Emma Holten: Du skal tale om sexisme og køn med din chef

Hvornår har du sidst talt med din chef om sexisme eller køn? De fleste vil nok svare aldrig eller sjældent. Det er nemlig endnu ikke blevet en del af normalen på de fleste arbejdspladser, og det er noget, som især lederne kan være med til at rykke ved.

”Vi ser desværre stadig en virkelighed, hvor det at løfte spørgsmålet om køn på en arbejdsplads er et betændt område. Som leder kan du stille dig frem og sige, at du tager det alvorligt. Det er vigtigt, at det ikke bliver lagt på dine ansattes skuldre at løfte ansvaret, men at du derimod løfter ansvaret først,” understreger aktivist og politisk konsulent i Kvinderådet, Emma Holten. Hun er en af de markante stemmer i kønsdebatten i Danmark og sidder desuden med i Djøfs Ligestillingskomité.

Vent ikke på, at problemet opstår

2020 blev på mange måder et skelsættende år, hvor en lang række #MeToo-sager skabte øget opmærksomhed om køn og sexisme i Danmark.

Efter at tv-vært Sofie Linde gik på scenen og fortalte om, hvordan hun som ung var blevet udsat for krænkende adfærd i DR, oplevede Djøf et boom i henvendelser om sexchikane. Før den første #MeToo-bølge kom der højst to henvendelser om året. I kølvandet på Sofie Lindes beretning ringede der i snit et Djøf-medlem hver dag.

Ifølge Emma Holten har #MeToo-bølgen løftet en samtale, som handler om, at alle har ret til at blive behandlet ordentligt på jobbet.

Hun mener, at det skal være lige så normalt at tale om køn og sexisme på arbejdspladsen, som det er at tale om trivsel. Og hvis lederen ikke går forrest og forsøger at åbne en samtale om disse emner, vil medarbejderne aldrig komme til lederen, hvis der fx skulle opstå en krænkelse.

”Det er vigtigt at være proaktiv og ikke vente, til problemet er der. Måske skal man endda antage, at problemet højst sandsynligt vil opstå eller allerede er der. Arbejdspladsen er ligesom alle andre dele af samfundet, og selvfølgelig er der problemer med sexisme nogle gange,” siger Emma Holten.

Din arbejdsplads er ikke perfekt

Når Emma Holten er ude i virksomheder for at tale om køn, får hun nogle gange at vide, at der ikke var et problem, før hun trådte ind ad døren. Hun ser en tendens til, at samtalen om køn ofte bliver ignoreret på arbejdspladserne.

”Noget af det vigtigste i forhold til at modvirke kønsbias i Danmark og på arbejdspladserne er overhovedet at erkende, at det eksisterer. Vi har en tendens til at tænke, at køn ikke betyder noget længere, og hvis man bringer det op, så er man besværlig,” fortæller hun. 

Derfor skal der ifølge Emma Holten ske en kulturændring, hvor der bliver skabt et frirum til at tale om problemer på arbejdspladsen. Hun understreger, at der ikke findes perfekte arbejdspladser, og at det er uundgåeligt, at der vil opstå gnidninger.

”Der er en ekstrem frygt for at blive set som den besværlige eller en troublemaker, hvis man påpeger et problem på arbejdspladsen. Vi skal droppe nulfejlskulturen og i stedet sige, at vi har en måde at håndtere det på, når det sker. De, der bringer det frem, skader ikke det perfekte ry, men bidrager derimod til, at det bliver et bedre sted at være for alle,” forklarer Emma Holten.

Normer skal rykkes

Ansvaret for at skabe en kulturændring på arbejdspladsen ligger dog ikke kun hos lederen. Emma Holten mener, at de mange #MeToo-sager, hvor flere højtprofilerede mennesker har mistet deres job, har belyst, at andre har kendt til de forskellige krænkelser og ikke gjort noget ved det. Det understreger for hende, at det har været en del af normalen at opføre sig grænseoverskridende over for underordnede eller kollegaer.

”Der skal ske det nu, at vi alle skal rykke ved vores normer. Det har været en del af vores kultur at opføre sig sådan. Det skal der ændres ved nu, for det burde ikke være normalt,” siger Emma Holten.

Den #MeToo-bølge, der ramte Danmark i 2020, bredte sig i adskillige brancher. Der dukkede sager op på en række store mediearbejdspladser, og i universitetssektoren igangsatte Sara Louise Muhr, professor på Copenhagen Business School, en underskriftsindsamling, hvor et væld af ubehagelige beretninger begyndte at tikke ind. Også advokatbranchen været ramt af flere sager, hvor unge kvinder har oplevet grænseoverskridende adfærd fra deres overordnede.

Emma Holten pointerer, hvor vigtigt det er, at der blandt medarbejderne bliver skabt større forståelse for dem, der fx har oplevet en seksuel krænkelse. Der skal skabes en kultur, hvor medarbejderne har mod på at italesætte grænseoverskridende adfærd – både over for lederen og over for hinanden.

”Langt de fleste er ikke selv ofre for krænkelser eller magtmisbrug, men de er dem, der skal høre om det og respondere på det. Det er dér, jeg håber, der sker et skift, så der kommer en større åbenhed og forståelse over for de mennesker, der har oplevet noget ubehageligt,” fortæller Emma Holten.

En kæp i hjulet

Det kræver derfor en holdindsats for at komme i mål med en kulturændring på arbejdspladsen, og i den forbindelse understreger Emma Holten ét ord: Solidaritet.

”Vi skal have solidaritet med de mennesker, der har oplevet en seksuel krænkelse eller chikane på arbejdspladsen. Der har været en enorm berøringsangst i forhold til de her emner, og mange har ikke villet involveres i sådanne samtaler,” siger hun og tilføjer:

”Det kræver en erkendelse af, at enkeltpersoner ikke kan skabe et godt arbejdsmiljø.”

Det er en del af baggrunden for, at Emma Holten gennem fem netværksmøder i Djøf vil arbejde med køn, karriere og feminisme. Her vil hun kredse om begrebet magt, da hun mener, at flere lader, som om magt ikke findes. Det har #MeToo modbevist, og derfor er et af hendes mål med netværket at arbejde med at forstå, hvad magt i dag betyder på en arbejdsplads – og hvordan man selv kan være en del af forandringen på arbejdspladsen.

”Vi vil kigge på, hvad der egentlig foregår på arbejdspladserne, og hvordan man kan være en kæp i hjulet i forhold til den uretfærdighed eller skævhed, som man ser. Det handler om at tage ejerskab over sin arbejdsplads og deltage i, hvordan den bliver formet,” siger Emma Holten.