Sådan ved du, om du kan blive en god chef

Har du meget temperament, eller er du bekymret af natur, er ledelse måske ikke vejen frem for dig. Omvendt er det et godt tegn, hvis du trives med at være ensom. Hvorfor det er sådan, vender vi tilbage til lidt senere.

Blandt alle de djøfere, der ikke allerede har et lederjob, har 61 % et ønske om at få det på et tidspunkt. Det viser en Djøf-undersøgelse fra 2016 blandt alle erhvervsaktive djøfere. 27 % af djøferne havde allerede en lederstilling på det tidspunkt, og blandt de 46-55-årige var andelen 40 %.

Djøfere er sultne efter ledelse

Det overrasker på ingen måde Lilian Mogensen, at så mange djøfere enten er ledere eller har et ønske om at blive det. Hun er tidligere mangeårig direktør i ATP og nu selvstændig rådgiver inden for bl.a. human ressource management og ledelse, samtidig med at hun bestrider en række bestyrelsesposter.

Sammen med CBS-professor Henrik Holt Larsen har hun skrevet bogen ’Håndbog for mellemledere’, der for nylig udkom på Djøf Forlag. Her kommer de to ind på, hvilke træk man skal kigge efter hos sig selv, hvis man overvejer at gå ledervejen.

Lilian Mogensen har mødt mange djøfere, der gerne vil være ledere.

”Stort set dagen efter at de er kommet ud fra CBS, har de stået ved siden af mit skrivebord og spurgt, hvornår de kunne blive ledere,” fortæller hun.

Der ligger nærmest i blodet hos djøfere, siger hun.

”Men mange har ambitioner om at blive leder uden helt at have gjort op med sig selv hvorfor. Det er, som om det bare er noget, der forventes – måske ligger der et gruppepres fra vennekredsen, fra familien eller hos de gamle studiekammerater. Men jeg plejer at sige, at man ofte ansætter en leder på grund af faglighed, men når man afskediger en leder, er det typisk på grund af personlighed.”

Meget hårdt, hvis ikke du har talentet

Så spørgsmålet er, om de mange med lederambitioner rent faktisk er klar til det eller vil blive klar til det? Meget kan læres – og nogle skal arbejde ekstra hårdt for at lære det, mens andre nok aldrig vil blive en succes som leder.

Der kan være en høj pris at betale ved at gøre forsøget, understreger Lilian Mogensen.

”Du skal jo være helten i midten, der skal klare det hele. Hvis det så viser sig, at du ikke har talentet, risikerer du at blive stresset, få dårlige tilfredshedsundersøgelser fra medarbejderne og møde modstand både nedefra og oppefra.” 

Skal, skal ikke?

Hvis muligheden er der, kan et talentforløb eller et mentorforløb hjælpe med at afklare, hvorvidt du har lederpotentiale, lyder anbefalingen fra Lilian Mogensen. I forbindelse med et talentforløb vil du typisk tage en personlighedstest, der også kan gøre dig klogere på, om det nu også er den vej, du skal gå.

'Hvordan er min personlighed egentlig? Trives jeg med at træffe beslutninger? Trives jeg med at være ensom? Trives jeg med at være den, der har det endelige ansvar?' Det er nogle af de spørgsmål, du helst skal kunne svare ja til ifølge Lilian Mogensen.

Troels Gottlieb peger på fire træk, der kan have særlig betydning for, om du bliver en god leder og kommer til at trives med rollen. Han er psykolog, har skrevet en ph.d.-afhandling om personlighed og ledelseseffektivitet og er ejer af Gottlieb & Klewe – Erhvervspsykologisk rådgivning.

Ifølge Troels Gottlieb vil to af de træk, han peger på, gøre det sværere for dig at få succes med ledelse, mens de to andre giver dig et forspring.

To træk, der bør få dig til at overveje ledelse en ekstra gang:

• Temperamentsfuld. ”Hvis du er irritabelt anlagt, er der bare så mange ting at blive irriteret over som leder, at du skal passe på dit blodtryk. Du står med et stort ansvar, og meget af det kan opleves som bøvl, og så vil dit temperament blive sat på prøve igen og igen. Det er hverken sjovt for dig eller dine medarbejdere.”
• Bekymret. ”Hvis du kender til at blive usikker og gruble på bagkant af møder – ’var der nogen, der var utilfredse? Var stemningen ikke god? Hvorfor formulerede jeg mig ikke bedre?’ – så skal du tænke dig ekstra godt om, inden du bliver leder. For som leder er der i princippet uendeligt mange ting, din bekymrede side kan fordybe sig i, og det kan dræbe din trivsel. Det kan også være dårligt for dine medarbejdere, for de har brug for en leder, der indgyder optimisme og ro.”

