Staten skal have en grøn lommeregner

Finansministeriet har ry for at være Slotsholmens budgetbisse, der står vagt om den finanspolitiske holdbarhed. Et af ministeriets våben til at sikre, at statskassen stemmer, er regnemodeller, der kan anslå de økonomiske konsekvenser af politiske forslag, så vi undgår et offentligt overforbrug, der i sidste ende går ud over fremtidige generationers adgang til velfærd.

Men de nuværende modeller er utilstrækkelige til at måle politiske initiativers konsekvenser for miljø og klima.

Derfor arbejder en gruppe forskere lige nu med emner, som samles i en miljø- og klimaøkonomisk regnemodel, der kan hjælpe os bedst og billigst gennem den grønne omstilling. Modellen hedder GrønREFORM. Hvis forskerne evner at indfri deres ambitioner, vil Finansministeriet ved årsskiftet stå med en regnemodel, der ikke bare kan måle den økonomiske politiks indvirkning på klima og miljø, men også samfundseffekterne af miljøpolitiske tiltag.

"Målsætningen er, at vi får et nyt modelsystem, som samler alle problemstillinger om den grønne omstilling i et enkelt værktøj," siger Lars Haagen Pedersen. Han er afdelingschef for økonomisk politik i Finansministeriet, som bidrager til finansieringen af udviklingen af GrønREFORM.

Finansministre følger med

Arbejdet udføres i samarbejde mellem DREAM og forskere fra Københavns og Aarhus Universitet. Meningen er, at den nye regnemodel skal være så transparent, at alle – lige fra myndigheder til tænketanke, NGO'er og interessereorganisationer – skal kunne forstå, benytte og diskutere modellen. For det statslige embedsværk er målet især at få et værktøj, der skal gøre det lettere at kunne arbejde tværministerielt, forklarer Lars Haagen Pedersen.

"Hidtil har de forskellige resortministerier lavet deres egne beregninger om grøn omstilling, hvilket især er sket i Klima- og Energiministeriet, Fødevare- og Miljøministeriet og Skatteministeriet. Sådan vil det også fortsat være. Men håbet er fremover, at de enkelte ministeriers analyser vil blive lettere at dele på tværs, fordi GrønREFORM bliver et fælles værktøj. Hvis vi alle kan arbejde inden for GrønREFORMs ramme, vil det effektivisere den offentlige sektor og gøre det lettere for os at hjælpe politikerne med at kunne træffe de rigtige beslutninger," siger Lars Haagen Pedersen.

Det ambitiøse mål om helhedstænkning gør, at udlandet kigger interesseret med. OECD følger arbejdet nøje, ligesom der er interesse for projektet fra den internationale gruppe af finansministre kaldet Coalition of Finance Ministers for Climate Action.

"Vi kan godt mærke, at Danmark er blandt de første, der prøver at få en ny grøn regnemodel ind i et mere traditionelt finansministerielt setup, for der er internationalt ret meget opmærksomhed på det. Og vi, der arbejder med det her, synes selvfølgelig, at det giver en ekstra dimension, at der – også internationalt – er så stort fokus på det her," siger Lars Haagen Pedersen.

Han oplever, at den grønne dagsorden lige så stille er flyttet ind i Finansministeriet.

"Vi har oprettet et grønt center, som koordinerer politikeffekter af grønne tiltag. Rent teknisk betyder det simpelthen, at vi i Finansministeriet har omprioriteret vores ressourcer, så vi i dag bruger flere kræfter på det grønne," siger Lars Haagen Pedersen.

Stort potentiale

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor stort potentiale der er i den nye regnemodel. Det er set før, at nye værktøjer og anbefalinger udvikles for derefter at glide over i glemslen. Professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen, der er medlem af Klimarådet og i bestyrelsen for GrønREFORM, ser store potentialer i den nye model.

