Held i uheld: Festen fortsætter på kollegierne

Intet foreningsliv og ingen fredagsbar, træning og læsesal. Alligevel er det sociale liv langtfra gået i stå rundt omkring på kollegierne.

For mens de nedlukkede foreninger og fælleslokaler på kollegierne har begrænset de studerendes muligheder for at være sammen på kryds og tværs, kan de modsat andre studerende feste næsten som normalt.

”Det er lidt held i uheld, for det er også fedt nok, at man kan være sammen med nogle flere mennesker med god samvittighed – uden at man selvfølgelig snaver hinanden i gulvet hver weekend,” siger Carl Buch Højbjerg, der bor på Skjoldhøjkollegiet i Aarhus.

Drude Morthorst Rasmussen, der bor på Regensen-kollegiet ved Rundetårn i København, har også værdsat kollegielivet i høj grad.

”Jeg er så lykkelig og taknemmelig over, at jeg har boet på kollegie under corona-pandemien, fordi jeg ikke er blevet afskåret i samme grad og følt mig isoleret fra andre mennesker,” fortæller hun.

Smittebobler

Ikke alle studerende har været heldige at være en del af et større fællesskab. Det er en af fordelene ved at bo på kollegie under corona, siger fire studerende, vi har talt med.

Alle er de i en smitteboble med dem, de bor på gang med – for de fire drejer det sig om mellem 7 og 15 personer, som de deler fællesfaciliteter med. Derfor har de altså ikke nødvendigvis kunnet begrænse sig til at være sammen til de 10 personer, som forsamlingsforbuddet ellers har lydt på.

På Skjoldhøjkollegiet er mange foreninger lukket ned på grund af corona. Benjamin Kamp Kristiansen er bestyrelsesmedlem i tre af dem.

”Vi plejer at kunne holde fester, hvor man kan få penge fra beboerrådet til at holde en fest for nye tilflyttere for at få folk ind i foreningerne,” fortæller han.

Trods det døde foreningsliv har de været gode til at finde alternativer til at være sammen. På Benjamin Kamp Kristiansens gang laver de fx aftensmad sammen, spiller bordtennis og basket. Og i weekender er der druk eller film på skemaet. Der bliver også arrangeret nogle fælles gåture med afstand på tværs af kollegiet.

For Drude Morthorst Rasmussen var det en stor omvæltning, da foreningerne på Regensen lukkede ned. Hun blev begrænset til kun at færdes med dem fra sit køkken.

På Regensen bor de mellem tre og 11 personer på en gang og er 50 personer om at dele bad. Kollegiet har i alt otte foreninger, der danner rammen for fællesskabet. De fleste beboere er medlem af en forening, der er éns primære omgangskreds, og som man spiser og fester med. Men det har været sat på pause i lang tid. 

”A blessing and a curse”

At være mange sammen i lang tid kan afføde nogle sammenstød, når de studerende går op og ned ad hinanden.

Ifølge Pauline Wedel Kaalund, der bor på Otto Mønsted Kollegiet i København, har det skabt nogle uoverensstemmelser på hendes kollegie, både i bestyrelsen og de studerende imellem.

”Det har både været en blessing og en curse. Det med at gå rundt om de samme 15 mennesker hele tiden, det skaber også nogle konflikter,” siger Pauline Wedel Kaalund.

Bestyrelsen ville indføre strengere regler end regeringens restriktioner – fx længere karantæne i tilfælde af, man var smittet med corona. Det vakte så meget forargelse blandt beboerne, at formanden til sidst gik af.

På Pauline Wedel Kaalunds gang har det bl.a. været diskuteret, om der skulle være et maks-antal for, hvor mange man må være i køkkenet ad gangen.

I to måneder var alle fællesrum lukket ned såsom læsesalen, træningsrummet og fredagsbaren.

”Det føltes lidt som et fængsel til at starte med. Det var sådan en turnus mellem køkkenet og mit værelse,” forklarer hun.

Det ændrede sig heldigvis hurtigt, da de begyndte at lave flere sociale ting sammen. De har holdt julefrokost og påskefrokost – og hver lørdag har de madklub, som tit udvikler sig spontant til en fest. Det værdsætter hun.

”Jeg har ikke været ensom på den måde,” fortæller Pauline Wedel Kaalund.

Nu er læsesalen og træningsrummet åbnet op – og der står sprintdispensere overalt på kollegiet. 

Kys, kram og dans

De store barområder er dog stadig lukket ned. Det har ikke forhindret de studerende i at feste.

Så hvordan ser en fest så ud på et kollegie i øjeblikket?

Ifølge Carl Buch Højbjerg har de på Skjoldhøjkollegiet ikke ændret på noget, ud over at festerne foregår i en mindre skala. Han mødes stadig om fredagen med sin gang for at drikke nogle øl og spille beer pong.

”Det er klart, at når der har været hård lockdown, så har vi kun festet med dem fra gangen, og det har der også været sendt nogle informationer ud om,” siger han.

Pauline Wedel Kaalund fra Otto Mønsted-kollegiet prøver at begrænse sin omgang med folk uden for kollegiet. På hendes gang er de glade for at have mulighed for at spise og feste sammen, fordi de er i samme husholdning.

”Når vi holder en fest, er det ligesom en almindelig fest som før corona. Vi danser, krammer og drikker af hinandens kopper,” fortæller hun.

Hun er klar over, at der er en risiko, uanset hvad de laver sammen, men hvis en person fra gangen får corona, skal de alle i isolation.

Før pandemien kunne Pauline og de andre fra gangen feste med folk på tværs af kollegiet.

”Tidligere har vi holdt forfester, hvorefter man gik ned til en stor fælles fest og hoppede rundt mellem de forskellige køkkener,” siger hun.

Kollegiet Regensen har i mange år holdt nogle store traditionsrige fester, men også her er alt rykket ud i køkkenerne.

”Vi har bl.a. en revy-fest, hvor vores foreninger laver nogle sketches. Her ville vi normalt sidde 130 mennesker oppe i vores store sal, men i stedet blev det over Zoom fra de forskellige køkkener,” siger Drude Morthorst Rasmussen.

På den anden side set har restriktionerne gjort, at hun og de seks andre, der deler køkken, har fået et bedre sammenhold – bl.a. ved at holde forskellige temafester.