Djøfere i staten går ned i løn

Tilføjet 4. februar: Efter at denne artikel blev publiceret, blev der fundet fejl i de data, der lå til grund for den varslede lønnedgang. Nu er der kommet en ny og retvisende beregning, som vi har skrevet en ny artikel om.

Som statsansat går du ned i løn 1. februar. Det skyldes corona-krisens negative effekt på de private lønstigninger. Det spiller ind på de offentligt ansattes løn gennem den såkaldte reguleringsordning.

Reguleringsordningen sikrer, at der er parallelitet mellem lønudviklingen på det private arbejdsmarked og lønudviklingen i den offentlige sektor. Ordningen er med andre ord garant for, at udviklingen i lønningerne på det private område ikke stikker helt af fra lønudviklingen på det offentlige område.

Men nu, hvor de private lønstigninger pludselig tager et skarpt dyk nedad, fanger bordet, og så skal de offentlige lønstigninger følge med ned. Der bliver tale om en lønnedgang på 0,25 procent (se mere i boksen under artiklen).

I kroner og øre går de statsansatte så meget ned i løn før skat: 

Djøf-formand: Ærgerlig signalværdi

Det sker midt i, at parterne på det offentlige område er i fuld gang med at forhandle ny overenskomst i staten, OK21, som skal træde i kraft 1. april.

På lønmodtagerside har man i adskillige måneder drøftet, om man skulle udsætte den negative lønregulering til senere. Men det gik man bort fra, fortæller formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"For så ville vi skubbe en gæld foran os og bringe den med ind til forhandlingsbordet ved OK21. Og med den usikkerhed, der er om samfundsøkonomien lige nu, er det i forvejen en meget vanskelig overenskomstforhandling. Så det er ikke nogen god idé at starte OK21-perioden med en gæld."

Det, du siger, er, at så kunne det ende med et så lille økonomisk resultat for de statsansatte, at deres realløn ikke kunne sikres – og så ville forhandlerne stå med et forklaringsproblem over for medlemmerne, når der skal stemmes om resultatet?

"Det, jeg siger, er egentlig bare, at vi ikke ønsker, at en ubetalt gæld skal skygge for alle de gode og vigtige krav, vi har med til forhandlingsbordet."

Men omvendt: Er en lønnedgang på mellem 74 og 125 kr. om måneden før skat ikke billigt sluppet for de statsansatte djøfere, set i lyset af at masser af privatansatte danskere har mistet deres job?

"Jo, det kan du sige. I kroner er det jo en temmelig begrænset lønnedgang. Men signalværdien er selvfølgelig ærgerlig, når vores medlemmer i staten knokler løs både nu under corona og i det hele taget."

Slår igennem for dem i kommuner og regioner senere

Det er kun de statsansatte, som går ned i løn 1. februar. Ikke de ansatte i kommuner og regioner, for de har allerede fået udbetalt samtlige lønstigninger for overenskomstperioden 2018-2021.

Hvorfor er det sådan – og kommer de statsansatte djøfere nu til at hænge bagefter deres kolleger i kommuner og regioner?

”På det kommunale og regionale område blev lønnen reguleret i oktober 2020, hvor effekten af corona ikke var slået igennem på reguleringsordningen. Derfor har vi endnu til gode at se den præcise effekt på det kommunale og regionale område. Men opbremsningen i den private lønudvikling vil også få en konsekvens her."