Denne stressfaktor er umulig at afbøde

Det kan godt være, at du har stor frihed til at tilrettelægge, hvornår og hvordan du løser dine opgaver. Og det kan også godt være, at du har det rigtig fint sammen med kollegerne på jobbet. De aspekter har imidlertid ingen positiv effekt på din risiko for et stressnedbrud, hvis dit arbejdspres er for højt, og din arbejdsmængde er for stor.

Sådan lyder konklusionen i et svensk/canadisk studie.

I to år har forskerne fulgt 1.722 medarbejdere i syv forskellige svenske organisationer. Studiet viser, at jo højere psykologiske krav der er i arbejdet, desto højere er mængden af symptomer på udbrændthed hen over perioden på de to år.

”Og det er ikke muligt at kompensere for høje krav med andre positive aspekter af arbejdsmiljøet,” siger Anna-Carin Fagerlind Ståhl, der er en af forskerne bag studiet. Hun er arbejdsmiljøforsker og forfatter til bogen ’Arbete och psykisk hälsa,’ der netop er udkommet.

"Interessant studie"

Reiner Rugulies er professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og formand for styregruppen i Københavns Stressforskningscenter. Inden Djøfbladet kontaktede ham, kendte han ikke til det svenske studie, men han finder det interessant.

Han er en del af en international forskningsgruppe, som har gennemført flere studier, der viser, at kombinationen af høje arbejdskrav og lav jobkontrol er forbundet med en større risiko for fx hjerteanfald, slagtilfælde, diabetes og depression. Men risikoen er altid større, når der både er høje arbejdskrav og lav jobkontrol, end hvis enten høje arbejdskrav eller lav jobkontrol står alene.

Reiner Rugulies og kollegerne har dog ikke kigget på udbrændthed koblet til arbejdspres, understreger han. Men han finder det sandsynligt, at et meget stort arbejdspres ikke kan afbødes af andre faktorer, siger han.

”Man kan godt tænke sig, at man kommer til en grænse på et tidspunkt, hvor graden af høje kvantitative krav er så stor, at den ikke mere kan kompenseres af andre faktorer som fx jobkontrol, selvom vores studier viser, at kombinationen af høje krav og lav jobkontrol giver den stærkeste sammenhæng med hensyn til helbredsudfald,” siger Reiner Rugulies.

”Kig først og fremmest på arbejdsbyrden”

Anna-Carin Fagerlind Ståhl siger, at det selvfølgelig ikke er sådan, at alle mulige andre faktorer er ligegyldige, hvis man skal forebygge stress.

”Hvis der er et dårligt socialt miljø og konflikter på arbejdspladsen, er der også en risiko. Men vores studie viser, at selv om man har et godt arbejdsklima, hjælpsomme kolleger og en hjælpsom chef, rækker det ikke, hvis kravene er høje. Så hvis man vil forebygge udbrændthed, bliver man først og fremmest nødt til at kigge på arbejdsbyrden,” siger hun.

Udbrændt og glad for jobbet

Stresspsykolog Bjarne Toftegård er stifter af konsulentvirksomheden Forebyg Stress og forfatter til fire bøger om stress. Han mener, at det svenske studie giver rigtig god mening.

”En stor del af dem, jeg hjælper, som er udbrændte, synes, at de har en fantastisk arbejdsplads, og de har stor indflydelse på tilrettelæggelse af deres arbejde. De har været glade for deres arbejde, og alligevel brænder de ud.”

Han peger på, at den skandinaviske kultur skiller sig ud ved både at have en høj arbejdsmoral og en meget høj autonomi – det sidste særligt i Danmark. Vi er i stadig højere grad vores egne chefer, og det kan have en negativ effekt på vores stressniveau.

”Vores indre chef kan være meget skrappere end vores rigtige chef. Vi har fået implementeret nogle krav, som vi holder os selv op på, og det er en del af den kultur, vi lever i. Vi er ambitiøse og har nogle høje faglige standarder, vi gerne vil leve op til. Vores arbejde er så stor en del af vores identitet. Og hvis vi kører os selv til kanten eller ud over den, er der ingen kompenserende virkninger, som de påpeger i det svenske studie,” siger Bjarne Toftegård.

Når den indre chef tager over

Han forklarer, at hvis man skal forstå sammenhængen mellem stress og indflydelse på eget arbejde, skal man forestille sig en U-kurve.

”Når man ingen indflydelse har, betyder det, at man har en chef, der er på nakken af én hele tiden, og folk mistrives i den grad under mikromanagement. Men når chefen giver mere og mere slip, falder stressen til en vis grad, hvorefter den begynder at stige, fordi vores indre chef tager over.”

Det er noget, vores rigtige chef skal have for øje. For det er ingen selvfølge, at folk er gode til at lede sig selv, og det giver risiko for, at medarbejderne presser sig selv til at overpræstere.

”Så dét at lede et selvledende menneske kræver mindst lige så meget af lederen – her handler det bare om ledelse af mennesket og ikke af opgaven,” siger Bjarne Toftegård.

Når vi brænder ud, er det ganske enkelt, fordi vi ikke får restitueret og bruger mere energi, end vi har, siger han.

”Udbrændthed – det, vi ofte kalder stress i Danmark – er i bund og grund en opslidning af et menneske. Når vi taler akademikere, er det de mentale ressourcer, der bliver brugt op.”

Øget arbejdspres

Det kan godt være, at vi er hårde chefer over for os selv. Men arbejdspresset er også i steget de seneste årtier, og det er også klart en medvirkende faktor, mener Bjarne Toftegård.

”Det har ikke noget med timeantal at gøre. Men vi ser det som et vilkår, at vi skal være mere effektive. Da jeg startede på arbejdsmarkedet, var der jo faste kaffepauser hver formiddag og hver eftermiddag, og man arbejdede aldrig i frokostpausen. Sådan er det jo ikke for akademikere mere."

Samtidig slider overtænkning hårdt på akademikerne.

”Der er mange, der har så meget at spekulere på, at det ødelægger nattesøvnen, hvilket betyder, at man performer dårligt næste dag,” siger Bjarne Toftegård.

Så har vi den onde cirkel. Den eneste løsning lyder ifølge Anna-Carin Fagerlind Ståhl sådan her:

”Vi må mindske kravene i arbejdet for at forhindre udbrændthed.”