"Den kan blive enormt vigtig til at illustrere konsekvenserne af forskellige politiske udspil. Hvis vi tager den nylige debat om, hvordan man skal lave drivhusgasreduktion i landbrugssektoren, så kan GrønREFORM være med til at anslå de forskellige konsekvenser, afhængigt af om man vælger at indføre afgifter eller tilskud eller at satse på teknologisk udvikling. Man kan bruge modellen til at kvalificere, hvad de forskellige tilgange koster, og så er det i sidste ende en politisk beslutning, hvad man gør," forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

Det virker logisk, at man også udregner politiske forslags påvirkning af klima og miljø. Hvorfor har man ikke gjort det noget før?

"Den ene grund er nok, at den nye model baserer sig på miljøøkonomiske estimater, som forskningsmæssigt har været underprioriteret i mange år, og en standardøkonom ved typisk ikke så meget om klimaøkonomi. Nu har man så opprioriteret miljøet i undervisningen på de økonomiske institutter, men det har jo været set som en niche. En anden grund er, at det er konceptuelt sværere at sætte værdi på forurening, der ikke omsættes på et marked, og det er nok derfor, det i mindre grad har været med i modellerne," siger Jette Bredahl Jacobsen.

Ikke alting fanges

GrønREFORM består af en række delmodeller for en række sektorer, såsom energi, landbrug og transport, samt en hovedmodel, hvor også resultaterne fra delmodellerne skal kunne indgå. Og arbejdet er bestemt ikke uden udfordringer, forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

"Man skal være opmærksom på, at det endnu kun er nogle af miljøeffekterne, der er inkluderet. Og selv om den måske kommer til at rumme mere og mere, er der ved alle modeller altid ting, der ikke fanges. At kende en models begrænsninger er derfor centralt," siger hun.

Ifølge Lars Haagen Pedersen har modellen lettere ved at håndtere nogle former for miljøbelastning end andre.

"Fordi de har den analysemæssige fordel, at det er ligegyldigt, hvorhenne udledningen finder sted. Det skyldes, at skadevirkningen af CO₂-udledning på klimaet er den samme, uanset hvor på kloden du brænder en liter olie af," siger Lars Haagen Pedersen.

"Men det begynder for alvor at blive mere vanskeligt, når vi også vil bruge modellen til at undersøge eksempelvis vandforurening med kvælstof og fosfor, som påvirkes af, under hvilke forhold eksempelvis gødning er blevet spredt. Er det eksempelvis tæt på et vandløb, så er der risiko for, at skaden er større, end hvis det sker et sted, hvor gødningen i højere grad bindes i jorden og ikke så let kan udvaskes. Det er derfor ikke nok at vide, hvor meget gødning der er tilført. Man skal også vide, hvor den er tilført," forklarer han.

Transparens er en dyd

Regnemodeller har altid været til debat, og med så mange interesser på spil er der heller ingen tvivl om, at GrønREFORM vil skabe diskussion. Af samme grund fokuserer man i udviklingen på at være så transparent som muligt omkring dens metoder. Arbejdet sker i løbende og tæt kontakt med repræsentanter fra mange af de brancher og forskningsgrene, der har interesse i den nye model.

"Det er et helt grundlæggende princip, at vi gerne vil være åbne om den måde, vi regner på. For hvis man ikke kan forklare det, så kan man heller ikke forsvare det. Tankegangen er, at alle skal kunne vurdere det faglige grundlag, og jeg håber, at det vil bidrage til en diskussion blandt forskere og politikere om, hvordan man gør tingene. Det ville være rigtig fint," siger Lars Haagen Pedersen.

Når resultatet ligger klar senere på året, vil vi forhåbentlig stå med et værktøj, der gør det langt lettere at beregne det grønne aftryk af politiske forslag.

"Jeg håber på, at en sådan model kan bruges til at se tingene bredere, end man hidtil har gjort, så man automatisk indregner grønne værdier, når man ser på konsekvenserne af nye forslag," siger Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet.

Kan I være sikre på, at modellen vil blive brugt bredt?

"Nej, selvfølgelig ikke. Det afhænger af, hvor godt den kommer til at ramme aktørernes behov. Men hvor meget den ender med at blive brugt, afhænger i sidste ende af, hvor god den bliver, hvor let den er at bruge, og hvor gennemskuelig den er. Og så selvfølgelig af den politiske vilje."