Quiz: Hvad ved du egentlig om klimaet?

Plads til forbedring

Der er ingen grund til at fortvivle, hvis du har svaret forkert på flere af spørgsmålene i klimaquizzen. I gennemsnit svarer danskerne kun rigtigt på 8 ud af 19 spørgsmål.

Det kan måske lyde lavt, men hvis man spørger Søren Damsbo-Svendsen, som er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i klimaområdet, er resultatet faktisk helt ok.

”Der er flere nuancer, når man dykker ned i det, og jeg synes personligt ikke, at det ser særlig sort ud, men der er ingen tvivl om, at der er plads til forbedring,” understreger han.

Søren Damsbo-Svendsen har fungeret som sparringspartner, da spørgsmålene blev udformet, og ifølge ham er der en stor forskel på, hvor centrale spørgsmålene egentlig er.

”Med hensyn til klimakrisen snakker vi normalt om menneskeskabte klimaforandringer. Langt de fleste har styr på, at CO₂ fx er noget, der kommer, når vi afbrænder olie. Omvendt er der ikke særligt mange, der svarer rigtigt på spørgsmålet om vanddamp, men det er også mindre centralt for de menneskeskabte forandringer,” forklarer han.

Vi tror, vi ved meget

Selv om klimadebatten er kompleks, er danskerne faktisk rimelig sikre i forhold til deres egen viden.

Undersøgelsen viser, at 42% af danskerne er enten helt eller delvist enige i, at de er meget velinformerede om global opvarmning og klimaforandringerne.

Men undersøgelsen viser også, at efter danskerne bliver stillet over for klimaspørgsmål, daler troen på egen viden. Nogle af danskerne i undersøgelsen er nemlig blevet spurgt til deres viden inden quizzen, mens andre er blevet spurgt efter. 54% af den andel af danskere, der blev spurgt inden, svarer, at de er helt eller delvist enige i, at de er meget velinformerede om klimaet, mens tallet er faldet til 38% blandt andelen, der er spurgt efter.

”Når man oplever, at der er klare grænser for éns viden, skal man være ramt af en mild form for selvbedrag, hvis man slet ikke reagerer på det,” siger Søren Damsbo-Svendsen.

”Vi går ikke hver dag og spekulerer over klimakrisens kompleksitet, men når vi bliver eksponeret for den, giver det rigtig god mening, at man bliver lidt ekstra ydmyg i forhold til sin egen viden.”

Mere klimaundervisning

Søren Damsbo-Svendsen mener, at en højere grad af ydmyghed hænger godt sammen med undersøgelsens konklusion om, at flere danskere støtter klimaundervisning af børn og unge, når de bliver stillet over for klimaspørgsmål.

66% af danskerne var inden quizzen helt eller delvist enige i, at det er vigtigt, at børn og unge får undervisning i, hvordan vi håndterer klimaudfordringerne, mens tallet var steget til 78% efter quizzen.

”Når man konfronteres med klimakrisens kompleksitet, kan man forestille sig, at mange også vil reagere med et holdningsskifte. Og det ser vi en indikation på her, når der faktisk sker et skift i støtten til undervisning af børn og unge,” forklarer han.

Overordnet mener han, at det kan være en god idé, at klimaundervisning mere generelt bliver en fast del af landets uddannelser – herunder også de samfundsvidenskabelige uddannelser.

”Klimakrisen er så kompleks og fundamental en problemstilling, at det uden tvivl vil give god mening at integrere en mere holistisk bæredygtig grundforståelse i alle samfundsvidenskaberne. På den måde kan vi uddanne folk, som kan være med til at finde løsninger på klimakrisen.”