To træk, der kan gøre ledelse nemmere:

• Ekstrovert. ”Hvis du er udadvendt, har du nogle klare fordele, fordi det også typisk gør det nemmere for dig at være en tydelig leder – noget, mange medarbejdere efterspørger. Det gør det også nemmere at knytte relationer både i og uden for huset. I moderne ledelse leder vi meget via relationen, og en ekstrovert leder vil have flere kontaktflader med den enkelte medarbejder, fordi han eller hun er naturligt mere socialt opsøgende. Mens den introverte vil være på hårdt arbejde hele tiden, hvis den ekstroverte adfærd hele tiden skal presses frem.”
• Intelligent. ”Intelligens handler om kapaciteten til at håndtere kompleksitet, og som leder bliver dine arbejdsopgaver og det, du skal lykkes med, bare mere og mere komplekst.”

Uden motivation går det ikke

Men selv om du har personlighedstrækkene på plads, er der ingen garanti for, at ledelse bliver din kop te. Først og fremmest skal du være motiveret, siger Troels Gottlieb. Hvis du virkelig har motivationen til at skabe resultater og ikke mindst til at lære og udvikle dig, er der en god sandsynlighed for, at du nok skal lykkes som leder, siger han. Men motivation kan være mange ting.

”Hvis svaret er, at du bare godt kan lide at udvikle mennesker, skal du være klar over, at du også skal kunne håndtere at afvikle mennesker samt bruge tid på administration, kontrol og opfølgning. Eller hvis din motivation udpræget handler om gerne at ville bestemme eller at være i kontrol, er det måske heller ikke optimalt – for det er i tidens lederrolle gået hen og blevet meget vigtigt, at du trives med også at delegere og facilitere,” siger Troels Gottlieb

Og så er der i øvrigt lige en overvejelse, han synes, det er vigtigt, du gør dig.

”Du skal være indstillet på, at dit job er det første, du tænker på, når du slår øjnene op om morgenen, og det sidste, du tænker på, inden du lægger dig til at sove – sådan er livet for mange ledere.”

Er du med på den, og vil du bare rigtig gerne ledelse, skal du så ’række fingeren op’, eller skal du vente til, du bliver ’taget’? Det første, siger Lilian Mogensen.

”Du skal på en eller anden måde rage op i landskabet. De, der råber op uden at have nogen faglige leverancer, bliver ikke valgt. Men de, der råber op og har noget at stå på, de bliver prioriteret før dem, som har noget at stå på, men som ingenting siger, for de risikerer at blive overset.”

De tabte talenter

Lilian Mogensen fortæller, at hun selv har udnævnt ledere, der nok aldrig skulle have været det.

”Ja, jeg har også udnævnt forkerte folk, fordi jeg skulle have lukket et hul. Jeg tænkte: ’Jeg står her og skal have en ny afdeling fra land – NU. Kurt har ganske vist været på vores talentprogram, hvor det viste sig, at han ikke havde et åbenlyst ledertalent, men vi prøver.’ Og det er ofte endt med at være en dyr pris at betale – både for organisationen og for Kurt.”

Men der er også meget åbenlyst talent, som ikke bliver udnævnt til en lederpost.

”Hvis jeg har prikket nogle på skulderen, fordi jeg har set, at de har talent både fagligt og personlig, har jeg mange gange oplevet, at især kvinder har takket nej. De prioriterer bare anderledes. Og nej, hvor er det ærgerligt – vi mister så meget talent,” siger Lilian Mogensen.

Også Troels Gottlieb oplever, at mange ledertalenter ikke bliver ledere.

”Selvom om de rummer et godt ledertalent, brænder de så meget for deres faglige speciale, at de ikke vil miste tid ved at skulle sidde og administrere og gå til et hav af møder. Mens en del af dem, der er ambitiøse på egne vegne, typisk flytter sig hurtigere videre, end godt er for kontinuiteten i ledelsen. Og de har også en tendens til at promovere sig selv på afdelingens resultater, hvor man ville få meget bedre ledelse ud af, at lederen promoverede sin afdeling og sine medarbejdere for de skabte resultater.”

Hvordan og hvornår finder en leder ud af, at han eller hun faktisk slet ikke har potentialet til jobbet?

”Hvis du bliver ramt af en dårlig lederevaluering, og du år efter år ikke har været i stand til at få en bedre rating. Hvis du ikke kan udvikle dig og sige til dig selv: ’Min andel i den dårlige evaluering var sådan og sådan, og det har jeg lært af, og det gør jeg anderledes i dag,’ så vil du aldrig lykkes,” siger Troels Gottlieb og fortsætter:

”Omvendt kan du godt gå fra at være en dårlig leder til at blive en god leder, hvis du oplever, at ledelse bliver nemmere og mere spændende, og dine målinger og den feedback, du får, rykker sig positivt. Hvis du til stadighed får mere og mere arbejdsglæde, skal det nok blive godt."