Lang ventetid på fertilitetsbehandling giver pres på jobbet

Hvert 10. barn i Danmark hjælpes i dag til verden med kunstig befrugtning. Men ventetiden er op mod et år i det offentlige behandlingssystem, før det første egentlige forsøg med en fertilitetsbehandling overhovedet går i gang. Det viser en nylig opgørelse i Berlingske. Længst ventetid er der i hovedstadsområdet.

WHO definerer ufrivillig barnløshed som en behandlingskrævende sygdom. Det gør vi ikke i Danmark.

Resultatet er, at de, der har råd, må søge ud på de private klinikker, fordi nerverne tyndslides, mens det biologiske ur tikker. De, der ikke har råd, må vente. Og man har desuden kun tre forsøg i offentligt regi.

Djøf-parret Maria og Kristian på 30 og 32 – navnene er opdigtede, for de vil gerne være anonyme, fordi de står midt i et behandlingsforløb – hører til dem, som med gode jobs har betalt sig til et privat forsøg.

Det gør de, fordi de har været igennem ét offentligt forsøg, som ikke gik som ønsket, hvorpå de blev sat på en venteliste, indtil det igen bliver deres tur til at modtage behandling. Der er nemlig ikke kun ventetid til at komme i gang med en offentlig fertilitetsbehandling. Der er også ventetid mellem behandlingerne, og man kan risikere at blive afvist tre gange mellem hvert forsøg.

"Vi tør simpelthen ikke blive ved med at vente. Coronaen har gjort ventetiderne endnu længere. Så nu betaler vi de 25.000 kr., det koster os for et forsøg på en privat klinik," siger Maria, der er specialkonsulent i staten.

Svært at holde fast i troen og håbet

Det er næsten et år siden, at Maria og hendes kæreste besluttede at søge fertilitetsbehandling, efter at de i halvandet år havde forsøgt på naturlig vis.

"Det er svært at holde fast i troen og håbet, når man hele tiden skal vente på at få hjælp til det, man drømmer allermest om. Mens man venter på at få hjælp, hører man læger og politikere sige, at stigende alder gør chancerne endnu dårlige. Derfor betaler vi selv. Vi er heldige at have den mulighed."

DI (Dansk Industri), der er gået ind i debatten om ventetiden, mener, at ufrivilligt barnløse par og kvinder bør omfattes af samme behandlingsgaranti, der er på de andre områder i sundhedssystemet. Så vil der være ret til hjælp inden en måned, og hvis det ikke er muligt, får man ret til gratis behandling på en privat klinik.

"For de mange, mange par, som venter og venter, er det en kamp mod tiden. For hver dag, der går med at vente, bliver muligheden for at få sit eget barn mindre. Derfor er det så vigtigt med en behandlingsgaranti og en ret til at bruge det frie valg, som man har, hvis man har ondt i ryggen, knæet eller nakken – men altså ikke når det gælder ufrivillig barnløshed," siger branchedirektør for velfærdspolitik i DI, Jakob Scharff.

Men DI går også ind i denne debat, fordi vi ellers får et A- og B-hold på fertilitetsområdet, understreger han.

"Et A-hold, som råd til at betale for at komme til hurtigere, og et B-hold, som ikke har råd. Det vil for DI at se være med til på både kort og langt sigt at undergrave tilliden til den velfærdsmodel, vi har i Danmark."

Skal chefen vide noget?

Djøf bakker op om, at politikerne må se på, hvordan ventetiderne bliver kortere.

"Hvis man først er nået dertil, at man skal have hjælp, er det jo opslidende at skulle vente længe på at få hjælpen," siger Djøfs arbejdslivs- og ligestillingspolitiske chef, Edith Jakobsen.

Samtidig er der et ligestillingsproblem, fordi de lange forløb ikke kan undgå at påvirke de berørte kvinders arbejdsliv, understreger hun.

Det hyppigste spørgsmål, som Djøfs Rådgivning får om fertilitetsbehandling, er fra kvindelige djøfere, som er usikre på, hvornår de skal fortælle deres chef, at de er gået i gang med eller skal i gang med en fertilitetsbehandling: Skal de sige det åbent, så chefen ved, hvad lægebesøgene eller de mulige ekstra sygedage handler om? Eller skal de vente?

"De lange ventetider er ikke kun en personlig belastning," siger chef for Djøfs Rådgivningscenter, Mette Knudsen.

"Det er også belastende for indsatsen i éns arbejdsliv, og kvinderne er bekymrede for, hvad det betyder for deres job. Der går simpelthen tid fra dine arbejdsproduktive år med disse lange ventetider," siger hun.

Maria oplevede præcis samme bekymring.

"Jeg brugte lang tid på at overveje, hvornår jeg skulle fortælle min chef det. Jeg spekulerede meget over, hvad det ville betyde for mine opgaver. Man får jo brug for en ekstra fleksibilitet, man skal ind til klinikken i tide og utide og ofte have fri med kort varsel i halve og hele dage."

At fortælle om sin fertilitetsbehandling er også at fortælle, at man går på barsel om ikke så længe, hvis alt går godt, siger hun.

"Så da jeg endelig fik det fortalt til min chef, var det med en stor bekymring for, om han nu ville se mig som én med et ben på vej ud ad døren og derfor ikke længere ville give mig en rolle også i de store og langsigtede projekter."

Sårbar situation

Mette Knudsen understreger, at det er et problem i sig selv, hvis kvinderne tøver med at fortælle det, fordi de frygter at blive sat tilbage i karrieren.

For en fertilitetsbehandling kræver en indsats fra arbejdspladsens side, og så er det ikke godt, hvis kvinderne går og bekymrer sig i stilhed.

"Det skal helst være tillid til, at man kan have en åben dialog med sin leder fra start af, så kvinden kan få den fleksibilitet, der er brug for," siger hun.

Samtidig giver ligebehandlingsloven ikke samme beskyttelse mod usaglig afskedigelse i et forløb med fertilitetsbehandling som under en graviditet (se boksen under artiklen).

"Så ved at fortælle det frygter kvinderne måske ikke bare at blive sat tilbage på jobbet, men ligefrem at placere sig selv i en sårbar situation, hvor du er den, der måske står forrest, hvis der skulle komme en fyringsrunde," siger Mette Knudsen.

Politikerne vil se på det

Ifølge Berlingske går Venstre ind for en behandlingsgaranti til ufrivilligt barnløse og flere ressourcer til området.

Socialdemokraterne mener også, at ventetiderne skal nedbringes, og at hele området bør analyseres, men siger, at en behandlingsgaranti ikke er på paletten lige nu.