I New York er det tydeligt, at arbejdslivet aldrig bliver som før

Da Djøfbladet sidst talte med cand.scient.pol. Anders Rodenberg, var det i sommer i hans hjemby, New York. På det tidspunkt havde han lige fået besked om, at alle i Bureau van Dijk – der er datadivisionen af kreditvurderingsinstituttet Moody's, og hvor Anders er divisionschef for det finansielle område i Nord- og Sydamerika – skulle regne med work-from-home til efter nytår.

Nu hedder det officielt juni, men Anders Rodenberg tvivler. Og han tror slet ikke på, at alle kommer ind på kontoret på én gang i 2021.

De blev sendt hjem i marts sidste år. Total lockdown i mange uger. Anders cyklede rundt på et mennesketomt Manhattan i forårssolen. Byen var så tom, at han cyklede over for rødt på Fifth Avenue med lukkede øjne og uden at holde på styret. Brooklyn Bridge – tom. Times Square – tom. Men indelukningen tærede på alle.

Fordi alt er så dyrt i New York, bor – eller boede – mange af Anders' yngre medarbejdere i små studios eller i delelejligheder. Hans medarbejdere i Syd- og Mellemamerika sad lukket inde i deres hjem og måtte ikke forlade deres hjem i flere måneder. I New York kunne man i det mindste gå, løbe eller cykle en tur.

Så hvordan holder man det ud så længe? Det gør man heller ikke. Man begynder at bruge det tvungne hjemmearbejde som en mulighed i stedet for en restriktion.

Anders sagde fx for nylig til tre af sine folk: Tag I bare til Colorado en tid, arbejd om morgenen og stå på ski om eftermiddagen. Andre af hans medarbejdere har fået grønt lys til at opgive deres dyre New York-bopæl og arbejde fra deres forældres hjem eller en større og billigere lejlighed i fx Florida eller Phoenix.

"Det er dét, vi har gjort for at holde folk oppe. Man kan ikke lade folk blive siddende buret inde. For så får vi nogle mentale konsekvenser, som er større end risikoen ved, at folk arbejder, hvor det er bedst for dem."

For altid forandret

Nu er New York delvist åbnet op igen.

Men corona-hjemmearbejdet fortsætter på de veluddannedes kontorarbejdspladser, og det vil forandre deres verden for altid, forudser Anders Rodenberg.

Krisen har vist, at folk er effektive og produktive derhjemme, og at firmaerne derfor vil kunne spare en masse penge på kontorlokaler.

"Hos os har vi drøftet mange modeller for, hvordan fremtidens kontor og arbejdsmodel skal se ud, og det bliver ikke som før."

Fremover vil flere af de ansatte hos Moody’s få lov til at bo, lige hvor de vil i USA. Rekrutteringspolitikken vil blive ændret, så firmaet i højere grad ansætter folk rundt om i landet tættere på kunderne. Så skal der heller ikke flyves så meget ud til kunderne, hvilket er en gevinst for miljøet.

På New York-kontoret på adressen 7 World Trade Center vil der ikke længere være brug for et skrivebord til hver medarbejder. Det bliver flydende arbejdspladser med et skab til éns personlige ting.

"Det bliver ikke 100 % remote. Det ønsker de fleste ikke. Folk vil gerne have fleksibiliteten, men mange savner kollegaerne, den menneskelige interaktion og blot det at komme lidt væk hjemmefra. I stedet for fem dage i ugen inde på kontoret bliver det nok to til tre dage i ugen."

Men oplevelsen med work-from-home har også fået flere amerikanere til at gentænke deres levevis og work-life-balance. Flere er flyttet tættere på bedsteforældrene eller nærmere naturen. Hvis man kun behøver pendle to gange om ugen, er tiden ikke så vigtig.

"Folk uden børn spørger også sig selv, hvorfor man skal bo samme sted hele året. Hvorfor ikke bo de værste vintermåneder i Florida eller stå på ski, når nu det er muligt inden for mange brancher?"

Anders oplever det allerede i sin egen omgangskreds. Det vil forandre det sociale liv i New York, når folk er væk en måned eller to ad gangen.

På ski i Utah med indlagt hjemmearbejde

Anders har også selv fået en ny frihed gennem det påtvungne hjemmearbejde.

Han har altid rejst meget både med jobbet og privat – han dyrker off piste-ski og anden ekstremsport i vild natur – og hans kone er fra Columbia. Så også hans krop skreg på at komme ud af Manhattan-lejligheden.

