Lykke Friis: Krisen fik os til at glemme retsstaten

Når Lykke Friis tænker tilbage på det seneste år, er hun forbavset – ja, faktisk lidt skræmt. Det er kommet meget bag på hende, hvor hurtigt man i en krisetid kan komme til at tilsidesætte både retsstaten og demokratiet. I en situation som corona-krisen bliver vores rettigheder begrænset på flere måder, og det er vigtigt at sikre, at dette kun sker midlertidigt, mener hun.

Lykke Friis var i en periode klima- og energiminister og medlem af Folketinget for Venstre. Hun er nu direktør i Tænketanken Europa og medlem af Djøfs Corona Task Force. I Task Forcen arbejder hun med at sikre, at corona-krisens hastelove ikke bliver til hverdagslove, og at vi som samfund lærer af krisen.

Det talte hun om ved Djøfs nylige arrangement ’Når Danmark åbner’, hvor Djøfbladet fangede hende til en snak om, hvad vi egentlig kan lære – og hvad hun personligt glæder sig allermest til, når pandemien er ovre.

Hvad er det vigtigste, du indtil videre har lært af krisen?

”Det vigtigste, jeg har lært, er, hvor hurtigt éns reflekser forsvinder i sådan en krise. Pludselig overtager krisen det hele, og da Folketinget vedtog nogle af hastelovene, havde jeg det derfor også sådan, at det skulle ske – det var man nødt til at gøre. Jeg reflekterede heller ikke selv voldsomt over, at vi lige skulle passe på retsstaten og selvfølgelig demokratiet, menneskerettigheder osv. Det synes jeg egentlig er lidt skræmmende. Jeg synes, at noget af det arbejde, som vi har været med til at lave i Djøfs Corona Task Force, har gjort, at vi lige har trukket vejret og tænkt: ’Hvad er det egentlig, der foregår?’, og så har vi fået etableret de rette reflekser igen.”

Med tiden er der kommet mere debat. Hvad tænker du om det?

”Det synes jeg har været ekstremt gavnligt. Min personlige refleksion var, at når der kommer sådan en krise, gør man tingene anderledes. Det har jeg forståelse for, men det er vigtigt, at man når at stoppe op og reflektere og så sige, at der ikke er nogen grund til at have restriktionerne kørende i længere tid end højst nødvendigt. Når vi fx ser på lovgivningen, er det vigtigt, at vi får vores demokrati og retsstat tilbage, og at kriselovgivningen ikke bliver hverdagslovgivning.”

Og hvorfor er det vigtigt, at kriselovgivning ikke bliver til hverdagslovgivning?

”Det er så vigtigt, fordi der i kriser sker et skred. Man når ikke at gennemføre de tre berømte høringer, som man skal i Folketinget. Man når ikke at få den langstrakte substantielle debat – både den demokratiske debat og den mediemæssige debat. Under kriser vænner vi os på en måde til, at det er acceptabelt, at man har fået begrænset nogle rettigheder, eller at det politiske niveau får øgede kompetencer. Det får vi ikke rullet tilbage igen. Det synes jeg, man skal være meget opmærksom på, så man ikke pludselig står i en situation, hvor det, der kun skulle have været til stede under en nødsituation, bliver til hverdag.”

Magtens tredeling skal respekteres

Hvad er det vigtigste, vi som samfund skal lære af krisen?

”Vi skal lære, at selv når krisen virkelig rammer os, så er der bare nogle principper, der skal respekteres, fx magtens tredeling. Noget af det mest interessante, vi sad og kiggede på i Task Forcen, var, at da domstolene lukkede, var det pludseligt usikkert, hvem der havde truffet den beslutning. Og det skal jo selvfølgelig være domstolene, fordi de er uafhængige. Vi skal på en eller anden måde lære at have mere styr på vores reflekser af hensyn til retsstaten, når vi desværre nok kommer ud i lignende kriser i fremtiden.”

Hvis Lykke Friis skal udvælge de tre vigtigste ting, som hun synes, vi skal tage med videre fra krisen, mener hun for det første, at det er vigtigt, at vi giver plads til fakta og støtter os op ad det, så det hele ikke bliver politiseret.

”Der er krise, og så er det klart, at det er politikerne, der skal træffe beslutningerne. Men der er stadig noget, der hedder fakta, og der synes jeg, at det har været bekymrende, at det nærmest var, som om fakta skulle passe ind i et politisk regneark for så at blive brugt til et bestemt formål,” forklarer hun.

For det andet mener Lykke Friis, at det er vigtigt, at vi også i en krisesituation opretholder den offentlige debat. Hun mener nemlig, at der har været en kedelig tendens til, at de sociale medier bliver brugt som hovedkanal.

”Det synes jeg er meget problematisk. Det rykker debatten over på et andet sted, hvor alle ikke nødvendigvis befinder sig. Det skal man virkelig passe på med, og det er en lære, vi skal drage,” fortæller hun.

Den tredje ting, hun påpeger, er behovet for at indbygge nogle stopklodser: Der er nødt til at ske en løbende refleksion over de juridiske initiativer.

”Det kan man gøre på den måde, at man hver tredje måned laver status for at holde øje med, om vi stadig er i en krisesituation, og hvornår vi kan begynde at løsne,” siger hun.

Virus kender ikke grænser

Hvad synes du er vigtigt, at vi ikke tager med videre?

”Jeg synes, at krisen har været meget nationalt orienteret, hvor man har kigget på, hvad de enkelte lande har gjort. Der var næsten en tendens til, at regeringen herhjemme kun talte til danskerne, som om det var en dansk udfordring. Vi kommer kun igennem den her krise og andre kriser, hvis vi samarbejder med resten af Europa,” siger Lykke Friis.

”Virus kender ikke grænser, så man kan ikke banke virus ned nationalt inden for sine egne fire vægge. Man bliver nødt til at gøre det i fællesskab, og det gælder også i forhold til at holde økonomien i gang og udvikle vacciner. Så hvis vi kommer i sådan en krise igen, håber jeg, at man vil huske på, at vi er en del af noget større.”