud i landet efterfølgende.

Den nye jurauddannelse i Esbjerg er det eneste djøf-studie, som er direkte nævnt i udspillet. Men som et led i finansieringen af forslaget vil regeringen reducere antallet af optagne studerende med op til 10% på universiteterne i København, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor også de største samfundsvidenskabelige studier findes i dag. 

Kommunalpolitisk udspil

Caroline Adolphsen mener ikke, at regeringen har fremlagt dokumentation for, hvorfor det er nødvendigt at flytte de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til et ønske om at løfte en national skævhed, mener hun.

”Udspillet handler ikke om at skabe bedre uddannelser. Der er ikke nogen af ministrene, som har forklaret mig, hvorfor det skulle være en fordel for uddannelserne,” siger Caroline Adolphsen og tilføjer:

”Man tager simpelthen et kommunalpolitisk greb og bruger undervisning som noget, man bare lige kan flytte med.”

Men ifølge Ane Halsboe-Jørgensen ændrer udspillet ikke ved, at vi fortsat kommer til at have stærke universitetsbyer. Regeringen ønsker blot at holde hånden under de uddannelsesmuligheder, der ligger uden for de største byer, så de bliver bæredygtige i fremtiden på lige fod med de eksisterende.

”I en tid med faldende ungdomsårgange vil vi ikke tillade politisk, at de største af vores byer suger en stigende andel af de unge, som tager en uddannelse,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hendes ønske er, at flere får en uddannelse, og at det ikke kræver, man skal rejse langt for at uddanne sig.

Caroline Adolphsen kritiserer desuden regeringen for ikke at invitere universiteterne og de studerende med ind i drøftelserne, inden de præsenterede udspillet på et pressemøde i sidste uge. 

”Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke har været med fra starten af og diskuteret, om det kunne gøres på en anden måde. Det virkede langtfra som et oplæg til en åben dialog på pressemødet,” siger hun.

Det afviser Ane Halsboe-Jørgensen helt og pointerer, at der er plads til masser af dialog. Hun mener, at udspillet lægger op til størst mulig fleksibilitet for universiteterne til at finde ud af, hvordan det løses bedst det enkelte sted.

”Det er helt op til den lokale ledelse, hvordan man så går til den opgave,” siger hun.

Forhandlingerne mellem partierne i Folketinget om regeringens udspil er gået i gang i denne uge.