Aflyst festival tvinger Roskilde-arrangører til at tænke nyt

Kunst, kultur og grøn omstilling

Sanne Stephansen har været programleder for bæredygtighed på Roskilde Festival i næsten tre år. Hun skal sikre indholdet i festivalens bæredygtighedsprogram og oversætte nogle af de strategiske ambitioner til konkrete handlinger.

Hun arbejder for, at den røde tråd omkring bæredygtighed udmønter sig i hele organisationen, men også i diverse samarbejder. For ud over arbejdet med festivalen engagerer Roskilde Festival-gruppen sig også i aktiviteter og i partnerskaber med andre NGO’er, foreninger og virksomheder hele året rundt.   

I 2019 havde Roskilde Festival bl.a. et samarbejde med Den Grønne Studenterbevægelse, som gav taletid til unge stemmer i kulturen og klimadebatten. Derudover har der gennem et andet samarbejde med designkollektivet Public Works været afholdt sommerskoler, hvor fokus var på bæredygtighed og aktivisme i byudvikling.

Tidligere har Sanne Stephansen været projektleder for et spisested, der var frivilligdrevet og lavede mad på overskudsvarer. Og det var her, at hun for alvor begyndte at arbejde med koblingen mellem grøn omstilling, kunst og kultur, som stemmer godt overens med Roskilde Festivals vision.

”Det blev mere klart for mig, hvordan kunst og kultur kan sætte skub i fx samtaler om den grønne omstilling. Det er en særlig tilgang til den grønne omstilling, som giver nye muligheder.”

Som organisation har Roskilde Festival-gruppen et helhedsorienteret blik på bæredygtighed, hvor fokus bl.a. både er på miljømæssig bæredygtighed, men altså også på kunstnerisk bæredygtighed.

Og netop koblingen mellem det grønne og det kunstneriske gjorde, at Sanne Stephansen i sin tid ikke kunne lade være med at søge det job, som hun i dag besidder.

”Jeg kendte festivalen ganske godt, da jeg havde været frivillig i mange år. Og jeg er meget begejstret for at kunne arbejde endnu mere dedikeret med den grønne dagsorden i en kunstnerisk og kulturel kontekst.”

En midlertidig by

Selv om Sanne Stephansen ærgrer sig meget over de mange negative konsekvenser, som corona-krisen har bragt for kunsten og kulturen, så er følelsen af frustration over, at festivalen igen i år må melde aflyst, alligevel den største. For ud over at være et samlingspunkt for masser af unge mennesker er festivalen et oplagt sted at afprøve nye bæredygtige tiltag.

”Vi tænker altid i nye bæredygtige grønne løsninger og udvikler konstant nye måder at gøre tingene på for at sætte mindst muligt negativt aftryk på miljø og klima. Roskilde Festival er en midlertidig by, og det giver os bl.a. mulighed for at teste løsninger, som forhåbentlig kan bruges i større sammenhænge,” fortæller hun.

At de mange bæredygtige løsninger igen i år ikke kan blive testet af direkte på festivalen, sætter dog ikke en stopper for Sanne Stephansens og kollegernes arbejde med det grønne område. Som arrangører har de nemlig et ansvar for, at festivalen udvikler sig i en stadig mere bæredygtig retning, og at der fx generelt efterlades mindre affald.  

”Vi skal skabe nogle rammer for, at det grønne valg også bliver det mest nemme og tilgængelige valg. Det er noget, vi er i konstant dialog med vores deltagere og partnere om.”

Derfor er der for nylig igangsat et nyt testlaboratorium, som er skabt til, at unge iværksættere kan komme med deres bud på, hvilke grønne og cirkulære løsninger der kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling.

”Vi har iværksat Det cirkulære laboratorium i samarbejde med Tuborgfondet, hvor vi sætter en klar ramme og struktur for at udvikle bæredygtig adfærd og give unge iværksættere mulighed for at teste cirkulære løsninger i et åbent og tilgivende miljø,” fortæller hun.

Følelser frem for fornuft

Netop det med at være i dialog med andre mennesker – for sammen at finde vejen for nye grønne løsninger – er, hvad Sanne Stephansen finder særligt spændende i sit arbejde.

Og hun mener, at kunsten og kulturen kan og skal spille en rolle i den bæredygtige udvikling.

”Som borger kan man ofte have en forestilling om, at konsekvenserne af klimaforandringerne ligger langt ude i fremtiden, og så kan det svært at forholde sig til. Derfor synes jeg, det er vigtigt at bruge kunsten og kulturen til at sætte et anderledes fokus på de her problemstillinger.”  

”Med kunsten kan vi tale mere ind i følelserne frem for fornuften. Og så skal vi bare have lov til at lave den festival,” understreger hun.