Lige nu er han i karantæne efter et par uger på ski med indlagt hjemmearbejde i bjergene i Utah. Før det var han og hans kone på ferie og hjemmearbejde i Costa Rica, og før det var i de i Colombia.

"De fleste lande i Nord- og Sydamerika har ikke råd til samme rescue approach som i Danmark, hvor man sætter alt ind på at redde alle fra coronaen uanset omkostningerne. Herovre er der ikke råd til endnu en stor nedlukning, for så vil flere dø af de negative økonomiske konsekvenser af sådan en nedlukning end af Covid. Derfor giver man folk herovre en lidt større frihed, bl.a. til at rejse. Det handler om at finde den rette balance."

Det er selvfølgelig med dobbelt testning og karantæne, som bliver håndhævet strengt.

"Men det er en svær diskussion, og jeg har haft visse familiediskussioner på tværs af Atlanten om rigtigt og forkert. Fest i Dubai er bestemt ikke ok. Men at leje et hus i Costa Rica og ride en tur på en øde strand er noget andet. Fordi der ikke er nogen turister, har folk dernede været tvunget til slå deres heste ned. Der er ingen hjælpepakker, så valget står mellem mad til hestene eller til børnene. Så jeg kan forsvare at være turist dér. Og når min kone og jeg har rejst, har vi taget alle forholdsregler."

"Ikke samme oplevelse som alle mine djøf-venner"

"Herovre er der ingen kære mor, hvis du bliver fyret. Og det er der rigtig mange, der er blevet på grund af corona-virussen. Men det er oftest den lavt uddannede eller den lille selvstændige erhvervsdrivende, der bliver ramt," understreger han.

"De store virksomheder har enten kapital eller forbindelser til at sikre sig, og det er ofte de højtuddannedes job, der kan varetages remote via e-mail og Zoom."

Tag fx Moody’s – hans egen arbejdsplads.

"Vi leverede et fantastisk resultat i 2020, og mit personlige område vækstede med over 25 %. Data, automatisering og hjemmearbejde med høj produktivitet går glimrende i spænd med Covid. Det er dog ikke noget, jeg fejrer, når jeg samtidig ser den lille butik lukke og antallet af hjemløse stige."

Han er også præget af sine tætte kontakter til Sydamerika, hvor det står endnu hårdere til.

"Det er hårdt at se så mange dernede, som har både uddannelse, kompetencer og vilje, men som nu står på gaden, fordi de har mistet deres job. Du ser mennesker, som før havde et godt job, stå og synge på en restaurant for penge til lidt mad."

Anders' jul i Colombia blev faktisk dårlig. Han troede, han kunne skabe lidt juleglæde blandt børnene i de hjemløse familier. Derfor havde han købt en masse legetøj og klædt sig ud som julemand. Men der var ingen glæde. Hovedparten af børnene kiggede ikke engang op.

"For de børn var det en arbejdsdag som alle andre og sikkert en hårdere arbejdsdag, fordi de kunne se alle andre fejre jul. Det gjorde sgu ondt."

Men han tænker også på de små selvstændige i hans danske fødeland.

"Selv i et land som Danmark trækker coronaen tænder ud. Et af problemerne ved corona er også, at politikerne og folk med indflydelse generelt har haft det ok. Det gør det lidt nemmere at lukke hårdt ned, hvis det ikke er éns egen butik, der må lukke og slukke. Dem, jeg kender personligt blandt de små erhvervsdrivende i Danmark, har ikke den samme oplevelse som alle mine djøf-venner. Hvis jeg må formulere det sådan."

Fra Manhattan til hans fars skov ved Arvidsjaur

Anders, som er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, røber sin herkomst med en svag østjysk dialekt i telefonen fra New York. Men hans far er svensk.

I eftersommeren var han en måned hos sin far i Nordsverige, cirka en times kørsel ind i skoven fra Arvidsjaur. Fordi han denne gang kunne arbejde deroppefra.

"Jeg har aldrig før prøvet at være en hel måned sammen med min far. Ligesom Covid ødelægger så manges liv, giver det andre nye muligheder. Jeg stod op klokken 4:30 og gik på jagt til klokken 10. Efter en lille lur havde jeg så nogle timer til at hjælpe min far i skoven og være sammen med min svenske familie."

Kl. 14 tændte han computeren og gik på arbejde i USA.

"Det står mig mere og mere klart, at man ikke længere behøver leve et enten-eller-liv, men at det godt kan være et både-og-liv."

Så måske Anders Rodenberg engang får et liv, hvor han kan dele sin tid mellem USA, Colombia, Danmark og Nordsverige.