Studerendes stress stiger. Pernilles forskning skal hjælpe dem

I februar 2020 sad Pernille Steen Pedersen i et fyldt auditorium på Copenhagen Business School (CBS). Her skulle hun foran arbejdsgivere, arbejdsmarkedets parter, kollegaer og studerende fremlægge nogle af sine forskningsresultater bestående af værktøjer, som arbejdspladserne kan bruge for at forebygge stress-sygemeldinger.

Da hun mødte de studerendes nysgerrige blikke, fik hun med ét en følelse af, at der var gang i noget stort. Hun fik nemlig en idé om, at de værktøjer, som hun skulle fremlægge, også kunne bruges i studiesammenhæng:

”Jeg kan tydeligt huske, at jeg kiggede rundt på de studerende og tænkte: ’Kan vi gøre noget for dem?’ Der er et potentiale for, at nogle af de redskaber, som jeg har udviklet, og noget af den viden, jeg har etableret, som handlede om leder-medarbejder relationen og at udvikle trygge miljøer på en arbejdsplads, også kan bruges på de studerende.”

Omkring to uger senere gik Danmark i lockdown på grund af corona. Alt omkring Pernille Steen Pedersen ændrede sig, men tanken om at lave noget for de studerende bestod. Og nu er tanken blevet til virkelighed, idet Pernille Steen Pedersen netop er begyndt på et treårigt forskningsprojekt om stress blandt de studerende på CBS.

Flere studerende oplever stress

Pernille Steen Pedersens projekt tager udgangspunkt i de studerende på CBS. Det er dog ikke kun her, der findes stressede studerende. En landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste forrige år, at hver tredje nye studerende følte sig stresset.

En Djøf-undersøgelse viste sidste år, at endnu flere djøf-studerende følte sig stressede. Nærmere bestemt mærkede næsten ni ud af ti stress i deres hverdag – heraf oplevede 61 % det i nogen eller høj grad. For syv år siden var det 53 %.

Tallene understreger altså, at det går i den forkerte retning. Samtidig har Pernille Steen Pedersen tidligere i sin forskning vist, at stress ofte er forbundet med skam. Det kan få stressede studerende til at gemme sig, hvilket medfører, at der sker en distancering eller udelukkelse fra fællesskabet, som kan munde ud i ensomhed:

”At have stress betyder noget for éns følelse af at være en del af et fællesskab, samtidig med at den enkelte ikke får udnyttet sit potentiale og i værste tilfælde kan ende med at droppe ud,” forklarer Pernille Steen Pedersen.

Fælles om stress

Projektet skal sætte fokus på de studerendes trivsel og undersøge, hvordan stresshåndteringen kan flyttes fra at være et individuelt problem til at være et fælles anliggende.

”Et eksempel er, når man som studerende sidder og er bange for at virke dum ved at stille et spørgsmål, som jo ikke er dumt, men kan opfattes sådan af nogle. I stedet for så at sige til de studerende, at de skal tro mere på sig selv og blive mere robuste, vil jeg gå ind og kigge på, om man kan finde nogle andre måder at håndtere denne problematiske situation på, som måske inddrager den måde, vi som undervisere tilrettelægger vores undervisning på,” forklarer Pernille Steen Pedersen.

Hun fremhæver samtidig, at hun med projektet håber på at kunne beskrive nogle problemstillinger, som universitetet kan gøre noget ved. Det vil sige, at hun vil finde nye måder, hvorpå universiteterne kan støtte stressforebyggelse blandt de studerende:

”Det kan være et fokus på, hvordan de studerende indgår i et studiemiljø, og hvordan studiegrupper og undervisningen bliver tilrettelagt.”

Som en del af projektet har hun samlet et netværk på 40 studerende, som skal være med til at afprøve hendes idéer.

Der skal gribes ind tidligt

Selvom Pernille Steen Pedersens forskningsprojekt tager udgangspunkt i universitetet og de studerende, håber hun, at resultaterne kommer til at række ud over studietiden. Det, de studerende lærer på universitetet, har også indflydelse på, hvordan de i fremtiden kommer til at begå sig på arbejdsmarkedet.

”Det er der, at fremtidens ledere og medarbejdere kommer fra. Jeg kan se, at der er mange indgroede forestillinger om, at man skal være stærk og kunne klare tingene selv. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at give de studerende nogle kompetencer til at støtte hinanden og turde stå ved sin sårbarhed. Hvis vi kan sætte fokus på det allerede på uddannelsesinstitutionerne, så tror jeg, at vi kan undgå noget af den stress, som jeg ser på arbejdspladserne,” forklarer Pernille Steen Pedersen.

Stå ved sårbarheden

Pernille Steen Pedersen understreger, at corona-krisen har gjort det endnu vigtigere at sætte fokus på de studerendes trivsel – og på fællesskaber og fælles løsninger.

”Der er så mange, der sidder derhjemme alene og er pressede. Når jeg bliver bedt om at lave nogle gode råd under corona, er der altid fokus på, hvad den enkelte kan gøre. Men der er også behov for at se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe og støtte hinanden. Og her er det vigtigt at forstå, at det at blive bedre til at tage imod hjælp og give hjælp, det er en vigtig kompetence.”

At tage imod hjælp er dog ikke altid lige let. Det er en problematik, som Pernille Steen Pedersen forsøger at udfordre. Hun mener nemlig ikke, at det bør blive set som en svaghed, når man beder om en hjælpende hånd. Det er særligt vigtigt, at studerende lærer det tidligt.

”Hvis man under sin uddannelse ikke har fået de vigtige kompetencer til at stå ved sin sårbarhed og spørge om hjælp, så kan man komme til at tage en rolle på sig om, at man har styr på det hele, og det kommer der ikke noget godt ud af,” siger Pernille Steen Pedersen.